Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Volkswagen og ŠKODA forhandling Silkeborg

Autobranchen gennemgår i disse år store forandringer, og set i lyset af dette har Volkswagen og ŠKODA på tværs af Europa implementeret nye forhandlerkontrakter, som træder i kraft her i løbet af 2020. I de nye kontrakter er forretningsmodellen revideret, så både digitalisering, elektrificering og effektivisering er i højsædet. Vi har i forlængelse at dette vurderet hele det danske forhandlernetværk, og Vulcan i Silkeborg er i den henseende ikke blevet tilbudt en ny forhandlerkontrakt på Volkswagen og ŠKODA. Vulcan har derfor valgt at afvikle selskabet.

Direktør for Volkswagen Danmark, Mads Lauvring, udtaler: ”Det er meget beklageligt med denne udgang på et langt samarbejde mellem Volkswagen og Vulcan, som har varet siden 1951. Vi har været på en fantastisk rejse med Vulcan, og jeg vil gerne takke indehaver Per Kristensen og hans team for et fantastisk samarbejde. Vi er kede af, at det slutter for Vulcan på denne måde. Jeg er dog sikker på, at Per vil gøre alt for at hjælpe kunderne videre, og vi er, sammen med ŠKODA, klar med en ny forhandler i Silkeborg fra den 1. april 2020.”

Volkswagen og ŠKODA Danmark har i det seneste års tid arbejdet med forskellige nye forhandler-konstellationer som led i en fortsat konsolidering. Der er derfor indgået en aftale med Uggerhøj koncernen, der i forvejen driver Volkswagen og ŠKODA i Nordjylland, om at etablere sig som Volkswagen- og ŠKODA-forhandler i Silkeborg fra 1. april 2020, hvor Uggerhøj vil begynde opførelsen af en helt ny bilforretning til mærkerne. Forretningen ventes at være klar omkring årsskiftet. Indtil da vil salg af nye Volkswagen og ŠKODA ske fra en midlertidig adresse på Bredhøjvej 3, 8600 Silkeborg, ikke langt fra den tidligere forhandling.

Indehaver Sten Uggerhøj, fra Uggerhøj koncernen, udtaler: ”Vi har drevet forretning i Silkeborg i mange år og er rigtig glade for at være i byen. Det er for os en fantastisk mulighed, at vi fremadrettet kan repræsentere Volkswagen og ŠKODA i Silkeborg, og vi glæder os til at byde områdets kunder velkommen hos os, med to af markedets stærkeste bilmærker. Så jeg er sikker på, at vi kan videreføre den gode lokale oplevelse for kunderne,” slutter Sten Uggerhøj.

Kunder der har købt en ny Volkswagen eller ŠKODA hos Vulcan, men endnu ikke har fået den leveret, kan kontakte SMC kundeservice på tlf. 43 288 360.

For yderligere information

Mads Lauvring, Direktør Volkswagen Danmark
​Tlf. 29438019
​Mail. malv@vw.dk

Sten Uggerhøj, Indehaver Uggerhøj
​Tlf. 40459049
​Mail. su@uggerhoej.dk

Kategorier


Volkswagen er siden 2011 det bedst sælgende bilmærke i Danmark. I 2018 solgte mærket 31.993 personbiler og 4.703 biler til erhvervslivet. De seneste år har det især været mikrobilen up!, der er blevet danskernes favorit, men også modeller som Polo, Golf og Passat er populære hos danskerne. Hos Volkswagen arbejder vi ud fra målsætningen om at skabe landets mest tilfredse kunder, der skal have kvalitetsprodukter og god service til fair priser. Volkswagen Danmark har ca. 40 ansatte og Mads Ries Lauvring er direktør for Volkswagen Personbiler og Ib Jakobsen for Volkswagen Erhvervsbiler. Volkswagen er en del af Skandinavisk Motor Co., hvor Ulrik Drejsig er administrerende direktør.

Kontakt

Thomas Hjortshøj

Thomas Hjortshøj

Pressekontakt Pressechef Volkswagen Personbiler Danmark
Volkswagen Danmark
Park Allé 355
2605 Brøndby
Danmark