Lovændringer i Argentina kan få store konsekvenser for naturen

Argentinas nye præsident, Javier Milei, har igangsat en større kontroversiel plan, der skal lette landets økonomiske problemer. Det står dog til at blive på bekostning af blandt andet landets natur, der risikerer at miste meget af sin juridiske beskyttelse.

Af Ida Lund Petersen

Javier Milei, der kalder klimaforandringerne for en løgn, blev valgt som præsident på sit løfte om at trække Argentina ud af landets økonomiske problemer. Landet har haft en lang årrække med meget dårlig statsøkonomi, og som resultat lever cirka 40 procent af indbyggerne i fattigdom. Derfor har Milei fået medvind grundet sine ambitioner om at skabe en total omlægning af den argentinske stat og økonomi.

Det tog ikke den nye præsident mere end en måned at sætte handling bag sine valgkampsmærkesager, som blandt andet indebar at skære gevaldigt i ministerier og statens indblanding - også på naturområdet. For nylig præsenterede han en omfattende lovpakke med over 600 lovforslag, herunder love, der vil svække beskyttelsen af Argentinas natur og tillade rydning af oprindelig skov samt gøre det lovligt påsætte flere skovbrande.

Forslagene er i første omgang blevet afvist i Kongressen, hvor Milei ikke har flertal, men Milei giver sandsynligvis ikke op, og vil prøve at få gennemført lovforslagene enkeltvis.

Økonomi over miljø og klima
Milei’s forslag indeholdt blandt andet et væld af initiativer, der skulle fremme den økonomiske gevinst ved industri, landbrug, turisme og minedrift. Tiltag, der indebærer lempelse af miljølovgivningen og beskyttelse af unik natur. Desuden har Milei udtalt, at han ingen ambitioner har om at efterleve Parisaftalens klimamålsætninger.

Hvis Milei’s pakke af lovforslag går igennem, bliver det muligt at afskove i skovområder, der hidtil har været beskyttet, eksempelvis for at omlægge arealerne til landbrug. Desuden bliver budgettet til at håndtere ulovlig skovrydning og skovbrande reduceret. Ikke meget uligt det, som Brasiliens forhenværende præsident, Jair Bolsonaro gjorde med katastrofale følger for Amazonas og andre uvurderlige naturområder som verdens største vådområde, Pantanal. Gry Bossen, teamleder for Politik & Engagement i Verdens Skove, advarer: "Situationen i Argentina er dybt bekymrende på et tidspunkt, hvor vi står midt i en klima- og biodiversitetskrise. Vi har allerede oplevet, hvor meget skade én præsident kan gøre på miljøområdet - først var det Jair Bolsonaro i Brasilien og nu Javier Milei i Argentina”.

Også for landets mange tusinde gletschere kan lovene have omfattende konsekvenser. Det gælder især de mindre gletschere, der står til helt at miste deres beskyttelsesstatus og derfor bliver mål for minedrift. Det kan have store konsekvenser for landets vandressourcer og betyde vidtstrakt forurening af floderne.

Hvis Argentina svækker sin miljøbeskyttelse, kan landet stå over for barrierer på det internationale marked, da flere lande i dag er opmærksomme på produkters oprindelse og miljøpåvirkning. Især med den nye europæiske lov mod afskovning, der blev vedtaget i EU sidste år, som sikrer, at mange varer, der har forårsaget afskovning, ikke kan importeres til EU herunder soja, palmeolie, kaffe og kakao. Derudover har Milei’s nye lovpakke lagt endnu et pres på den såkaldte Mercosur-aftale - en handelsaftale mellem EU på den ene side og Mercosur-landene (Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay) på den anden.

Stor modstand fra befolkningen
Milei’s pakke af lovforslag og nedskæringer har skabt stor modstand blandt den Argentinske befolkning, især grundet de store socioøkonomiske udfordringer, som den kan skabe for den allerede fattige lokalbefolkning. Det har ført til store protester på gaderne i landets større byer. Mange lokale og internationale NGO'er har desuden ringet med alarmklokkerne, for at advare om de omfattende konsekvenser, som lovændringerne kan få for både naturen og klimaet.

Også for de oprindelige folk i landet kan lovforslagene have store konsekvenser. Gry Bossen forklarer: “Argentinas oprindelige folk oplever i forvejen et stort pres fra landbrugs- og mineindustrien, der gør, at de allerede kæmper med konflikter med udefrakommende, uddrivelser fra deres territorier og undertrykkelse. Med Milei’s intentioner om at svække naturbeskyttelsen i landet, står de oprindelige folk til at opleve stigende konflikter om ressourcerne i deres naturskønne territorier”.

Hvordan Kongressen fortsat håndterer Milei’s kontroversielle lovforslag, bliver afgørende for, hvordan Argentinas natur vil se ud i fremtiden. Konsekvenserne kan blive meget omfattende og potentielt ugenoprettelig for Argentinas natur og klimaet.