Pressemeddelelse -

Visma LogBuy offentliggør et årsregnskab med flot vækst, der skyldes øget efterspørgsel efter personalegoder i en tid med historisk lav ledighed samt generel forbrugsrekord

Visma LogBuy oplevede i 2021 en betydelig vækst på 36 % sammenlignet med året før. Det viser årsregnskabet for 2021, som netop er blevet offentliggjort. Visma LogBuy er Danmarks førende rabat- og fordelsportal med 450.000 brugere svarende til ca. 15 % af danske lønmodtagere.

En del af forklaringen på den høje vækst skal ses i den historisk lave ledighedsprocent, som har skabt øget fokus i danske virksomheder på fastholdelse og tiltrækning af medarbejdere bl.a. via attraktive medarbejdergoder. Visma LogBuys administrerende direktør, Daniel de Visme, fortæller:

“Ledigheden er helt nede på omkring 2,5 % af arbejdsstyrken i Danmark lige nu, og det er svært for mange virksomheder at skaffe medarbejdere nok, men også at finde de rette medarbejdere. Denne udfordring skærper fokus på at kunne tiltrække nye medarbejdere, men bestemt også på at fastholde de værdifulde medarbejdere man allerede har, så de ikke bliver fristet til at søge væk.”

Attraktive personalegoder kan fastholde og tiltrække medarbejdere

Det er blevet ekstra vigtigt at sætte fokus på trivsel hos medarbejderstaben i landets virksomheder og ikke mindst det at kunne sælge sig ind til potentielle nye medarbejdere, der måske har mere end ét jobtilbud på hånden. Daniel de Visme fortsætter:

“Jeg er sikker på, at HR-afdelingerne rundt omkring har haft travlt med at lytte til deres medarbejdere og finde ud af, hvad der betyder noget for dem. Vi ved, at besparelser i hverdagen er en af de ting, vores over 400.000 brugere sætter pris på. Blandt vores brugere findes mange børnefamilier med hus og have og en travl hverdag, og de vil gerne inspireres til nemme, billige løsninger, hvor de både kan få mere overskud i hverdagen samt have et større rådighedsbeløb hver måned. Besparelser kan i samspil med fx fleksible arbejdstider og attraktive lønpakker med pension og sundhedsforsikring give en mere tilfreds medarbejder, der er motiveret for at yde en ekstra indsats og er glad for sin arbejdsplads.”

Rabatter er efterspurgte i et år med forbrugsrekord

En anden medvirkende årsag skal findes i den tendens, corona-epidemien og mere hjemmearbejde skabte, hvor shoppelysten på nettet steg hos danskerne. Jagten på rabatter tog til, og her var Visma LogBuy en perfekt shoppepartner. Denne tendens underbygges af den for nyligt offentliggjorte E-handelsanalysen 2021* fra Dansk Erhverv, som melder om ny forbrugsrekord. Her er det også værd at bemærke, at forbrugerne forventer at skrue yderligere op for forbruget.

Sidst men ikke mindst skal væksten også findes i evnen til at tiltrække spændende partnere, som brugerne er glade for, og som får succes med Visma LogBuy som markedsføringsplatform. Partnersamarbejdet er af strategisk betydning for både partnerne og virksomheden selv, og Visma LogBuys udvikling og investeringer er i høj grad også til gavn for denne del af forretningen, hvor virksomheden fortsat ønsker at fremstå som en professionel og seriøs løsning på lige fod med partnernes andre kanaler.

Investering i brugerne, medarbejderstaben og fremtiden

De mange brugeres tilfredshed er naturligvis altafgørende for Visma LogBuy, og derfor blev en god del af overskuddet investeret i en opgradering af app og portal samt nye it-løsninger, der er med til at fremtidssikre platformene samt forbedre oplevelsen for brugerne. I takt med væksten har det også været nødvendigt at ansætte flere medarbejdere, og i den forbindelse er nogle funktioner gentænkt for at kunne sikre tyngden og ekspertisen til at følge med efterspørgslen.

Kontakt

For yderligere information eller interview kontakt venligst Daniel de Visme, Managing Director i Visma Logbuy på tlf. 3142 0700 eller daniel.devisme@visma.com

Om Visma LogBuy

Visma LogBuy er en del af Visma-koncernen, som er Nordens største software-virksomhed. Læs mere på logbuy.dk

  • LogBuy har ca. 450.000 brugere på platformen
  • 75 % af alle brugere benytter LogBuys mobilapp
  • LogBuy har over 450.000 logins på platformen hver måned
  • Knap 800 partnere leverer mere end 2.000 fordelsaftaler til brugerne
  • 2021-omsætningen lander på 23,7 mio. kr.
  • Visma LogBuy har 17 ansatte
  • Daniel de Visme er adm. direktør

Related links

Emner

  • Arbejdsliv

Kategorier

  • visma logbuy
  • økonomi
  • regnskab

Visma er en af Europas førende leverandører af forretningskritisk software og services. Ved at automatisere og digitalisere processer for private og offentlige virksomheder og organisationer af alle størrelser forenkler vi menneskers arbejdsdag og skaber et mere effektivt og bæredygtigt samfund. Med 15.000 medarbejdere, 1.200.000 private og offentlige kunder i Norden, Benelux, Central- og Østeuropa og Latinamerika og en omsætning på 2.081 millioner euro i 2021 er vi dedikeret til at gøre i morgen bedre end i dag. Besøg os på visma.dk.

Kontakt

Daniel de Visme

Adm. direktør Visma LogBuy ApS +45 31 42 07 00 LogBuy

Astrid Zimmer Nielsen

Pressekontakt National PR Manager Visma Danmark Holding A/S +45 3151 2587

Relateret materiale