Gå til indhold
Honduras er nok det land, der er blevet hårdest ramt af Eta - og nu er endnu en orkan på vej mod området. Foto: Shutterstock

Pressemeddelelse -

Mellemamerika hårdt ramt af orkan: I Honduras påvirkes Verdens Skoves samarbejdspartnere

Flere mennesker er omkommet, mens tusinder er evakuerede, efter at orkanen Eta har hærget flere lande i Mellemamerika. Ekstreme mængder nedbør, vindhastigheder på mere end 220 km/t og oversvømmelser har bragt dele af Honduras i undtagelsestilstand.

Af Karina Freimanis

Orkanen Eta har ramt Centralamerika hårdt. Mere end 261 personer er omkommet i de store vandmasser og den kraftige blæst. Over 600 millimeter nedbør over kort tid har skabt oversvømmelser i mange lande, fra Panama til Mexico. Orkanen var en kategori 4, da den gik i land på Nicaraguas caribiske kyst, men aftog efterfølgende til en kategori 2-orkan. Den kraftige regn og stærke vindstød er skyld i mange ødelæggelser, herunder beskadigede og ødelagte huse, veje og broer. Mange mennesker har mistet alle deres ejendele og har måttet forlade deres hjem. Cirka to millioner, svarende til mere end 20 procent af befolkningen, er svært berørte af orkanen, 6.000 er evakuerede fra deres hjem og 78 personer har mistet livet. Desuden har orkanen også medført skader og omkomne i Nicaragua, Guatemala og Costa Rica.

Som om at orkanen og dens følger ikke var slemme nok, er frygten for forhøjet spredning af coronavirus også opstået. De mange evakuerede samles flere steder i store haller, hvor det er svært at holde afstand. De primitive forhold gør det samtidigt svært at sikre god hygiejne, hvilket udsætter de berørte mennesker for yderligere sundhedsrisiko.

Svært at nå frem til partnere i Honduras’ landområder

Den kraftige blæst og det massive nedbør har besværliggjort at bringe hjælp og ressourcer frem til partnere. Minimum 30 floder er gået over deres bredder, og cirka 30 broer er beskadiget og 21 er ødelagte. Desuden er mere end 120 veje ødelagte som følge af de store vandmasser, der har ført til erosion og jordskred. Dette har også konsekvenser for Verdens Skoves arbejde. Vores samarbejdspartnere er ligesom alle andre afhængige af, at infrastrukturen fungerer, men den er nu ødelagt rigtig mange steder.

Jens Noe Hansen, teknisk rådgiver for Verdens Skove, udtrykker stor bekymring om de forværrede forhold i Honduras.

“Verdens Skove har et regionalt kontor i La Ceiba på Honduras’ caribiske kyst og arbejder blandt andre sammen med partnere i og omkring nationalparken Pico Bonito samt i Mosquitia ved grænsen til Nicaragua,” siger han og fortsætter: “Alle vores partnere melder om ødelagte adgangsveje, skader på huse og drikkevandssystemer og ikke mindst mangel på fødevarer og drikkevand. Det er vi nødt til at håndtere, og kontoret i La Ceiba har været i gang med at opgøre skaderne og er nu ved at finde løsninger og bringe hjælp frem til de oprindelige folk i lokalsamfundene ved nationalparken og i Mosquitia, hvor vi arbejder.”

Endvidere fortæller Jens Noe Hansen: “Der er ingen tvivl, om at vores aktiviteter i Honduras er blevet sat tilbage. På kort sigt har vi fokus på at sikre sikkerheden hos partnere og lokalsamfund. På lidt længere sigt må vi forsøge at finde løsninger på de nye udfordringer, som vi står overfor efter Eta.”

Jens fortæller desuden, at naturkatastrofer, som denne, viser vigtigheden af arbejdet med oprindelige folks rettigheder, bæredygtig forvaltning af skov og bekæmpelse af klimaforandringer. At sikre de oprindelige folks ret til skovene og bæredygtig skovforvaltning kan bidrage til klimasikring og forebyggelse af erosion og jordskred under orkaner. Sunde stabile skovlandskaber fungerer som fysiske barrierer og kan sænke strømhastigheden i situationer med oversvømmelse. Desuden er skovvegetations rodnet med til at holde på jorden og dermed sikre mod jordskred og erosion. Bevarelse af oprindelig skov og genetablering af nedbrudt skov er således en effektiv strategi, som i sidste ende kan give langt færre skader og være med til at sikre befolkningens sikkerhed.

Ny storm på vej

En ulykke kommer sjældent alene. Der er lige nu udstedt et rødt varsel på ubestemt tid, om at en ny cyklon med navnet Iota er på vej mod Mellemamerika, hvilket vil forværre de i forvejen meget kritiske tilstande. Cyklonen forventes at ville udvikle sig til en orkan med en vindhastighed på op mod 150 kilometer i timen, og den vil ramme den caribiske kyst i Nicaragua mandag dansk tid. Verdens Skove frygter, at den medfører nye ødelæggelser blandt andet i Mosiqutiaregionen og nordkysten i Honduras. Hos Verdens Skove følges situationen tæt.

Emner

Kontakt

Jonas Schmidt Hansen

Pressekontakt Redaktør og presseansvarlig Medlemsblad, nyhedsbrev 2625 8208

Nanna Jochumsen

Pressekontakt Teamleder for kommunikation (+45) 3190 2770

Relateret materiale

Hvad vil du give videre?

Verdens Skove er en dansk miljøorganisation, der kæmper for en verden med en rig skovnatur. Det gør vi i samarbejde med folk, der lever i og af skoven.

Sammen med vores partnere i Honduras, Nicaragua, Panama og Bolivia samt Etiopien og Uganda forsvarer vi regnskoven.
Vi hjælper virksomheder, stater og forbrugere med at tage ansvar ude og hjemme og sikrer derved en bæredygtig anvendelse af skovens ressourcer.

I Danmark kæmper vi for at stoppe tabet af skovenes biologiske mangfoldighed. Vi vil skabe et nyt dansk landskab med mere vild skov-natur, der er rigt på biologisk mangfoldighed.

Verdens Skove startede som regnskovsgruppen Nepenthes i 1982.

Verdens Skove
Vestergade 12, 3. sal
1456 København K
Danmark