Gå til indhold
Northvolt og Volvo Cars åbner batterifabrik i Gøteborg
Northvolt og Volvo Cars åbner batterifabrik i Gøteborg

Pressemeddelelse -

Volvo Cars og Northvolt åbner batterifabrik i Gøteborg

Volvo Cars og Northvolt har valgt Gøteborg til at etablere et nyt batteriproduktionsanlæg, der skal påbegynde driften i 2025, skabe op til 3.000 arbejdspladser og supplere de planlagte R&D-centre, som begge virksomheder annoncerede i december, som led i en investering på 30 mia. SEK. Det nye anlæg og tætte bånd til Northvolt vil i høj grad styrke Volvo Cars' elektrificeringsstrategi, da virksomheden sigter mod senest i 2030 udelukkende at producere og sælge fuldelektriske biler.

Opførelsen af anlægget starter i 2023, og det vil producere topmoderne battericeller, der er specielt udviklet til brug i næste generations fuldelektriske Volvo- og Polestar-biler. Anlægget vil have en potentiel årlig celleproduktionskapacitet på op til 50 gigawatt-timer (GWh), som vil levere batterier til ca. en halv million biler om året.

Stategisk placering

Den svenske placering af anlægget, som vil blive bygget i Torslanda, Gøteborg, giver fordele i form af en direkte vej ind i Volvo Cars' største bilfabrik, adgang til infrastruktur, en stærk pipeline af vedvarende energiforsyning og relevante jobkompetencer samt nærhed til både Volvo Cars' og Northvolts R&D-enheder.

"Vores battericellepartnerskab med Northvolt er nøglen til vores strategiske ambitioner inden for elektrificering," udtaler Håkan Samuelsson, Volvo Cars' administrerende direktør. "Vi forpligter os på at blive førende inden for premium elbilssegmentet og kun sælge rene elbiler i 2030."

"Etableringen af denne gigafabrik i Gøteborg er afgørende, både for at fortsætte med at transformere en af de mest dynamiske bilregioner i verden og for at blive den førende globale leverandør af bæredygtige batterier," siger Peter Carlsson, medstifter og CEO for Northvolt.

Fokus på reduktion af C02-udledning

Da bæredygtig produktion er et grundprincip i partnerskabet mellem Volvo Cars og Northvolt, vil anlægget blive drevet af fossilfri energi med fokus på at øge kapaciteten af vedvarende energi i regionen og vil integrere tekniske løsninger, der prioriterer cirkularitet og ressourceeffektivitet.

Produktionen af batterier til Volvo Cars' og Polestars fuldelektriske modeller udgør en stor del af hver enkelt bils samlede CO2-udledning i livscyklussen. Ved at samarbejde med Northvolt, der er førende inden for bæredygtig batteriproduktion og ved at producere batterier tæt på virksomhedens produktionsanlæg i Europa, kan Volvo Cars og Polestar opnå en betydelig reduktion af det miljømæssige fodaftryk, der kan tilskrives batteriindkøb og -produktion.

"Vores nye batterifabrik vil understøtte vores ambition om at have et fuldt klimaneutralt produktionsnetværk og sikre en forsyning af kvalitetsbatterier i de kommende år," udtaler Javier Varela, teknik- og driftsdirektør hos Volvo Cars. "Gennem vores partnerskab med Northvolt vil vi også drage stor fordel af en end-to-end batteriværdikæde, fra råvarer til færdig bil, hvilket sikrer optimal integration i vores biler."

Battericelleproduktionens joint venture mellem Northvolt og Volvo Cars bliver en vigtig spiller inden for europæisk battericelleproduktion. Volvo Cars og Northvolt har udpeget den tidligere Tesla-topchef Adrian Clarke til at lede produktionsvirksomheden. R&D-centrene, som bliver taget i brug i 2022, vil skabe et par hundrede arbejdspladser i Gøteborg og positionere Volvo Cars som et af de få bilmærker, der gør udvikling og produktion af battericeller til en del af sine tekniske end-to-end-kapaciteter.

Partnerskabet mellem Volvo Cars og Northvolt vil fokusere på udvikling af skræddersyede batterier og koncepter for bilintegration, der giver Volvo- og Polestar-førere det, de ønsker, såsom stor rækkevidde og korte ladetider. Iværksættelsen af en dyb, vertikal integration af batteriudvikling og -produktion er vigtig for Volvo Cars og Polestar, eftersom batteriet er den største individuelle omkostningskomponent i en elbil og forårsager en stor del af CO2-aftrykket.

