Gå til indhold
Volvo EX90 med Bowers & Wilkins
Volvo EX90 med Bowers & Wilkins

Pressemeddelelse -

Medrivende lyd og lækkert design forenes i den nye, fuldelektriske Volvo EX90

Den nye fuldelektriske Volvo EX90 kommer med et Bowers & Wilkins-lydsystem, der leverer en medrivende højkvalitetslydoplevelse. Volvo EX90 præsenterer den mest støjsvage kabine i en Volvo til dato, og med det nye lydsystem får man en lydoplevelse, som tidligere har været forbeholdt studieprofessionelle og andre audiofile.

Både fører og passagerer kan nyde den ultrarealistiske 3D-surround sound-oplevelse. Allerede da Volvo EX90 var en skitse på et papir, begyndte Volvo Cars’ designere at samarbejde med lydingeniørerne hos Bowers & Wilkins for at sikre, at de 25 højttalere i kabinen blev placeret sådan, at lydoplevelsen var optimal fra alle syv sæder i bilen.

"Det er et naturligt valg at samarbejde med Bowers & Wilkins som partner i udviklingen af et premium lydsystem til Volvo EX90. Bowers & Wilkins' anerkendte tilgang til lyd emmer af kvalitet og komplementerer vores designsprog problemfrit," siger Jorge Furuya, der er head of Car UX hos Volvo Cars.

"Det er blevet til en førsteklasses lydoplevelse, og det er, hvad vores kunder forventer af os. Vi er glade for at samarbejde med nogle af de mest respekterede navne inden for lyd," siger han.

Den optimerede placering af højttalerne og teknologi oprindet i lydstudier sikrer, at musik, der flyder gennem 1610W-systemet, ankommer i dine ører, præcis som kunstneren ønsker det. Den filosofi kalder Bowers & Wilkins for ’True Sound.’

Volvo EX90 udstyres med Dolby Atmos-teknologi

Volvo EX90 er også udstyret med Dolby Atmos-teknologi. Kunstnere kan skabe sange, podcasts eller andet lydindhold i Dolby Atmos og aktivt placere individuelle lyde i et tredimensionelt rum, der sikrer en rig og detaljeret lytteoplevelse. Det betyder, at alle i bilen kan nyde en mere medrivende lydoplevelse med større dybde, flere detaljer og total klarhed.

Surround sound-oplevelsen kan skræddersys, så den passer til førerens personlige smag. Studio-tilstanden genskaber lydens klarhed som i et optagestudie. Individual Stage-tilstanden skaber en oplevelse af, at en musikkunstner optræder for dig alene, mens Concert Hall-tilstanden gengiver den akustiske stemning i Göteborgs Koncerthus.

De 25 højttalere er omhyggeligt placeret og integreret i blandt andet instrumentbrættet, døre og loftsbeklædningen, så de ikke forstyrrer det skandinaviske og minimalistiske formsprog, som Volvo er kendt for. Flere af højttalerne har skræddersyede, dobbelt-indgraverede og børstede højttalergitre i rustfrit stål og er anbragt i et baggrundsbelyst træpanel for at sikre et højt niveau af akustisk passage for bedst mulig lydkvalitet uden at gå på kompromis med designdetaljer.

"Vi er stolte af at være med til at bringe vores førsteklasses lydsystem ind i Volvo EX90. Det er det nyeste og mest sofistikerede underholdningssystem, vi har udviklet sammen, og det giver en usædvanlig realistisk og medrivende lytteoplevelse," siger Dan Shepherd, Vice President Licensing Partnerships hos Bowers & Wilkins.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark