Gå til indhold
Minedrift på de oprindelige folk Yanomamis landområder - Greenpeace
Minedrift på de oprindelige folk Yanomamis landområder - Greenpeace

Nyhed -

Åbent brev: Situationen i Brasilien kræver handling fra den danske regering

15 civilsamfundsorganisationer har i dag d. 15. april sendt et åbent brev til Statsminister Mette Frederiksen og Udenrigsminister Jeppe Kofod med en appel om at tage afstand fra den bekymrende udvikling, der sker i Brasilien lige nu. En udvikling, der endnu engang beviser, at Brasilien ikke har planer om at leve op til menneskerettighederne eller påtage sig et ansvar for klimaindsatser og miljøbevarelse.

af Amanda Veirum

Brasilien viser endnu engang, at de ikke tager deres ansvar for menneskerettigheder og miljøbevarelse alvorligt. Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, arbejder i øjeblikket på at implementere en række lovforslag, der af civilsamfundet er blevet kaldt Destruction Package - altså ødelæggelsespakken. Dette øgenavn grunder i de omfattende konsekvenser, som lovforslagene vil have, ikke blot for Brasiliens miljø og tropiske skove, men også for oprindelige folk og de lokales rettigheder. Lovforslagene vil eksempelvis gøre det muligt at drive minedrift på oprindelige folks landområder, legalisere ejerskab af land erhvervet ved jordtyveri samt svække miljøbeskyttelsen og reducere lokal indflydelse. Dette er blot et lille udpluk af de forslag, der er godt på vej til at blive vedtaget under Bolsonaros regering. Derudover er der mange flere problematiske lovforslag under opsejling, som også er i konflikt med internationale standarder for miljøbeskyttelse og menneskerettigheder.

Ikke mindre bekymrende er det, at alt dette kommer oveni Coronakrisen, der har haft alvorlige konsekvenser for Brasilien. Sundhedssystemet er udmattet efter en mange måneders underbemidlet kamp og store dele af befolkningen er dybt utilfredse med regeringens håndtering af situationen. Samtidig har regeringen på grund af Coronakrisen indført nye lovgivningspraksisser, der skærer både offentlige høringer og kongressens debatter fra. De demokratiske processer er derfor stærkt begrænsede, ligesom mulighederne for civil medindflydelse, debatter og generel gennemsigtighed i regeringens arbejde også er svækkede. Som konsekvens, kan lovforslag, som dem beskrevet i ødelæggelsespakken, vedtages hurtigt og uden almindelige høringer. Med både det offentlige søgelys og det politiske fokus fæstnet på håndteringen af Coronakrisen, har Bolsonaros regering altså fundet en oplagt skygge at arbejde i ly af.

Modstand blandt civilsamfundet

Utilfredsheden blandt civilbefolkningen i Brasilien er stigende. Over de seneste år, har udviklingen i Brasilien været dybt bekymrende, når det kommer til netop menneskerettigheder, beskyttelse af oprindelige folk og ikke mindst klima og miljø. Dette ses blandt andet i den appel, der i starten af året blev sendt til ICC (Den International Straffedomstol) fra en række ledere af oprindelige folk, hvor de kategoriserede Bolsonaros politikker for oprindelige folk og deres territorier som folkemord.

Senest har ovenstående ødelæggelsespakke af lovforslag fået 255 brasilianske civilsamfundsorganisationer til d. 15. marts at sende et åbent brev med en appel til præsidenten for Brasiliens kongres, Arthur Lira, og præsidenten for Brasiliens senat, Rodrigo Pacheco, om at stoppe processen og ikke vedtage de forhastede lovforslag. 15 danske miljø- og menneskerettighedsorganisationer støtter det brasilianske civilsamfunds kamp og har nu sendt et brev til den danske Statsminister, Mette Frederiksen, og Udenrigsminister, Jeppe Kofod, hvori vi beder Danmark om at tage afstand til den problematiske situation i Brasilien.

Samtidigt er EU ved at indgå en frihandelsaftale med MERCOSUR-landene; Argentina, Paraguay, Uruguay og Brasilien. En dansk underskrift på aftalen ville kunne antyde, at Danmark ser gennem fingre med, at Brasilien er godt i gang med at legalisere miljøkriminalitet og krænkelser af menneskerettighederne. Hvis Danmark derimod afviser handelsaftalen, som den ser ud nu, kan vi sende et klart signal om, at vi ikke accepterer Brasiliens overtrædelser af menneskerettighederne, og at afskovningen i Brasiliens tropiske skove skal stoppes nu. Et nej til EU-MERCOSUR-handelsaftalen er det bedste værktøj regeringen har. 

EU's handelsaftale med MERCOSUR

Du kan læse mere om Verdens Skoves kampagne mod EU-MERCOSUR-handelsaftalen og skrive under på, at den danske regering bør stemme nej her. 

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark