Gå til indhold
Vejen Kommune indfører digital tømmekalender for affaldsbeholdere

Pressemeddelelse -

Vejen Kommune indfører digital tømmekalender for affaldsbeholdere

Ny løsning skal gøre det nemmere for borgerne at overskue tømmedagene

I takt med at verden bliver mere digitaliseret, udfaser Vejen Kommune den efterhånden kendte folder ”Alt om affald”. De informationer om affald og genbrug, der står i folderen, kan man finde på kommunens hjemmeside. Tømmekalenderen, som mange har været glade for i papirform, er nu lavet i en digital udgave, som man kan printe på adresseniveau.

Det er meget enkelt. Man skal gå ind på selvbetjeningsløsningen via www.vejen.dk/affald. Her taster man sin adresse ind, og dernæst er der forskellige valgmuligheder. Blandt andet kan man vælge Tømmekalender 2022. Kalenderen åbner sig som en pdf-fil, der nemt kan printes. Her vises datoerne for tømning af beholder til mad- og restaffald samt på genbrugsbeholderen, som man har til metal, glas og hårdplast samt pap, papir og blød plast.

Der kan forekomme ændringer på tømning i løbet af året. Derfor kan man med fordel opdatere tømmekalenderen af og til. Man kan også tilmelde sig beskedservice på www.vejen.dk/beskedservice. Her kan man vælge at få en sms eller e-mail dagene før affaldsbeholderne bliver tømt.

Har man ikke en computer, telefon eller tablet, kan man henvende sig til Borgerservice i Vejen og få sin kalender printet ud. Alternativt kan man låne en computer på bibliotekerne i Brørup, Holsted, Rødding og Vejen.

Tømmedage mellem jul og nytår

Juledagene er også ensbetydende med ændringer i afhentning af affald. Man kan se, hvornår ens husstand får tømt i enten Ugeavisen samt på kommunes Facebookside eller hjemmeside via linket www.vejen.dk/affald.

Julen giver ofte ekstra affald, og her er hjælpen på vej. Hvert år i december udleverer kommunen en julesæk til alle husstande, der har egen beholder eller container. De kommer med renovationsbilen i god tid inden juleaften. Det er et initiativ, der er blevet taget rigtig godt imod rundt omkring.

- Man skal blot fylde sækken med samme slags affald, som man normalt fylder i sin beholder til restaffald og stille den ved siden af sin beholder til mad- og restaffald. Så tager vi den med, næste gang vi tømmer, fortæller Jens Peder Matthiesen, der er chefkonsulent i Affald & Genbrug.

    Får man ikke brug for den ekstra julesæk, kan den benyttes til restaffald på et andet tidspunkt. Kommunens renovatør tager den fyldte sæk med hele året.

    Genbrugspladsen

    Har man brug for at komme på genbrugspladsen med større papkasser og andet sorteret affald, er det også muligt at besøge genbrugspladserne mellem jul og nytår. Dog skal man huske, at genbrugspladserne i Brørup, Rødding og Vejen er lukket den 24. – 26. december samt 31. december og 1. januar.

    Emner

    Kategorier

    Regions


    Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

    Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

    Kontakt

    Jens Peder Matthiesen

    Chefkonsulent Teknik & Miljø 79966250

    Hjertet af Syddanmark

    Vejen Kommune er en mellemstor kommune med knap 43.000 indbyggere og cirka 19.000 arbejdspladser. Vejen Kommune har stort fokus på fødevarebranchen, og en meget stor del af arbejdspladserne finder man i den branche. Vejen Kommune prioriterer sit erhvervsliv, og har et tæt samarbejde med kommunens mange virksomheder, og forsøger på bedste vis at bistå virksomhederne med god service og kvalificeret arbejdskraft.
    Vejen Kommune har masser af smuk og varieret natur, som benyttes flittigt at både lokale og turister. Der er et aktivt foreningsliv i hele kommunen, blandt andet med Vejen Idrætscenter som har stribevis af tilbud, og som også har stor erfaring med afholdelse af større sportsbegivenheder, event, foredrag, konferencer og meget mere.
    I Vejen er der billige byggegrunde, både for privat og for erhvervslivet, og der er mange forskellige boformer, blandt andet i en række attraktive landsbyer.
    Også handelslivet i Vejen er aktivt og varieret, det gælder til dels i centerbyerne, men i høj grad i Vejen, som byder på et stort og varieret handelsliv med mange butikker.
    I Vejen Kommune er der gode muligheder for pasning af børn, og et varieret og kreativt undervisningsmiljø.

    Vejen Kommune
    Vejen Kommune
    Rådhuspassagen 3
    6600 Vejen
    Danmark