Hvorfor laver myrer egentlig aldrig trafikpropper?

Der er mange fordele ved at være myre. Udover to maver, utroligt mange kræfter og et medfødt panser, så sidder man aldrig fast i tuens intense trafik.

Når myrerne bevæger sig frem og tilbage af deres feromon forede stier, så holder de altid en jævn hastighed, og de sidder tilsyneladende aldrig nogensinde fast. Heller ikke når der er mest knald på deres aktiviteter. Udover mennesker, er myrer den eneste art som bevæger sig på veje, hvor trafikken flyder i begge retninger.

Tidligere forskning har vist, at myreveje kan fyldes med flere hundrede individer per minut. Nu har ny forskning også vist, at selv ved meget høj tæthed, så undgås trafikpropper fuldstændig, skriver Science Direct.

Myrerne sidder altså aldrig fast i trafikken som mennesker ofte gør. Så hvordan gør de?

Forskningen viser, at ved at skabe et selvorganiserende system, så kan argentinske myrer (Linepithema humile) tilpasse sig forskellige vejforhold og forhindre trafikpropper i at blive dannet overhovedet.

Det kræver blot lidt tilbageholdenhed og uselvisk adfærd - noget vi mennesker også kunne overveje at begynde på i trafikken?

Forskerne filmede 170 eksperimenter for at undersøge, hvordan denne bestemte art af myrer bevægede sig på en bro mellem deres rede og en fødekilde. Eksperimenterne omfattede forskellige bredder på broen (5 mm, 10 mm og 20 mm) og mellem grupper af myrer på 400 og 25.000 myrer.

Herudfra blev der indsamlet data om trafikstrømmen, myrenes hastighed og antallet af kollisioner, der opstod.

Konklusionen var entydig: Myrer skaber aldrig trafikpropper. Studiet konkluderer derfor:

"Den nøjagtige karakter af de mekanismer, der bruges af argentinske myrer til at holde trafikken flydende i denne undersøgelse, er ikke undersøgt til bunds. Men når tætheden på stien øges, så syntes myrer at være i stand til at vurdere trængsel lokalt og justeret deres hastighed for at undgå enhver afbrydelse af trafikstrømmen.”

Målt relativt til mennesker, så kunne disse myrer faktisk have dobbelt så stort antal myrer på broen, uden at strømmen af myrer går langsommere.

Når mennesker bevæger sig i flok, så begynder hastigheden af falde, når belægningen af den totale mulige kapacitet når 40%. Men myrer viser ikke tegn på at tabe hastighed. Selv når myrer når en belægning på 80%, så falder den samlede hastighed ikke.

Myrerne opnår dette gennem en slags hastighedsregulering. Når der er moderat fyldt på stien, så accelererer myrerne indtil den maksimale kapacitet er opnået. Når der modsat er overfyldt på stien, så behersker myrerne sig indtil trafikken flyder igen. Det samme sker ved høje tætheder, hvor alle myrer bremser lidt op for at undgå tidskrævende sammenstød.

Forskerne har derfor dette perspektiv på deres studie:

”I det menneskelige samfund sker der trafikpropper overalt, fordi enkelt individer forfølger deres eget personlige mål. I modsætning hertil, så har myrer et fælles overordnet mål: koloniens overlevelse. Derfor samarbejder de meget bedre for at optimere afkastet af fødevarer.”

Tidligere forskning har vist, at de endda bruger en form for trafikpoliti. I 2008 fandt forskere for eksempel ud af, at når en myresti begyndte at blive tilstoppet, så blokerede de tilbagevendende individer vejen for dem, der var på vej ud fra tuen, så de i stedet går en anden, mindre fyldt vej væk fra tuen.

Forskerne mener, at forskning i for eksempel selvkørende biler, ville kunne drage nytte af indsigterne i myrernes trafik.