Gå til indhold
Gunafolket, som her iklædt traditionelle dragter på en af årtes mærkedage, er med i alliancen - de var de første til at få selvstyre og et territorium i Panama  efter en succesfuld revulotion i 1925. Foto af Jonas Schmidt Hansen.
Gunafolket, som her iklædt traditionelle dragter på en af årtes mærkedage, er med i alliancen - de var de første til at få selvstyre og et territorium i Panama efter en succesfuld revulotion i 1925. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Nyhed -

Regnskovens og vandets vogtere i Panama styrkes gennem ny alliance

Nyetableret alliance i Panama mellem oprindelige folk, småbønder og Verdens Skoves partner, Geoversity skal styrke deres rettigheder, forsvaret af regnskove og landets vandforsyning. Klimaforandringerne har ramt landet med tørke, og COVID19 blev brugt som undskyldning for at indføre grundlovsstridige love, der truer oprindelige folk og regnskoven. Alliancen stiller dem nu stærkere i deres forsvar mod disse trusler.

Af Jonas Schmidt Hansen

Panama, som ellers er et land, der ikke mangler regn, har i 2023 oplevet den værste tørke i mange årtier. Vandstanden i Panamakanalen, som er en vigtig indtægtskilde for landet, er på laveste niveau siden 1950. Det har betydet, at antallet af skibe, der sejler igennem kanalen hver dag, er reduceret kraftigt, hvilket koster landet mange penge.

Langt det meste af det vand, der flyder til Panamakanalen og drikkevand til hele hovedstaden, kommer fra landets uvurderlige regnskove og mange af deres kilder ligger i oprindelige folks territorier. Mens det ikke er de oprindelige folks skyld, at landet rammes af tørke, som skyldes illegal afskovning og klimaforandringer, så er det i høj grad deres fortjeneste, at regnskovene stadigvæk står.

Ironisk nok brugte politikerne i Panama COVID19 som undskyldning til at gennemføre den forfatningsstridige lov 196, som truer de oprindelige folks rettigheder og regnskovene. Den tillader nemlig staten og andre aktører retten til at bruge såkaldt ikke-udnyttede jordområder, hvor regnskoven og de oprindelige folks territorier ofte falder ind under, til at udvide landbrugsindustrien, tømmerproduktion eller andre økonomiske initiativer. Mens loven gavner aktører, der allerede er økonomisk stærke, så truer den oprindelige folk og andre lokale og ikke mindst landets vandreserver, som netop trues af skovfældning, da mange af de oprindelige folks territorier i Panama endnu ikke er anerkendte af staten, selvom den legale ramme for dette faktisk eksisterer.

En vigtig alliance er opstået

For at imødegå truslerne imod de oprindelige folk og regnskovene, især dem, der opstod under pandemien, men også trusler, som fandtes før, satte Verdens Skove sammen med vores lokale partner, Geoversity, ind for at støtte embera-wounaan- og guna-folkene, som vi i forvejen har havde et samarbejde med. Det er sket ved blandt andet at støtte deres organisering, rettighedstræning, skovmonitorering og ikke mindst etableringen af den såkaldte Diammayala-alliance, som består af embera-wounaan-folk fra territorierne Ẽjuä So, Ella Drua og Ella Puru, og gunafolk fra Gunayalaterritoriet samt småbønder fra Mamoní-dalen og Geoversity. Under COVID19 oplevede disse områder en øget invasion af udefrakommende jægere, bønder og guldgravere, der har ødelagt uvurderlig skov.

Det multi-territoriale og interkulturelle samarbejde er derfor et vigtigt tiltag, der styrker videndeling, fortalervirksomhed og andre initiativer, der kan imødegå eksisterende trusler som COVID19 forværrede. Alliancen tager sit navn fra guna Diammayala, og hentyder til: Stedet hvor vand fødes. De tre territorier ligger forbundne og beskytter hinanden, og herfra udspringer syv floder, som er nogle af de vigtigste kilder til vand blandt andet til Panamakanalen og Panama City.

Vandets og livets vogtere

Embera-wounaan-folkets leder, Antonito, beskriver alliancen således:

“Hovedformålet med alliancen er at sikre bevarelse af de vandområder, der udspringer af Diammayala-bjergkæden, og garantere Moder Jords velvære, herunder dens fauna og flora, vores lokalsamfund og hele Panamas befolkning”. Han understreger også, at det, alliancen kæmper for, ikke kun gavner de oprindelige folk og bønderne, der er med i den.

"Hver dråbe vand, vi beskytter i Diammayala, er en dråbe liv for vores lokalsamfund og for hele den panamanske befolkning. Vi er vævet ind i naturens netværk, og hver handling tæller. Så når vi forsvarer vandet, beskytter vi ikke kun en vital ressource, men sikrer også Moder Jord og alle skabninger. Vi er skovens og vandets vogtere. Jeg vil sige, vi er vogtere af livet,” fortæller han og fortsætter.

“I Alliancen Diammayala forener vi interkulturelle kræfter for at bevare vandløbene fra Diammayala. Vand fra Diammayala løber direkte ind i Panamakanalen og ud i havet på begge sider af Panama. Vandet er essentielt, og det gør alliancen til en vigtig politisk aktør for vand og skovbeskyttelse. Skoven er ensbetydende med regn.”

Antonito, Lille Anton, er en af emberafolkets ledere, og han ser det som alliancens opgave at varetage moder jords, lokalsamfundenes og Panamas interesser, når de beskytter skovene og vandet. Foto af Karen Sophie Krag.

Minedrift møder modstand

Det har ikke kun været guldgravere, jægere og bønder, der har hærget i skovene. Det canadiske selskab First Quantum Minerals ejer og driver Cobre Panama-minen, som er en af verdens største kobberminer, som ligger midt i regnskoven. På trods af modstand har den fået lov til at forlænge sin tilladelse til at grave i skoven samt at udvide arealet. Samtidig kræver minen store mængder vand, og ud over at gå imod miljømæssige og sociale hensyn, så går vandforbruget til minen netop imod landets øvrige interesser, inklusiv de økonomiske, når eksempelvis Panamakanalen og Panama City har vandmangel. Ikke mindst midt i en tid med rekortslem tørke. Det har derfor også været store demonstrationer i landet imod forlængelsen af minens kontrakt samt en udvidelse af det område, den drives på, og minens afskibningshavn har været blokeret af demonstranter. Derfor var det også kærkomment for de mange miljøforkæmpere og oprindelige folk, da landets højesteret for nylig dømte kontrakten mellem Cobre Panama og regeringen grundlovsstridig. Panamas præsident, Laurentino Cortizo, har meldt ud, at minen på grund af domsafsigelsen rent faktisk skal lukkes, imens tiden vil vise, hvad der reelt kommer til at ske.

Mange af de oprindelige folks territorier i Panama er endnu ikke officielt anerkendte af staten, og mange oprindelige folk ser det stadig som en kamp at modstå udvidelsen af landbrugsområder og anden udnyttelse af ressourcer i deres territorier. Af samme årsag fortsætter Verdens Skove støtten til og samarbejdet med lokale partnere og de oprindelige folk, der bakker op om deres kollektive territoriale rettigheder, som både gavner de oprindelige folk, klimaet, biodiversiteten og Panamas livgivende vand.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark