Gå til indhold
Foto: Mick Hart
Foto: Mick Hart

Pressemeddelelse -

Energiaftalen mangler grønne ambitioner

Den endelige energiaftale, der netop er vedtaget af alle partier, og som vil sætte kursen for dansk energipolitik frem mod 2030, er bedre og langt mere ambitiøs end regeringens oprindelige udspil. Men når det er sagt, så er det et skuffende forlig taget i betragtning af at det bredt inkluderer alle Folketingets partier. Der mangler simpelthen grønne ambitioner.

“Det er helt uforståeligt, at en aftale om mere grøn energi, åbner op for, at der fortsat skal udvindes sort energi i Nordsøen. Det virker som topmålet af dobbeltmoral og harmonerer dårligt med ønsket om, at Danmark skal blive en grøn stormagt”, udtaler Andreas Petersen, bestyrelsesmedlem i Verdens Skove.

Det er et åbent spørgsmål, om tre havvindmølleparker, der er en central del af den nye energiaftale, vil være nok til at give os 100% grøn strøm i 2030. En lavere elafgift, nye store energislugende datacentre og politiske udmeldinger fra flere partier om markant flere elbiler, vil alt andet lige give et markant højere elforbrug, også på et tidspunkt før alle de nye vindmølleparker er klar til brug. Betyder det brug af mere biomasse?

Hvad angår brugen af biomasse, så mangler energiaftalen en klar udmelding om, hvilken rolle biomassen skal spille i dansk energiproduktion i fremtiden. Med en kontinuerlig driftsstøtte til værker omlagt til biomasse inden 2019, og en forestående vurdering af en potentiel yderligere støtte, må der stadig forventes en stigning i fyring med biomasse indtil 2030. Det er desuden uklart hvorvidt, der vil blive lagt op til en decideret udfasning af brugen af biomasse i den danske energiforsyning efter 2030. I værste fald vil der først være incitament for en udfasning fra det nuværende niveau om 20-30 år, hvilket betyder, at Danmark vil have en betydelig CO2 udledning fra biomasse mange år frem i tiden. Det sætter i den grad spørgsmålstegn ved energiudspillets reelle ambitionsniveau.

“Et større fokus på vind-, sol- og geotermisk energi kan forhåbentlig gøre disse klimavenlige energiformer mere rentable end biomasse i fremtidens energiforsyning” siger Andreas Petersen og fortsætter; “Forhåbentlig skal en stor del af forskningspengene øremærkes til nye former for lagring af energi, så vind- og solenergi for alvor kan give biomassen baghjul. Vi kunne dog godt have ønsket os nogle tydeligere ambitioner for en hurtigere udfasning af biomasse nu og her.”

Aftalen lægger med en enkelt bemærkning op til et fortsat arbejde for en klimavenlig og bæredygtig international regulering af biomasse. Derfor håber Verdens Skove også, at partierne bag aftalen vil arbejde for skrappere kriterier for anvendelsen af biomasse i Danmark, når brancheaftalen for biomasse skal evalueres lige om lidt.

“Selv om aftalen indeholder positive elementer, så er det i bund og grund ikke en ambitiøs energiaftale,” bemærker Andreas Petersen og fortsætter; “Det stiller endnu større krav til en kommende klimaplan for hvordan vi opfylder Parisaftalen. Her håber vi, at alle partier vil lægge sig i selen for en ambitiøs klimaplan.” 

Emner

Kategorier


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia forsvarer vi regnskoven.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982. 

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark