Nyhed -

Drastiske nedskæringer i Brasiliens miljøbudget får store konsekvenser for Amazonas og oprindelige folk

En ny rapport afslører drastiske nedskæringer i miljøbudgettet, der skulle beskytte Brasiliens tropiske skove. Miljøbudgettet for 2021 er det mindste, landet har set de sidste 13 år, og det vil true landets unikke økosystemer yderligere.

Af Ida Lund

På trods af at Brasilien oplever den værste afskovning i 12 år, har der både i 2020 og 2021 været markante nedskæringer i landets miljøbudget, der blandt andet går til miljøovervågning og til at slukke de mange skovbrande. Ifølge en rapport fra Observatório do Clima blev budgettet skåret med 9,8 procent i 2020 og hele 27,4 procent i 2021.

De store skæringer i miljøbudgettet er foregået systematisk siden Bolsonaro overtog præsidentposten i Brasilien i 2019. Han har siden aktivt opfordret til miljøødelæggelser og afskovning, og gjort, hvad han kunne for at saboterer håndhævelsen af de love og retningslinjer, der er sat i verden for at beskytte landets unikke økosystemer og oprindelige folk. Samtidig er op mod 600 regler blevet ændret i Brasiliens miljøministerium.

Bolsonaros undergraver landets miljøbeskyttelse

Afskovningen i Brasilien er steget med 34 procent i løbet af de seneste to år. På trods af dette er tildelte bøder for ulovlig indtrængen og ødelæggelse af beskyttede skovområder faldet med 42 procent fra 2019 til 2020. De mange ændringer, som Bolsonaro har lavet i miljøministeriet, har bevidst gjort det nemt for kriminelle at slippe afsted med at ødelægge regnskoven, blandt andet for at udnytte arealerne til kvægdrift eller sojaproduktion eller for tømmer og minedrift.

De store nedskæringer i miljøbudgettet gør det desuden svært for landets miljøagenturer at udføre deres arbejde for at beskytte og forvalte Amazonas. Kombinationen af få midler til at beskytte regnskoven og de gode betingelser, som Bolsonaros regering har skabt for miljøkriminelle, gør, at Amazonas i årene under Bolsonaro har oplevet voldsomme afskovningsrater.

Oprindelige folks ledere beskylder Bolsonaro for ”Crimes against humanity”

Disse mange ændringer i miljøpolitikken har fået store konsekvenser for oprindelige folk i Amazonas. To oprindelige ledere, Raoni Metuktire fra Kayapo-folket og Almir Surui fra Surui-gruppen, har rapporteret til Den Internationale Krigforbryderdomstol, at Bolsonaro har begået ”Crimes against humanity”. I denne sag ligger massevis af beskyldninger om drab, ødelæggelse af oprindelige folks levegrundlag, tvunget migration, slaveri og udførelse af hensynsløse miljøpolitikker.90-årige Raoini Metuktire udtalte sidste år til The Guardian:

”Jeg har set mange præsidenter komme og gå, men ingen har talt så dårligt om oprindelige folk og truet os og skoven som denne her. Siden Bolsonaro blev præsident, har han været den værste for os.”

Mange oprindelige folk har mistet eller står til at miste deres hjem og deres levevej. Det er svært for de oprindelige folk at beskytte deres territorier, så længe regeringen fortsat krænker deres rettigheder og lader miljøkriminelle overtage og ødelægge deres hjem. Flere steder har der været beskyldninger om, at militæret og politiet har hjulpet de kriminelle og sågar stået bag chikane, trusler, vold, tortur og drab på oprindelige folk og andre miljøforkæmpere.

Verdens Skove: Lad os ikke belønne Bolsonaro

Danmark er tæt på at godkende en frihandelsaftale mellem EU og MERCOSUR-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay). Aftalen lægger op til, at landene skal sælge mange flere landbrugsprodukter til EU, hvilket vil ske på yderligere bekostning af landenes økosystemer, ikke mindst Brasiliens del af Amazonas. En godkendelse af aftalen vil være at billige Bolsonaros destruktive miljøpolitik og overgreb på oprindelige folk og den vil i Brasilien vise brasilianerne, at EU belønner ham for hans destruktive miljøpolitik.

Hjælpe os med at kræve, at aftalen standses og/eller genforhandles. Skriv under imod skovbrande og handel, der skader Amazonas her.

Emner

  • Miljø, energi

Kontakt

Relateret materiale

  • Brasilien: Bolsonaro kæmper for mere minedrift i oprindelige folks territorier

    En stigende interesse for minedrift i oprindelige folks territorier udgør en alvorlig trussel mod oprindelige folk og deres skovområder, herunder store dele af Amazonas. Mens landet allerede oplever rekordmange illegale mineinvasioner, arbejder landets præsident Bolsonaro fortsat på at gøre det lovligt at plyndre territorierne.

  • Brasilien går op i røg: Rekordmange skovbrande hærger landet

    August er højsæson for skovbrandenes indtog i Brasilien, hvor flammerne i år har nået skræmmende højder. Alene de første 10 dage af august blev der registreret over 10.100 brande, hvilket er en stigning på 17 procent sammenlignet med sidste år, og dermed det højeste niveau registreret i et årti.

  • Brasilien: Rovdrift og klimaforandringer fører til flere skovbrande i år

    Mens 2019 bød på rekordmange og voldsomme skovbrande i Brasilien, så ser 2020 ud til at blive endnu værre. Brasiliens ressourceudvindings- og landbrugspolitik kombineret med landbrugets ekspansion i Amazonas kombineret med regionale og globale klimaforandringer giver gode vilkår for skovbrandene. Dog ser pres på regeringen ud til at virke.

  • Internationale virksomheder presser Brasilien for mere beskyttelse af Amazonas

    38 internationale virksomheder fra forskellige sektorer inden for landbrug, service, industri og minedrift gået sammen med fire større forretningsvirksomheder og har sendt et brev til Brasiliens vicepræsident, Hamilton Mourao. Tidligere har 32 finansielle giganter også krævet handling af Brasilien, og Brasilien lover nu at handle.

  • Landbruget og Brasiliens regering påfører Amazonas uoprettelig skade

    De mange skovbrande i Amazonas i 2019 har ødelagt uerstattelig natur, som spiller en uvurderlig roller for planter, dyr og mennesker. Biodiversiteten er under massivt pres, især fra landbrug og Brasiliens nuværende ledelse, og millioner af dyrs hjem er gået op i røg. Det danske landbrug bærer en del af skylden.

  • Åbent brev: Situationen i Brasilien kræver handling fra den danske regering

    15 civilsamfundsorganisationer har d. 15. april sendt et åbent brev til Statsminister Mette Frederiksen og Udenrigsminister Jeppe Kofod med en appel om at tage afstand fra den bekymrende udvikling, der sker i Brasilien lige nu. En udvikling, der endnu engang beviser, at Brasilien ikke har planer om at leve op til menneskerettighederne eller påtage sig et ansvar for klima- og miljøindsatser.

  • Viden, sprog og traditioner går tabt hos oprindelige folk under Corona-pandemien

    Sydamerikas oprindelige folk er pressede af Covid-19 pandemien. Mangel på sygehjælp og støtte fra det offentlige sundhedssystem gør de oprindelige folk ekstra sårbare overfor pandemien, og de kæmper derfor med høj dødelighed. Når det i høj grad er de oprindelige folks ældre, som dør, tager virussen urgammel visdom, sprog og traditioner med sig.

  • Det er ikke din tofu, der brænder regnskoven af

    Myteknuser: Hvis produktionen af soja er skyld i afskovning, skal vi så også stoppe med at spise tofu? Dette spørgsmål er ofte reaktionen, når snakken falder på sojaens problematiske indtog i Amazonregnskoven. Tofu er rigtig nok lavet af soja. Sagen er bare den, at sojaprodukter som tofu ikke er de store afskovningssyndere. Det er derimod den soja, der bruges til dyrefoder.

Skriv din e-mail for at følge Verdens Skove

Når du vælger at oprette en brugerkonto og følge et presserum, bliver dine personlige data brugt af os og ejeren af presserummet, så du kan modtage nyheder og opdateringer i henhold til dine abonnementsindstillinger.

For at lære mere om dette, læs venligst vores Privatlivspolitik, som gælder for vores brug af dine personlige data og vores Privatlivspolitik for kontakter, som gælder for brugen af dine personlige data, af ejeren af det presserum, du følger.

Bemærk venligst, at vores Brugsvilkår gælder for al brug af vores tjenester.

Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig eller slette din konto.
Tjek din indbakke

E-mail sendt til __email__. Klik her for at følge Verdens Skove

Ok