Nyhed -
"Historisk" klimaaftale har bekymringspunkter
Verdens lande tager i klimaaftalen et begyndende opgør med fossile brændsler. Det bliver kaldt historisk men har flere bekymringspunkter.
Af Gry Bossen og Jakob Kronik
Vi er vidner til en skelsættende anerkendelse af det presserende behov for at skifte væk fra fossile brændstoffer. Selvom det er historisk, at det nævnes, at man skal reducere brugen af fossile brændstoffer, burde det have været nævnt som en udfasning af brugen af fossile brændstoffer med en specifik slutdato. Det gør det til et svagt signal om at gå væk fra farlige fossile brændstoffer og over til vedvarende energi.
Skovrydning og skovødelæggelse
En anden skelsættende erkendelse er det presserende behov for at bekæmpe skovrydning og skovødelæggelse. Det er meget positivt. Selvom målet er en gentagelse af Glasgow Pledge om afskovning fra 2021, er det første gang, at en COP-beslutning inkluderer et slutmål for afskovning og skovgenopretning. Det er meget positivt, at aftalen specifikt henviser til Global Biodiversity Framework/Kunming-Montreal-aftalen, da dette vil øge presset på stater og andre aktører for at adressere afskovning.
Alligevel mangler aftalen at opfordre de rige lande til at handle først og yde meningsfuld finansiering og støtte til en retfærdig omstilling i det globale syd. Det er nu tid til at sikre, at naturens overgreb bliver mødt med robust handling og meningsfuld støtte, så der ikke bliver plads til farlige distraktioner og en forøgelse af eksisterende uligheder.
Tredobling af vedvarende energi
Målet om at tredoble den vedvarende energi er godt, men det aftalte mål udelukker ikke udvidelsen af bioenergi i industriel skala, der også er forbundet med CCS-teknologi (Carbon Capture and Storage) for at erstatte udledningen fra fossile brændstoffer. Selvom en tredobling af vedvarende energi er et vigtigt skridt, undermineres dette resultat af, at biomasseenergi, som udleder mindst lige så meget kulstof som kul pr. produceret energienhed, inkluderes.
En udvidet brug af bioenergi udgør en enorm risiko for skove og skovsamfund over hele verden, og det udgør en enorm risiko for både Paris-aftalen og Kunming-Montreal GBF-målene. Landene må nu træde i karakter og sørge for, at stor biomasseenergi ikke bliver en del af deres vedvarende energimix.
Artikel 6
Forhandlingerne om artikel 6-markedet brød sammen, og dermed undgik man den fejlslutning, at CO2-markeder er klimafinansiering, og sikrede, at svage regler for markeder ikke vil udvikle sig. Den tekst, der blev forhandlet, var absolut uacceptabel og ville have gjort det muligt for disse markedsmekanismer at fortsætte med minimal gennemsigtighed og uden vigtige beskyttelsesforanstaltninger for lokalsamfundene. Det er bedre at forsinke end at acceptere dårlige regler. Det ville være bedst, hvis parterne helt gentænkte deres tilgang til markeder. De kan aldrig erstatte den reelle offentlige finansiering, der er nødvendig for at fremme en fuld, hurtig, retfærdig og finansieret udfasning af alle fossile brændstoffer, og ingen af delene er med i COP28-resultaterne. Vi kan ikke kompensere for vores vej til et levedygtigt klima. Der er ikke plads til kompensationer, hvis vi ønsker at opfylde Parisaftalens mål.
Det er ekstremt positivt, at 1,5-målet holdes i live, men det er både vigtigt og ironisk, at det er blevet kaldt forhandlingernes nordstjerne, da denne start ikke kan ses fra det globale syd, som ofte også er de mest sårbare over for klimaforandringer. Dette understreges af, at mange udviklingslande og små østater har erklæret, at selvom de accepterer aftalen, mangler den grundlæggende specifikke handlinger og midler til at nå målet.