Samlet set vil det nye batterianlæg og R&D-center have brug for en række kompetencer, og joint venture-selskabet rekrutterer derfor aktivt højtkvalificerede ingeniører og teamledere til at fremme projektet. En storstilet rekruttering af medarbejdere starter i slutningen af 2023.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

  • Volvo_Cars_and_Northvolt_accelerate_shift_to_electrification_with_new_3
    Volvo_Cars_and_Northvolt_accelerate_shift_to_electrification_with_new_3
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5100 x 3400, 2,89 MB
    Download
  • Volvo_Cars_and_Northvolt_accelerate_shift_to_electrification_with_new_3
    Volvo_Cars_and_Northvolt_accelerate_shift_to_electrification_with_new_3
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4800 x 2700, 2,16 MB
    Download
  • Håkan_Samuelsson_Volvo_Cars_chief_executive.jpg
    Håkan_Samuelsson_Volvo_Cars_chief_executive.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4533 x 3400, 1,14 MB
    Download

Relateret materiale

  • Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt planlægger åbning af et fælles R&D-center i Gøteborg som led i en investering på 30 mia SEK i batteriudvikling og produktion. R&D-centret, der bliver klar i 2022, vil skabe et par hundrede arbejdspladser i Gøteborg og positionerer dermed Volvo Cars som et af de få bilmærker, der gør udvikling og produktion af battericeller til en del af virksomhedens end-to-end kapacitet.

  • Volvo Car Group og Northvolt går sammen om batteriudvikling og produktion

    Volvo Car Group og Northvolt går sammen om batteriudvikling og produktion

    Volvo Car Group vil etablere et joint venture med den førende svenske batterivirksomhed Northvolt om at udvikle og producere batterier, der er skræddersyet til at drive den næste generation af fuldelektriske Volvo- og Polestar-biler. Partnerskabet bliver en vigtig del af Volvo Cars' ambitiøse elektrificeringsplaner.

  • Volvo Cars tester trådløs opladning i Gøteborg

    Volvo Cars tester ny trådløs opladningsteknologi

    Volvo Cars integrerer og tester en ny trådløs opladningsteknologi i et levende bymiljø og evaluerer dens potentiale for fremtidige elbiler. Over en treårig periode vil en lille flåde af fuldelektriske Volvo XC40 Recharge blive brugt af Cabonline, Nordens største taxaselskab, og opladet trådløst i Gøteborg.

  • Megacasting technology

    Volvo Cars investerer 10 mia. SEK i Torslanda-fabrik

    Med sin næste generation af rene elbiler sigter Volvo Cars mod at tilbyde kunderne større rækkevidde, hurtigere opladning, lavere omkostninger og samtidig nå nye milepæle inden for sikkerhed og bæredygtighed. For at realisere disse ambitioner vil Volvo Cars i de kommende år investere 10 mia. SEK i sit Torslanda-produktionsanlæg som forberedelse til produktionen af de næste fuldelektriske modeller.

  • Volvo Cars åbner ny fabrik i Slovakiet

    Volvo Cars åbner ny fabrik i Slovakiet

    Volvo Cars meddeler i dag, at de vil etablere en tredje fabrik i Slovakiet, hvilket positionerer virksomheden godt til at imødekomme kundernes løbende efterspørgsel efter elbiler samt udnytte det fremtidige vækstpotentiale. Den nye fabrik vil være klimaneutral og kun fremstille elbiler, hvilket understøtter virksomhedens ambition om at blive fuldelektrisk senest i 2030 og klimaneutral i 2040.

  • Volvo Cars Battery Propulsion

    Volvo Cars Tech Fund investerer i batteriteknologi-firmaet StoreDot

    Volvo Cars har via sin venturekapitalarm Volvo Cars Tech Fund foretaget en investering i StoreDot, et israelsk firma, der udvikler ekstrem hurtig batteriladeteknologi til elbiler. StoreDot arbejder på en banebrydende teknologi, der ifølge virksomheden skal resultere i batterier, der kan oplades til 160 km ren elektrisk rækkevidde på bare fem minutter.

  • Volvo Cars' techcenter i Stockholm

    Volvo Cars åbner nyt techcenter: Skaber 700 jobs i Stockholm

    Volvo Cars øger sin tilstedeværelse i Stockholm ved at investere i et hightechcenter i den svenske hovedstad og skaber arbejdspladser for over 700 fagfolk, der er uddannet inden for softwareteknik, datavidenskab og -analyse, produktstyring, online business og brugeroplevelse.

  • Volvo Cars etablerer innovationscenter i Göteborg

    Volvo Cars etablerer innovationscenter i hjembyen Göteborg

    Volvo Cars etablerer et innovationscenter, der skal fungere som testplatform for udvikling af mobilitetsteknologi i Göteborg, Sverige. Etableringen er et vigtigt skidt for udviklingen af den næste generation af premium-elbiler, ligesom det er en fornyet forpligtelse over for Volvos hjemby i snart 100 år.