Gå til indhold
Dit valg gør en forskel

Pressemeddelelse -

Dit valg gør en forskel

I uge 11 (14.-20. marts) afholdes FSC Ugen 2016, hvor NGO’er, virksomheder og organisationer sætter fokus på bæredygtig skovbrug og på betydningen af FSC-mærket. Sammen sættes der spot på vigtigheden af at bevare verdens skove, og på hvad man som forbruger kan gøre for at støtte op.

Sammen med danske NGO’er, virksomheder og organisationer vil FSC Danmark gøre FSC-mærket mere synlig for danskerne og sætte spot på, hvad man som forbruger kan gøre for at støtte op. Blandt medaktørerne er blandt andet Red Orangutangen, Coop, Dansk Naturfredningsforening, Skagerak, Verdens Skove, Arla og Bygma, som hver især vil sætte fokus på deres engagement og relation til verdens skove og FSC-mærket.

FORBRUGERNES VALG GØR EN FORSKEL

Verdens skove forsvinder, og samtidig ser vi også en forværring af kvaliteten i de skove, som består, hvilket går ud over dyr, planter og de sociale forhold for menneskene, som lever i og omkring skovene.

”Med FSC-mærket kan man som forbruger være med til at vende den negative udvikling i verdens skovområder. Når man vælger FSC-mærkede varer beskytter man dyre og planteliv og samtidig motiverer man de lokale skovejere til at bevare deres skove frem for at omlægge dem til marker, plantager eller lignende,” udtaler Loa Dalgaard Worm, som er sekretariatsleder i FSC Danmark.

Nikolai Lang, kommunikationschef i Verdens Skove, fortæller at FSC mærket er en vigtig del af arbejdet med at bevare verdens skove.

”I Verdens Skove arbejder vi med at gøre skoven til en bæredygtig indtægtskilde. Derfor er FSC mærket vigtigt. Det handler om tænke langsigtet: I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidigt er FSC en garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og en rimelig løn." 

STORT ENGAGEMENT

I år deltager 24 NGO’er, virksomheder og organisationer i FSC Ugen, og i uge 11 vil de danske forbrugere derfor blive gjort ekstra opmærksomme på FSC-mærket og dets betydning. Det sker for eksempel igennem oplysningsarbejde fra danske NGO’er eller igennem synliggørelse af konkrete FSC-produkter. Under FSC Ugen vil de FSC-mærkede produkter derfor være mere synlige i aviser, butikker, online og på de sociale medier.

Om FSC-mærket

FSC, Forest Stewardship Council®, er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. I en FSC-certificeret skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig sikrer FSC, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, som arbejder i skoven, får uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn.

FSC har bred opbakning fra grønne organisationer som WWF, Greenpeace og Verdens Skove, fra sociale organisationer som BAT-kartellet og virksomheder verden over. Derudover anbefaler Forbrugerrådet også FSC.

For mere information

Læs mere på www.fsc.dk/fscugen og www.fsc.dk

Eller kontakt Ida Rehnström på ida@fsc.dk eller 88 70 95 15

FSC® F000208

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark