Hvem myrdede træet? DNA-analyse kan afsløre ulovligt hugget tømmer

Ulovlig tømmerhugst truer dyr og planter i de tropiske skove. Men det ulovlige tømmer kan være svært at spore. Derfor har forskere undersøgt to teknologier, der kan identificere meget præcist, hvor træet kommer fra. Det kan blive et vigtigt våben i kampen mod ulovlig skovrydning.

Af Toke Laursen

Ulovlig skovhugst udgør en alvorlig trussel mod mangfoldigheden af dyre- og plantearter i de tropiske skove. Svimlende mængder af det tropiske træ, som eksportlandene handler med, er blevet hugget ned ulovligt – over 90 procent i DR Congo ifølge en rapport fra 2015. Det er fordi det er svært for eksportlandene at holde styr på, om tømmeret stammer fra lovlig eller ulovlig hugst.

Det arbejder myndigheder og forskere på at lave om. Derfor har et multinationalt forskerhold undersøgt to nye teknologier, der kan bruges til at analysere træets DNA og ”kemiske fingeraftryk”. Næsten som i en krimi kan myndigheder og forskere nemlig bruge disse metoder til at identificere præcist hvor træet kommer fra, og dermed finde ud af om det er ulovligt hugget. Det skriver den amerikanske nyhedsside Mongabay.

Et nyt våben i jagten på tømmerskurkene

Myndighederne kæmper med de våben, de har, for at finde det ulovlige tømmer og fange gerningsmændene bag den ulovlige skovhugst. Indtil nu har det især været kemisk analyse og træstrukturanalyse. Men med disse metoder kan man kun se, hvilken generelle region tømmeret kommer fra. Det er ikke altid nok til at vide, om træet er fældet ulovligt.

Desuden kan kriminelle hvidvaske det ulovlige tømmer ved at forfalske dokumenter og blande tømmer af forskellige oprindelser sammen. Rådgiver i Verdens Skove Jakob Ryding forklarer:

”Problemet har hidtil været, at det er super svært at spore sig tilbage til skoven, gennem et komplekst netværk af leverandører og baseret på papirdokumentation, som ret let kan forfalskes.”

For at skille det ulovlige tømmer fra det lovlige skal myndighederne kunne identificere de konkrete hugststeder, altså træets oprindelsessted, og de skal kunne gøre det uafhængigt af dokumentation. Derfor har forskerholdet undersøgt isotoptests og bestemte dele af træets DNA, der tilsammen kan identificere ret præcist, hvor træet kommer fra.

DNA og kemisk ’fingeraftryk’

”Hidtil har isotoptests virket som en af de mest lovende metoder. Det nye i kampen mod tømmerskurkene er, at man nu ved hjælp af en særlig DNA-analyse kan komme ned på en præcision på omkring 14 km, hvilket er langt mere præcist end det man kan opnå med isotoptests,” uddyber Ryding.

Træerne absorberer særlige isotoper gennem vandet og næringsstofferne, de optager fra jorden.

“Isotopsammensætningen af et træ afspejler lokale processer på stedet, hvor træet gror såsom regn og jordsammensætning,” fortæller Pieter Zuidema fra Forest Ecology and Forest Management Research Group på Wageningen Universitet i Holland. ”Disse processer er præget ind i træet. Med dette kemiske ’fingeraftryk’ skulle vi også kunne spore oprindelsen af træet.”

Isotoperne siger altså noget om træernes omgivelser, men ser man på bestemte dele af træets DNA kan man også se, hvor tæt træerne på stedet vokser.

Zuidema forklarer:
”Træer, der er mere nært beslægtede i forhold til deres forældre er normalt placeret på mindre afstande fra hinanden end træer, der er mindre relaterede genetisk,” siger han og fortsætter:

”Der er således et positivt forhold mellem den genetiske ’afstand’ mellem træer, som vi kan måle, og den geografiske afstand mellem træer, som vi gerne vil udlede. Dette forhold gør det muligt for os at spore træernes oprindelse.”

”Træanalyserne gør os i stand til at se bort fra al dokumentationen og lave en uafhængig analyse. Dermed kan en tolder, som modtager en container med træ i Danmark, udtage en træprøve og teste, om den reelt kommer fra det område, som forsendelsespapirerne påstår, og om træarten reelt er den, der står angivet. Dette vil være et super værdifuldt redskab i kampen mod illegal tømmerhugst,” fortæller Ryding.

Beviser der holder i retten – men først om nogle år

Før metoden kan være brugbar, skal den dog kunne anvendes på andre træarter og områder end de, forskerne har testet, som Zuidema forklarer:

”Der skal gøres meget før disse tests kan bruges som bevis i retten,” siger han. ”Vi skal samle træprøver fra et meget større område, og vores analyser og laboratorier skal opfylde strenge kriterier. Det kan vi ikke gøre på egen hånd, så derfor samarbejder vi med et verdensomspændende netværk af forskere, laboratorier og myndigheder.”

Myndigheder må altså vente lidt endnu, før de kan tage de nye teknologier i brug.

Jakon Ryding ser flere udfordringer ved den nye metode, men er samtidig optimistisk:

”Dette er stadig dyre teknologier, og det kan skabe udfordringer i de områder, hvor der sker meget ulovlig skovhugst såsom de lande, hvor Verdens Skove har projekter – Honduras, Nicaragua og Bolivia. De her lande har ikke midlerne til at bruge dyre teknologier.”

Ryding fortsætter:

”Før metoden bliver rigtig funktionel, skal man have opbygget store databaser over de områder, træet kan komme fra. Dette er naturligvis en kæmpestor opgave, som kommer til at tage mange år endnu. Men med de fremskridt, der sker, vil teknologierne blot blive billigere og bedre som tiden går.”

I Verdens Skove arbejder vi for at bevare skovene, blandt andet ved bæredygtigt skovbrug. Læs mere om vores samarbejde med FSC.