Pressemeddelelse -
Vidste du det om Arne Jacobsen?
Klassisk dansk design
Arne Jacobsen er en af de mest berømte danske arkitekter og designere. Han er ophavsmand til en lang række ikoniske værker, der ikke blot er elsket i Danmark, men også i resten af verden.
Arne Jacobsen blev født i København i 1902 i en borgerlig familie. Intet tydede på at han skulle gøre karriere inden for kunstens verden, men hans interesse blev vakt, da han fik en kasse med akvareller af sin lærer på Nærum Kostskole. Akvarellen blev en interesse, der fulgte Arne Jacobsen igennem sin opvækst, da han havde en stor forkærlighed for både at tegne og male. Denne interesse var med til at danne grobund for hans valg af uddannelse, som blev på Kunstakademiets Arkitektskole i 1920'erne.
Efter Kunstakademiet fik Arne Jacobsen sit gennembrud som arkitekt. Han var nemlig med til at tegne en række arkitektoniske bygninger, som blev anset som indtoget af den moderne livsstil i Danmark. Dette var bl.a. Bellevue Teatret, som vi kender den dag i dag.
Designklassikere til SAS Royal Hotel
I kølvandet på anden verdenskrig var Arne Jacobsens arkitektur kendetegnet ved at være friere og mere eksperimenterende, end den havde været tidligere. Dog blev dette erstattet af en mere minimalistisk stil i løbet af 1950’erne. Jacobsen erstattede bl.a. mursten og træ med materialer som glas, stål og aluminium. Det var i netop denne periode, at Jacobsen designede en lang række designklassikere til SAS Royal Hotel i København. Her kan bl.a. nævnes stole som Ægget og Svanen, men også det berømte Arne Jacobsen dørgreb.
Arne Jacobsen fungerede som professor i bygningskunst på Kunstakademiet i København i perioden 1956-1965. Han modtog desuden en lang række danske og internationale priser som C.F. Hansen Medaljen og Eckersbergs Medaljen.
Arne Jacobsen var en aktiv designer lige til sin død i 1971. Hele livet blev han ved med at stræbe efter at skabe bygninger, møbler og designs, som var kendetegnet ved et rent, harmonisk og afbalanceret udtryk. Hans værker anses den dag i dag som designklassikere, der på én og samme tid er enkle, funktionelle og eksklusive.
AJ greb
Arne Jacobsens elegante dørgreb (AJ grebet) er og bliver en klassiker i de danske hjem. Hos VillaHus kan du finde de klassiske dørgreb og dørhåndtag i mange varianter. Hvad enten du foretrækker dørgrebene i messing, bruneret messing, børstet stål, højglans eller i kobber, kan grebene tilføre din boligindretning et helt særligt udtryk.
Arne Jacobsens dørgreb eller dørhåndtag blev oprindeligt designet til SAS Royal Hotel i København i 1956. Grebet er defineret af kurvede linjer og er yderst funktionelt, da grebet er skabt, så det udfylder hulrummet i den hånd, der griber det. Arne Jacobsen fokuserede på, at grebet ikke skulle bestå af to enkeltstående dele, men herimod skulle fremstå som en helhed, hvor de to dele forenedes via et karakteristisk vrid.
Midt i 1990'erne opstod der en fornyet interesse for modernismens møbelkunst og dansk design. Dette affødte en stigende efterspørgsel efter Arne Jacobsens møbler og kunstindustrielle værker. Derfor er AJ-grebet i dag et af de mest populære dørgreb, der pryder alverdens hjem.
Se vores VillaHus' store udvalg af Arne Jacobsen dørgreb her.
Emner
- Arkitektur
Regions
- Hovedstaden
Hos VillaHus har vi en forkærlighed for personlig boligindretning. Vi mener nemlig, at din bolig er med til at fortælle historien om, hvem du er. Vi har en helt særlig passion for indretningsdetaljen, og derfor har vi specialiseret os i eksklusive dørgreb, dørhåndtag, dørhammere, dørstoppere og andre beslag til dit hjem.
På vores webshop kan du lige nu finde mere end 1.600 smukke, elegante og fantasifulde indretningsprodukter, der alle forskønner dit hjem på sin helt egen måde. Desuden har vi åbnet vores showroom i hjertet af København, hvor du kan opleve op mod 400 af vores produkter.