Gå til indhold

Pressemeddelelse -

EU’s nye lov mod afskovning kan ikke sikre mod EU-MERCOSUR handelsaftalens fatale mangler

Den 22. maj modtog EU-parlamentet og EU-rådet et brev underskrevet af 50 europæiske miljø- og civilrettighedsorganisationer, der advarer mod, at EU’s nye lov mod afskovning (EUDR) bruges som undskyldning for at ratificere og implementere handelsaftalen mellem EU og Mercosur (Brasilien, Paraguay, Uruguay og Argentina).

EU-MERCOSUR-aftalen vil i sin nuværende form, hvis den ratificeres, føre til mere afskovning og dermed gå direkte imod EU’s egen miljøpolitik. Eksempelvis vil aftalen fjerne afgifter på netop de produkter, som de sydamerikanske skove og andre økosystemer ryddes til fordel for. Hverken det planlagt tillægsdokument fra EU, som for nylig er blevet lækket, og som forsøger at lukke hullerne i aftalen, eller EUDR kan ændre på aftalens iboende mangler. EUDR har også selv mangler. Det drejer sig især om fire kritiske punkter:

  1. Skove er det eneste økosystem inkluderet i EUDR, hvilket kan betyde, at naturødelæggelserne som følge af den forventede ekspansion af landbruget, vil skubbes til andre vitale økosystemer, som Cerradoen, Chaco og Pantanal.
  2. EUDR dækker kun syv produkter (Soja, palmeolie, kaffe, kakao, tømmer, gummi kvæg og tømmer) samt nogle afledte produkter. Det betyder, at loven ikke kan sikre mod andre primære risikoprodukter for afskovning, som majs, sukkerrør og fjerkræ.
  3. EUDR formår ikke tilstrækkeligt at beskytte oprindelige folk og deres territorier, som beviseligt er bedst til at beskytte skovene samt lokalbefolkningerne i de berørte områder.
  4. EUDR omfatter ikke finanssektoren, som fortsat kan investere i og dermed skabe incitament til aktiviteter, der medfører afskovning.

Selvom EUDR trods sine mangler er en banebrydende lov, så vil effekten, og i hvor høj grad loven faktisk vil mindske den globale afskovning, afhænge af en seriøs implementering og håndhævelse af loven. Dette er endnu en grund til ikke at sætte sin tillid til, at EUDR kan reducere de risici, der kommer med MERCOSUR-aftalen.

MERCOSUR-handelsaftalen blev endeligt færdigforhandlet i 2019, men ratificeringsprocessen har siden været sat på standby, da kritiske røster har rejst nok opmærksomhed om de fatale konsekvenser for miljøet og særligt oprindelige folk, aftalen vil have. Forskning viser, at hvis aftalen implementeres, vil skovrydningen med al sansynlighed stige med mindst fem procent årligt og jordtyveri vil ligeledes stige.

En undersøgelse af aftalen viser, at handlen mellem EU og Mercosur-landene viser, at EU årligt importerer produkter fra Mercosur-landene med et afskovningsaftryk på 120.000 hektarer, og at dette beviseligt har haft negative og voldelige konsekvenser for de lokale befolkningsgrupper. Aftalen vil sænke tolden på produkter som oksekød, sukker, ris og bioethanol, samt reducere eksportafgifter på soja og sojabaseret biodiesel. Dette vil alt sammen sætte skub til skovrydningen, CO2-udledninger, samt konflikter omkring territorie- og menneskerettigheder, og samtidig medføre at Mercosur-landene bliver fastholdt som udbydere af råstoffer og naturressourcer til EU.

Gry Bossen, teamleder for Politik og Engagement i miljøorganisationen Verdens Skove siger om situationen: “EUDR er et utroligt vigtigt skridt mod at stoppe den globale afskovning, men den kan ikke ændre på, at EU-Mercosur aftalen er et produkt af en anden tid, der hverken tager tilstrækkelig højde for eller bidrager med løsninger på nutidens største kriser, navnligt klima- og biodiversitetskrisen.”

Emner


Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama, Bolivia, Etiopien og Uganda forsvarer vi de tropiske skove.

Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som Regnskovsgruppen i 1982 og blev stiftet som Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes i 1983.

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark