Gå til indhold
Skoven i Pico Bonito er et rigt økosystem, som samtidig er de oprindelige tolulanfolks hjem. Foto af Jonas Schmidt Hansen
Skoven i Pico Bonito er et rigt økosystem, som samtidig er de oprindelige tolulanfolks hjem. Foto af Jonas Schmidt Hansen

Nyhed -

Verdens Skove hjælper regnskoven i Pico Bonito ved at støtte tolupanfolket

Oprindelige folk og civilsamfundet i Honduras blev ikke kun udfordret af sundhedsrelateret pres under COVID-19 pandemien. Grundlovssikrede rettigheder blev indskrænket, kontrollen med ulovlig indtrængen i beskyttede områder og oprindelige folks territorier standset alt imens ulovlige indtrængere fik frit spil til at fælde skov. Som modsvar har Verdens Skove i samarbejde med lokale partnere øget indsatsen i Pico Bonito nationalparken for at styrke lokalsamfundene og de oprindelige folks alliancer og muligheder for at forsvare sig selv, deres rettigheder og regnskoven.

Af Jonas Schmidt Hansen

Hvordan kan coronapandemien stadig true regnskoven i Pico Bonito nationalparken i Honduras? Mens COVID-19 pandemien heldigvis er bag os, så spøger mange af dens afledte konsekvenser stadig for oprindelige folk, civilsamfundet og regnskovene i Honduras. I ly af pandemien blev der nemlig gennemført grundlovsstridige love og regler, som stadig i dag er gældende og tillader misvisende betegnelser som "inaktiv jord" om regnskoven, nationalparker og oprindelige folks territorier. Det indebærer en konstant trussel mod naturen, hvis værdi fortsat måles i forhold til, hvad den producerer til markedet.

Under pandemien isolerede oprindelige folk sig ofte i deres hjem og landsbyer og myndigheder som politiet, der skal sikre, at skovene ikke ryddes ulovligt, blev også hjemme. Derfor havde indtrængende jordtyve og ressourcejægere frit spil til at rydde skov ulovligt.

De vedtagne regler tillader at rydde skov til fordel for landbrug, hvis jorden kan betegnes som inaktiv. Det er især en trussel mod de oprindelige folks territorier, hvoraf flere endnu ikke er juridisk anerkendt. Undskyldningen for reglerne var, at man skulle sikre folk fødevarer under pandemien. Den lov er endnu ikke blevet rullet tilbage, selvom pandemien er ovre.

Derfor satte Verdens Skove og Pico Bonito National Park Foundation (FUPNAPIB) ind allerede i 2021 og 2022 for at støtte 12 oprindelige tolupanersamfund samt civilsamfundet i fem kommuner, som ligger i bufferzoner rundt om Pico Bonito nationalparken. Tolupanfolkene er, som mange andre af Honduras’ oprindelige folk, fattige og marginaliserede. Regnskoven i Pico Bonito er en perle med en rig biodiversitet. Her lever et væld af arter, og skovene leverer vand til oplandet og storbyen La Ceiba. Arbejdet fortsætter i 2023 med den lokale partner FOSDEH med særligt fokus på lobbyarbejde overfor myndighederne for at vise den alvorlige situation den vedtagne lov promoverer og for at argumentere for dens ophævelse.

Leandra Melissa Cruz (tv) og Yony Mauricio Palma (th) er to af de oprindelige tolupanledere, som Verdens Skove sammen med vores lokale partnere har uddannet, så de kan rådgive deres samfund i deres rettigheder og muligheder for at forsvare dem. Foto af Jonas Schmidt Hansen.

Styrke de oprindelige folk og civilsamfundet

For at imødegå trusler og pres mod regnskoven samt mod de oprindelige folks territorier er det vigtigt, at de oprindelige folk og civilsamfundet kender deres rettigheder, hvordan de kan bruges og organiserer sig om at udøve dem. Leandra Melissa Cruz er kvindelig tolupanleder og en af dem, der har deltaget i træning, og hun er nu medlem af den lokale Human Rights Action Committee, som er sat op under indsatsen for at hjælpe lokalsamfundet.

“Med vejledning fra FUPNAPIB har vi lavet husstandsundersøgelser og spurgt, hvad de vidste om menneskerettighedsspørgsmålet, og vi foretog en folketælling. Nu ved vi, hvad vi især skal arbejde med for at øge viden om vores rettigheder blandt vores folk,” fortæller hun. Hun tilføjer, at den øgede bevidsthed og det øgede samarbejde på tværs af de oprindelige folks samfund vil give en forbedret mulighed for at få myndighederne i tale, når de står overfor udfordringer, som at folk trænger ind på deres jord, eller at de har brug for en sundhedsklinik.

Indsatsen har således fokus på at træne de oprindelige folk i, hvilke rettigheder og lovlige muligheder, de har, inklusive at organisere sig bedre, så de bedre kan kræve, at deres rettigheder overholdes. Eksempelvis ved lægge pres på myndighederne.

I Honduras er subsistenslandbrug, kvægavl, industrielt landbrug, plantager og ulovlig skovhugst de primære årsager til afskovning. Mange ser skovene som uudnyttet jord, og de ser de oprindelige folk, der lever her, som en forhindring for de produktive interesser. Når tolupanfolket kender deres rettigheder og bliver i stand til at organisere sig på tværs af grupper og større afstande, så bliver de også bedre stillet overfor udfordringer imod dem selv og skovene i deres territorier.

Berit Rechnagel, der er koordinator og rådgiver i Verdens Skove forklarer: “Arbejdet med rettigheder vedrører både individuelle menneskerettigheder, generelle rettigheder som borgere i et land, men også de oprindelige folks kollektive rettigheder til eksempelvis selvbestemmelse og retten til at blive konsulteret, når der planlægges noget i deres territorier.”

Træning og Uddannelse vedrørende rettigheder

For at styrke forsvaret af rettigheder og skovene støtter Verdens Skove og lokale partnere og allierede blandt andet med træning og uddannelse af repræsentanter for de oprindelige folk og etniske grupper af afrikansk afstamning, civilsamfundsorganisationer og sociale bevægelser. Formålet er at styrke viden, udøvelse og overholdelse af oprindelige folks rettigheder, der inkluderer retten til en fri, forudgående og informeret konsultationsproces. Vi arbejder for at styrke lokalt lederskab og på at oplyse om de potentialer, der er, hvis Honduras tilslutter sig Escazú-aftalen, som giver ret til adgang til information, offentlig deltagelse og retfærdighed i miljøsager.

“Disse processer har fokus på retten til en fri, forudgående og informeret konsultation, det vil sige retten til at få deres stemme hørt, og hvilke regler, der gælder for ressourcer i beskyttede områder og oprindelige folks territorier. Samtidig skaber denne uddannelsesproces et rum for at dele sensitiv information om eventuelle ulovligheder, og deltagerne får værktøjer til at stille de rigtige spørgsmål til magthaverne, hvilket kan styrke deres lederskab,” fortæller Berit Rechnagel.

Afstemning om nationalparkens størrelse

Et eksempel på styrket lederskab finder vi i afstemningen om, hvorvidt Pico Bonito nationalparkens areal skulle reduceres. Efter et eksternt pres for at få adgang til nationalparkens ressourcer, organiserede tolupanfolket, som bor lige syd for nationalparken, og FUPNAPIB en afstemning i landsbyerne i Olanchito kommune. Her blev der op til afstemningen, om hvorvidt nationalparken skulle reduceres eller ej, afholdt oplysende workshops for at øge bevidstheden om fordele og ulemper ved dette. Indsatsen var en del af en bredere bestræbelse på at beskytte naturressourcerne og forsvare rettigheder og opmuntre til aktiv deltagelse fra oprindelige folk og civilsamfundet. Herefter blev der oprettet afstemningssteder, hvor lokale skoler blev brugt til formålet. Nationale og internationale civilsamfundsorganisationer blev inviteret til at observere processen, hvor organisationer som Peace Brigades International fungerede som observatører. Resultatet viste, at flertallet af befolkningen ikke ønskede at reducere arealet for Pico Bonito Nationalparken.

Denne øvelse afspejler et demokratiske udtryk for befolkningens stemmer i og omkring Pico Bonito nationalpark. Stemmer, der i Honduras desværre ikke altid bliver taget alvorlige, hvilke ofte har konsekvenser for skovene.

Vil du hjælpe Verdens Skove med at bevare skove og støtte oprindelige folk? Så kan du støtte vores arbejde for skovene med regnskovscertifikater her.

Du kan også blive medlem og støtte vores arbejde her.

Emner

Kategorier

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark