Ny FN klimarapport: Skoven og dens folk er afgørende i klimakampen

Måden vi anvender planetens landjord, heriblandt skove, vil få stor betydning for fremtidens klimaløsninger - og oprindelige folks erfaringer bliver afgørende i denne indsats. Det understreger ny rapport fra FN’s klimapanel (IPCC). Men konflikter om landrettigheder og ressourcer presser oprindelige befolkningsgrupper og den vigtige rolle, de burde spille i klimakampen.

Af Pernille Meier

IPCC offentliggjorde den 8. august en ny rapport om klimaforandringer og landjord. Rapporten understreger, hvor vigtigt det er at medregne brugen af landjord som en afgørende faktor i de globale klimaforandringer. Blandt andet forvaltningen af verdens skove bliver en vigtig del af løsningen, fremgår det af rapporten.

Klimaforsker og lektor ved Miami Universitet Katharine Mach forklarede ved et pressemøde den 1. august, at skove samlet set optager en tredjedel af den CO2, der udledes globalt. Mulighederne for at begrænse klimaforandringer er større med den rette plan for at genoprette og beskytte skovområder. Hun forklarede, at det er vigtigt både at bevare nuværende skove og bringe skove tilbage der, hvor de engang voksede.

Og netop når det kommer til at forvalte skove på en bæredygtig måde, bør verdenssamfundet i højere grad lytte til de mennesker, der oftest lever i og af skovene, lyder en af rapportens anbefalinger.

Enestående tilknytning til skoven
Forskning har vist, at der i skove forvaltet af oprindelige folk ryddes mindre skov end i skove forvaltet af regeringer. En af de bedste strategier til at sikre bevarelsen af skove er derfor at styrke lokalbefolkningens anvendelse, understreger FN’s klimapanel, som i rapporten anerkender de oprindelige folks rolle i kampen for klimaløsninger.

For at sikre en varig beskyttelse af skove er det afgørende at tage højde for og sikre erfaringen, viden og ekspertisen fra de folk, der kan kalde skoven deres hjem, forklarede Victoria Tauli-Corputz, FN’s særlige ordfører for oprindelige folks rettigheder, under pressemødet den 1. august. “Ingen forstår værdien af skove bedre end den oprindelige befolkning,” sagde hun. “Som eksperter, oftest vejledt af hundreder af års erfaring, er vi (oprindelige folk, red.) enestående i stand til at forvalte, beskytte og genoprette verdens skove”.

Rapportens konklusioner om skovenes og de oprindelige folks vigtige rolle i at bekæmpe klimaforandringer bliver mødt med ros blandt eksperter og NGOer. “Endelig anerkender verdens topforskere, hvad vi altid har vidst,” lød reaktionen på rapporten fra en gruppe af lokale organisationer fra 42 lande.

Også hos Verdens Skove får rapporten en meget positiv modtagelse.“Det er skelsættende at IPCC’s rapport konkluderer med så stor vægt og tydelighed, at reduktioner og optag fra landbrug og skove er uomgængelige for at komme i mål med Parisaftalens ambitioner. Og det kræver fælles handling nu,” understreger Jakob Kronik, leder af International Afdeling hos Verdens Skove.

Verdens Skove arbejder selv både med at styrke oprindelige folks rettigheder til deres skove og med at rådgive lokalsamfund i at bruge deres jord og skove på mere bæredygtige måder, der ikke går ud over skovene. Det kan eksempelvis være gennem skovlandbrug, hvor man dyrker flere forskellige slags afgrøder sammen, der giver skygge og næring til hinanden. På denne får familien mere ud af samme jordareal, spreder sin risiko ud over flere forskellige typer afgrøder, og får samtidigt skabt et skovlignende landskab med positive effekter på klima og natur.

At omstille fra landbrugsjord til skovlandbrug øger CO2-optaget og udgør også et sikkerhedsnet for den oprindelige befolkning. Det sikrer en fortsat indkomst for befolkningen, baseret på en klimatilpasset strategi, forklarer Jakob Kronik.

Farlig sag at kæmpe for klima og rettigheder
Men hvis skoven og dens folk skal kunne indfri deres store potentiale i klimakampen, må oprindelige folks landrettigheder anerkendes og sikres i langt højere grad rundt omkring i verden, understreger Jakob Kronik.

At anvende retten til at påvirke, hvad der sker med et stykke landjord, er nemlig oftest omdiskuteret og farligt for de mennesker, der lever tættest på skovene.

Som gruppen af lokale organisationer pointerede i deres reaktion på rapporten, så tager disse lokalsamfund sig af mere end halvdelen af Jordens overflade. Men regeringer anerkender kun deres ejerskab på omkring en tiendedel af globalt landjord.

Verdens Skove samarbejder med oprindelige befolkningsgrupper i adskillige lande, for eksempel med Miskity folket og Tolupan folket i Honduras. Begge grupper er under konstant pres fra ulovlige indtrængere, private landejere og industrier, der udnytter ressourcer fra folkets landområder. Med mangel på initiativer fra regeringen er det vigtigt at sikre deres titler og anerkende deres landrettigheder, fortæller Kronik.

Oprindelige og andre lokale folk, der prøver at forsvare deres skove og jord, gør det ofte med livet som indsats. Den 30. juli offentliggjorde organisationen Global Witness en rapport, der dokumenterede 164 dødsfald af natur- og rettighedsaktivister i 2018. Det er et gennemsnit på mere end tre personer om ugen.

Et andet studie blev offentliggjort den 5. august i journalen Nature Sustainability. Her konkluderes det, at mere end en tredjedel af alle drab mellem 2014 og 2017, der omhandlede naturressourcer, involverede landbrugs- og minedriftsinteresser.

“Ingen kender til konflikter der udspiller sig omkring mad, brændstof og skove bedre end den oprindelige befolkning og lokalsamfund,” udtalte Tauli-Corpuz. “Vi (oprindelige folk, red.) er oftest i sigtekornet i konflikter over landjord, særligt skove.”

Du kan læse mere om Verdens Skoves samarbejde med oprindelige folk her.

Fakta om oprindelige folk:

1. På verdensplan findes der cirka 370 millioner mennesker i verden, som kalder sig oprindelige folk
2. Disse lever i mere end 70 forskellige lande og udgør cirka 4 procent af verdens befolkning
3. Der er omkring 4.000 grupper i verden med hver deres sprog og kultur
4. Med undtagelse af Bolivia, Guatemala og Grønland udgør oprindelige folk en minoritetsgruppe i deres egne lande

Du kan læse mere om oprindelige folk her.