Gå til indhold
Volvo Cars etablerer innovationscenter i Göteborg
Volvo Cars etablerer innovationscenter i Göteborg

Pressemeddelelse -

Volvo Cars etablerer innovationscenter i hjembyen Göteborg

Volvo Cars etablerer et innovationscenter, der skal fungere som testplatform for udvikling af mobilitetsteknologi i Göteborg, Sverige. Etableringen er et vigtigt skidt for udviklingen af den næste generation af premium-elbiler, ligesom det er en fornyet forpligtelse over for Volvos hjemby i snart 100 år.

Innovationscenteret, der går under navnet Mobility Innovation Destination Torslanda, vil gøre det muligt for Volvo Cars at teste nye teknologier i et miljø, der er designet til at efterligne fremtidens samfund. Udover at udvikle teknologier som trådløs opladning af biler, tovejs-opladning og selvkørende biler i laboratorier og udviklingscentre kan Volvo Cars med det nye innovationscenter også teste, validere og udrulle innovationer i et bylignende miljø.

"Vi sigter mod at skabe et økosystem, hvor vi kan udvikle fremtiden for mobilitet – inklusive biler, teknologien indeni dem og infrastrukturen omkring dem. Vores ambition er at være pionerer inden for teknologi, tiltrække globalt talent og forbinde os med andre førende virksomheder," siger Jim Rowan, der er administrerende direktør for Volvo Cars.

Etableringen af innovationscenteret kræver nye bygninger og faciliteter, og Volvo Cars er gået sammen med ejendomsudviklerne Vectura Fastigheter og Next Step Group om et kosteffektivt byggeri. Volvo Cars planlægger også at udvide campus i Torslanda, der ligger i Göteborg, så det også kan huse start-ups og forretningspartnere.

Mobility Innovation Destination Torslanda vil være endnu en afgørende brik i Volvo Cars’ strategiske ambition om at være fuldelektrisk inden 2030. Projektet er ambitiøst: Den første konstruktion på 25.000 kvadratmeter, der alene er til Volvo Cars’ brug, er en slags træhybrid, der har et 15 procent mindre CO2-aftryk end en traditionel konstruktion af stål og beton. Byggeriet er planlagt til at starte i andet kvartal af 2024, og den første bygning forventes at være færdig i 2026. Det er lige i tide til Volvo Cars' 100-årsjubilæum i 2027.

En fremtid med emissionsfri transport

Volvo Cars har planer om, at Torslanda-campussen skal være en del af en udvidelse af Gothenburg Green City Zone-initiativet. Det er et initiativ, der har til mål at skabe et emissionsfrit transportsystem inden 2030, og det omfatter et større område i Göteborg, hvor der testes ny teknologi inden for både biler, andre køretøjer og infrastruktur. Volvo Cars vil forstærke forbindelsen til andre mobilitetsinnovationscentre i området og tilføje endnu mere ingeniørkapacitet til Göteborg-campussen.

Området huser i forvejen mange ingeniører. Det skyldes blandt andet Volvo Cars’ nye softwaretestcenter og forskellige produktionsanlæg, designcentre og test- og udviklingsfaciliteter, pilotanlæg, batterilaboratorier, vindtunneller og et sikkerhedscenter med crashtest-laboratorie. En ny batterifabrik fra Novo, Volvo Cars’ joint venture med Northvolt, er også under konstruktion.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

  • Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4056 x 2700, 2,42 MB
    Download
  • Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4000 x 2250, 1,78 MB
    Download
  • Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4400 x 2750, 3,92 MB
    Download
  • Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Volvo_Cars_in_collaboration_to_establish_a_mobility_innovation_centre_for
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4000 x 2250, 1,69 MB
    Download

Relateret materiale

  • Volvo Cars åbner topmoderne software testcenter i Sverige

    Volvo Cars åbner topmoderne software testcenter i Sverige

    Volvo Cars er klar med en af sine hidtil største investeringer: Et nyt, topmoderne softwaretestcenter i Göteborg, Sverige. Det skal øge kapaciteten for integreret softwaretest på alle niveauer hos Volvo Cars. Førstegangsinvesteringen lyder på omkring 300 millioner svenske kroner. Det nye softwaretestcenter er flagskibet i Volvo Cars’ netværk af ingeniørcentre og teknologihubber rundt om i verden.

  • Volvo Cars' techcenter i Stockholm

    Volvo Cars åbner nyt techcenter: Skaber 700 jobs i Stockholm

    Volvo Cars øger sin tilstedeværelse i Stockholm ved at investere i et hightechcenter i den svenske hovedstad og skaber arbejdspladser for over 700 fagfolk, der er uddannet inden for softwareteknik, datavidenskab og -analyse, produktstyring, online business og brugeroplevelse.

  • Northvolt og Volvo Cars åbner batterifabrik i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner batterifabrik i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt har valgt Gøteborg til at etablere et nyt batteriproduktionsanlæg, der skal påbegynde driften i 2025, skabe op til 3.000 arbejdspladser og supplere de planlagte R&D-centre, som begge virksomheder annoncerede i december, som led i en investering på 30 mia. SEK.

  • Megacasting technology

    Volvo Cars investerer 10 mia. SEK i Torslanda-fabrik

    Med sin næste generation af rene elbiler sigter Volvo Cars mod at tilbyde kunderne større rækkevidde, hurtigere opladning, lavere omkostninger og samtidig nå nye milepæle inden for sikkerhed og bæredygtighed. For at realisere disse ambitioner vil Volvo Cars i de kommende år investere 10 mia. SEK i sit Torslanda-produktionsanlæg som forberedelse til produktionen af de næste fuldelektriske modeller.

  • Volvo Cars - Cyklister

    Volvo Cars og Gøteborg går sammen om at skabe en CO2-neutral by

    ​Volvo Cars går nu sammen med hjembyen, Gøteborg, om at indfri det ambitiøse mål, at byen skal være CO2-neutral inden 2030. Volvo Cars og Gøteborg vil sammen arbejde for at få oprettet nye byzoner, der vil blive brugt som basis for den fremtidige udvikling af bæredygtige teknologier. Initiativet kaldet ’Göteborg Green City Zone’ sigter mod at etablere et område i byen, der er CO2-neutralt.

  • Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt planlægger åbning af et fælles R&D-center i Gøteborg som led i en investering på 30 mia SEK i batteriudvikling og produktion. R&D-centret, der bliver klar i 2022, vil skabe et par hundrede arbejdspladser i Gøteborg og positionerer dermed Volvo Cars som et af de få bilmærker, der gør udvikling og produktion af battericeller til en del af virksomhedens end-to-end kapacitet.