Tre grønne grunde til at stemme til Europaparlamentsvalget

Med Europaparlamentsvalget lige om hjørnet er det vigtigt at overveje, hvad du kan opnå ved at sætte dit kryds den 9. juni. EU har været forholdsvis ambitiøs på det grønne område de sidste fem år, men nu ses en stigende modstand mod klima- og især naturpolitik. For at holde fokus på naturen, biodiversiteten og klimaet er grønne stemmer vigtige ved det kommende valg.

Af Jonas Schmidt Hansen

Lad os spole tiden tilbage til 2019, hvor der var valg i Danmark. Et valg, der var et vaskeægte klimavalg, hvor de grønne partier stormede frem. Det var ikke bare i Folketinget, hvor vælgerne krævede grønne handlinger, for der var nemlig valg til Europa-Parlamentet samtidig, og her blev der også valgt politikere, som var med på, at der skulle gøres noget for klimaet og naturen. Efter fem år med masser af ambitiøs natur- og klimapolitik står vi foran et nyt Europaparlamentsvalg. Der er dog meget, der tyder på, at EU bevæger sig i en sortere retning, og at den grønne dagsorden med klimaet, naturen og biodiversiteten er på vej langt ned på listen af prioriteter. Det sker ikke mindst efter, at visse politikere, rasende landmænd samt magtfulde lobbygrupper EU rundt er gået direkte til angreb på næsten alt, der er til gavn for klimaet og naturen. Det er derfor ikke uvæsentligt, hvem der bliver valgt ved det kommende parlamentsvalg, som i Danmark finder sted den 9. juni. For der er brug for stemmer, der vil naturen og klimaet det bedste (du kan læse mere om, hvordan partier og kandidater har stemt i forhold til grønne tiltag her). Der er især tre grunde til, at den næste valgperiode bliver vigtig.

1: Klimamålene prioriteres ikke

EU har med den såkaldte European Green Deal fra 2020 sat sig som mål at reducere sine klimaskadelige gasser med 55 procent i 2030 målt i forhold til 1990, og at blive helt CO2-neutral i 2050.

Du har måske tit hørt, at Danmark har et af verdens mest ambitiøse klimamål, men faktum er, at vi faktisk halter bagud i forhold til EU. Det skyldes, at Danmark har et såkaldt punktmål, hvor Danmark kan udlede en masse CO2 frem mod 2030 og så reducere kraftigt til sidst for at nå målet. Det kan man ikke med EU’s mål. Der er nemlig et loft over udledningerne år for år, og derfor kan vi ikke bare sige, at man venter med at reducere udledningerne til allersidst. Det betyder, at EU er mere ambitiøst end Danmark og at de fleste andre lande sætter barren højere.

2040-målene er dog ikke blevet forhandlet på plads endnu. Hvis det skal være realistisk for EU at opnå en netto nul udledning eller endnu bedre, få gang i et CO2-optag, der er større end udledningen, så vi kan vende klimaforandringerne, så er det vigtigt, at delmålene bliver ambitiøse og at de enkelte lande gør nok. Et lækket dokument viser dog, at klima, miljø og biodiversitet slet ikke bliver nævnt i EU's kommende femårsstrategi. Det står i kontrast til den sidste femårsplan, hvor “etablering af et klimaneutralt, grønt, fair og socialt Europa” var et afsnit for sig selv og klimakrisen blev beskrevet som en eksistentiel trussel.

Selvom femårsstrategien ikke er afgørende for om EU får et ambitiøst 2040-mål, så siger fraværet af natur, biodiversitet og klima i planen noget om medlemslandenes prioriteter.

“Man glemmer det ofte, men EU sætter rammen for klima- og naturpolitik. Også i Danmark. Hele 80 procent af medlemslandenes miljølovgivning stammer fra EU. Derfor er det virkelig vigtigt, hvis man går op i klima og natur, at stemme den 9. juni, for et grønt og ambitiøst EU-Parlament kan være med til at lægge det nødvendige pres på at fastholde og øge EU’s grønne omstilling,” siger Gry Bossen, der er teamleder for Politik og Engagement hos Verdens Skove.

2: Naturgenopretningen er sendt til hjørne

Kun 15 procent af alle økosystemer i EU har det godt. Derfor giver det god mening, at EU ønskede at give naturen en hjælpende hånd, ikke mindst til skovnaturen. Til at starte med var der medvind for naturgenopretningsloven, der skulle sikre, at medlemslandene genopretter mindst 20 procent af de naturområder, der er i ringe forfatning, inden 2030. Politikerne i EU var blevet enige om en aftale, og der manglede bare en officielt godkendelse fra EU’s to politiske organer: Ministerrådet og Europaparlamentet Alligevel står vi stadig uden en naturgenopretningslov. Det skyldes, at Ministerrådet alligevel ikke kan finde et flertal for at blåstemple loven, til trods for, at den er forhandlet på plads. Efter voldsomme protester fra landbruget rundt om i Europa samt en række medlemslande, der pludselig trak deres opbakning, blev loven, som skulle give den pressede natur i Europa en kærkommen hånd, skudt til hjørne. Dermed ser det nuværende politiske klima i EU ud til at favorisere landbruget og visse industrier over klimaet og vildere natur.

“Vi står midt i en biodiversitetskrise i Europa og globalt, men særligt i Danmark, som er et af de europæiske lande med allermindst natur. Der er brug for politisk handling, og det får vi kun, hvis vi får et grønnere Europaparlament. Et grønnere parlament vil kunne kræve, at naturen fortsat prioriteres og at forurenende og naturødelæggende kræfter tøjles og begrænses,” siger Gry Bossen.

3: EU’s lov mod afskovning er under pres

EU er den næststørste importør af produkter, der har ødelagt skov, og helt op til 39 procent af de menneskeskabte CO2-udledninger fra skovrydning kan forbindes til EU’s internationale handel. Derfor vedtog EU sidste år en lov mod skovrydning. Loven er banebrydende, fordi den kræver, at virksomheder, som vil sælge soja, palmeolie, kaffe, kakao, tømmer, kvæg og gummi på det europæiske marked, skal bevise, at der ikke er blevet ryddet skove for at producere deres produkter.

“Loven mod afskovning, ligesom med al anden grøn politik, er også kommet under pres. En række lande med Østrig i front har plæderet for, at loven skal udskydes blandt andet som følge af de store landmandsdemonstrationer i foråret.

Loven mod afskovning er allerede vedtaget, men et nyt Parlament kommer til at spille en virkelig vigtig rolle i at sikre, at medlemslandene implementerer loven ambitiøst, og selvfølgelig at sikre, at den ikke bliver svækket,” siger Gry Bossen.

Modspil til kræfter imod den grønne omstilling

“At lande stiller spørgsmål til, om love, der allerede er vedtaget i EU, bør indføres, er i sig selv problematisk ud fra et demokratisk synspunkt, og det er med til at undergrave unionen. Det er ekstra ærgerligt, når det går ud over den grønne lovgivning. Især en lov som loven mod afskovning, der ellers ville være med til at sikre, at Europa tager ansvar for afskovning globalt. Selvfølgelig bør alle EU-landene gøre deres for, at afskovningen, især i de tropiske områder, stoppes. Vi har et kæmpe ansvar,” siger Gry Bossen.

Mens EU som nævnt har været stedet, hvor de grønne handlinger kom fra, er der nu meget, der tyder på, at det er slut. Med mindre, at grønne og ambitiøse parlamentsmedlemmer kommer ind ved næste valg. Af samme grund opfordrer Verdens Skove alle til at stemme på en politiker med seriøse ambitioner for klima og natur. Du kan se her, hvilke grønne tiltag, de enkelte partier og kandidater har stemt for eller imod tidligere.