Gå til indhold
Minedrift langs flodbredderne af Madre de Dios-floden. Foto: Shutterstock.
Minedrift langs flodbredderne af Madre de Dios-floden. Foto: Shutterstock.

Nyhed -

Øget minedrift i Bolivia har fatale konsekvenser for de oprindelige folk og naturen

Tiltagende minedrift i oprindelige folks territorier har fået mærkbare negative konsekvenser for både områdets befolkning og natur. Aktiviteterne i minerne har ført til et øget udslip af giftige stoffer i floderne, hvilket har forårsaget forurening og sygdom blandt de oprindelige folk.

Af Sofie Banke Poulsen

Det Oprindelige Folks Territorium (TIM II), beliggende i det nordlige bolivianske Amazonasområde mellem departementerne Beni og Pando, er som mange andre lokalsamfund truet af gennemførelsen af udvindingsprojekter. Minedrift og udvinding af naturgas samt udviklings- og infrastrukturprojekter, har de seneste årtier sat et tydeligt aftryk på de territorier, der ellers juridisk er beskyttet grundet det høje antal beboelser af oprindelige folk. TIM II-territoriet oplevede sidste år en markant forøgelse i minedriften omkring Madre de Dios-floden grundet stigende priser på mineraler og metaller, især guld. Madre de Dios-floden deles af Bolivia og Peru og løber ud i Beni-floden, som mange lokalsamfund er beliggende ud til. Dog er lokalsamfundene ikke på noget tidspunkt blev taget med på råd om beslutningen om at øge mineaktiviteten i området, på trods af, at de har retmæssigt og juridisk krav på at være en del af beslutningsprocessen.

Det er i særlig høj grad afgørende, fordi den stigende aktivitet har store negative sundhedsmæssige indvirkninger på de oprindelige folk, der bor i området. Verdens Skoves partnere i Bolivia, Centret for juridiske studier og social forskning (CEJIS), foretog sidste år en undersøgelse af minedriften i Madre de Dios-floden for at fastslå, hvor stor påvirkning driften har på befolkningen langs flodbredderne. Her blev det konkluderet, at lokalsamfundet, som spiste de fisk, der var blevet inficeret af forureningen fra minerne, led af et markant øget tilfælde af sygdomme som diarre, feber og tarminfektioner. Desuden førte driften også til en øget luftforurening fra afbrænding af brændstof, olie og udledning af kviksølv.

Juan Queteguary, der er uddannelsessekretær for TIM II, udtaler: "Vi kan konstatere, at der er mange påvirkninger (af jagten på ressourcer, red.) såsom miljøforurening, oversvømmelse af flodbredderne, forurening af dyr og fisk, udvinding af træ fra Madre de Dios-flodens bredder".

De oprindelige folk ignoreres af myndighederne
I undersøgelsen fra CEJIS påpeges det desuden, at der ifølge oplysninger fra den Administrative Myndighed for Minedrift (AJAM) er to tilladelser til at udvikle minedriftsaktiviteter lovligt langs floden. Dog blev der imidlertid observeret 180 aktiviteter på en strækning på 172 kilometer langs flodbredderne, hvoraf 14 ligger inden for det område, som de nationale myndigheder har givet tilladelse til, mens 166 foretages ulovligt, beliggende udenfor det angivne område. De oprindelige folk, der bor i området, er desuden aldrig blevet hørt i forbindelse med de tilladelser, der er blevet givet til udvinding af ressourcer på deres område. Dette på trods af, at Bolivias forfatning giver dem retten til forudgående, fri og informeret samtykke om enhver aktivitet, der skal udvikles på deres område, og som kan påvirke dem. Gry Errboe, der er landekoordinator for Bolivia i Verdens Skove, udtaler:
“Desværre ser vi rigtigt mange beslutninger, der påvirker oprindelige folk, som bliver truffet af myndighederne uden at involvere eller høre de oprindelige folk. Oprindelige folk har ret til at opnå «informeret forhåndssamtykke givet på frit grundlag» jf ILO konventionens artikel 19.”

Dette er blandt andet årsagen til, at Verdens Skove, med midler fra CISU, støtter et projekt i Bolivia, der arbejder for, at oprindelige folks rettigheder bliver respekteret og indskrevet i den bolivianske lovgivning. Derved er det muligt at sikre, at de oprindelige folk bliver hørt og deres mening respekteret inden større projekter påbegyndes, eller der gennemføres en lovændring, der kan risikere at skade oprindelige folk og deres rettigheder.
“Store mineprojekter forurener floderne med blandt andet kviksølv, der skader biodiversiteten, forgifter vandet og fiskene i floderne - og i sidste ende de oprindelige folk. Det påvirker hele økosystemer og truer både miljøet og sundheden,” siger Gry Errboe.

De oprindelige folk kræver deres ret
TIM II har et areal på 408.592 hektar, der er udlagt til Tacana-, Cavineño- og Ese Ejja-folkene, der er organiseret i 36 samfund. Minedriften har fået samfundene til at reagere på flere måder. Forud for en høring i TIM II afholdte repræsentanter for forskellige lokalsamfund workshops med fokus på de rettigheder, som de indfødte folk har i statens politiske forfatning samt relevansen af udviklingen i territoriet, for derigennem at opnå viden til at kunne kræve disse rettigheder på juridisk niveau. Derudover vil TIM II udvikle aktiviteter af socio- samt miljømæssig karakter sammen med andre oprindelige folks organisationer med Oxfam IBIS, en dansk ulandsorganisation, der bekæmper ulighed og uretfærdighed blandt klodens fattigste, som partner. Og der er nok at kæmpe for, hvis den stigende udvinding i de oprindelige folks områder skal bremses. Asociación de Balseros Madre de Dios (ASOBAL Pando), der er den vigtigste guldmineforening i regionen, har planlagt en udvidelse af minedriftsområderne i denne og andre floder i Amazonasregion i den nordlige del af Bolivia.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark