Gå til indhold
Volvo Cars giver første smugkig på ny sedanmodel

Pressemeddelelse -

Volvo Cars giver første smugkig på ny sedanmodel

Volvo Cars løfter for første gang lidt af sløret for Volvo ES90. Volvo ES90 er Volvo Cars’ kommende fuldelektriske sedanmodel, og på Capital Markets Day i Göteborg gav Volvo Cars for første gang et smugkig på modellen.

Volvo Cars præsenterede også en forbedret Volvo XC90. Den ikoniske plug-in hybrid-SUV har fået en række teknologiopdateringer og et nyt design, både indvendigt og udvendigt.

Kabinen er blevet udstyret med en større central touchskærm i højere opløsning, der forbedrer brugeroplevelsen og giver adgang til en række nye funktioner, apps og regelmæssige softwareopdateringer. Det betyder blandt andet, at Volvo Cars nu vil præsentere de mest anvendte apps og funktioner som kort, medier og telefon direkte på startskærmen for at reducere antallet af tryk.

Det er ikke kun Volvo XC90, der får en forbedret brugeroplevelse: Volvo Cars bringer den forbedrede brugeroplevelse til millioner af Volvo-ejere rundt om i verden med en simpel softwareopdatering. Omkring 2,5 millioner Volvo-kunder på verdensplan vil i løbet af 2025 modtage denne omfattende opdatering, som er designet til modeller produceret fra 2020*.

Accelererer den teknologiske transformation

På Capital Markets Day i Göteborg præsenterede Volvo Cars, at man styrker samarbejdet med NVIDIA. Volvo Cars’ flagskibs-SUV Volvo EX90 er udstyret med et NVIDIA DRIVE Orin system-on-a-chip (SoC), der kan håndtere 250 trillioner operationer i sekundet (TOPS). Det betyder, at den har effektiv computerkraft, der hjælper til højere sikkerhed, køreassistance og fremtidig autonom kørsel. Volvo Cars planlægger på sigt at introducere NVIDIA DRIVE Thor i alle sine modeller, der kan udføre op til 1.000 TOPS, altså fire gange så meget kraft.

Samarbejdet med NVIDIA er afgørende for Volvo Cars' mål om at udvikle sikker autonom kørsel, altså selvkørende biler.

Volvo Cars præsenterede også, at man optimerer udviklingen af elbiler på en samlet teknologiplatform: Volvo Cars Superset Tech Stack. Det betyder, at systemer, moduler, software og hardware bliver kombineret i et enkelt, skalerbart fundament, der skal være grundlag for alle fremtidige modeller og allerede er det i den fuldelektriske Volvo EX90.

Det med småt

*Inklusive C40, XC40, EX40, EC40, S60, V60, V60 Cross Country, XC60, S90, V90, V90 Cross Country og XC90 med Android-operativsystem.

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2023
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 25,6 milliarder SEK. Omsætningen i 2023 beløb sig til et historisk niveau på 399,3 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på rekordhøje 708.716 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

I december 2023 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.400 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige) og Shanghai (Kina).

Kontakt

Relateret materiale

  • Ny Volvo XC90

    Volvo XC90 har fået nyt design inde og ude

    Volvo Cars kan i dag præsentere en designopdateret version af den ikoniske Volvo XC90. Den prisvindende og bedst sælgende plug-in hybrid-SUV er blevet endnu bedre med en række opdateringer inden for både teknologi og design, indvendigt og udvendigt.

  • Volvo ES90 får verdenspremiere onsdag den 5. marts kl. 11.00 CET.

    Se med når Volvo ES90 får verdenspremiere

    Nu er der kun en uge til, at vi lancerer vores næste fuldelektriske model: Volvo ES90. En ny model designet til dig, som gerne vil opnå et liv i balance. Følg med i livestreamen onsdag den 5. marts kl. 11.00 CET, som er tilgængelig i sin helhed på linket her: es90event.volvocars.com 

  • Volvo ES90

    Ny ES90 bliver den mest kraftfulde Volvo nogensinde målt på computerkraft

    Volvo ES90 bliver den mest kraftfulde Volvo nogensinde, når vi måler på computerkraft. Den udstyres med avancerede sensorer og "Safe Space Technology" for maksimal sikkerhed. Opgraderinger bliver mulige på tværs af modelprogrammet, og eksisterende EX90-kunder får en gratis hardwareopgradering. Volvo satser på softwaredefinerede biler, der konstant forbedres.

  • Volvo ES90 får verdenspremiere onsdag den 5. marts kl. 11.00 CET.

    Ny Volvo ES90 lynlader 300 km på 10 minutter og har en rækkevidde på 700 km

    Volvo ES90 bliver den første fuldelektriske Volvo i historien til at ramme 700 km i rækkevidde. En af grundene til den præstation er, at ES90 som den første i vores modelprogram bliver udstyret med et 800 volt elektrisk system. Det giver mulighed for at oplade batteriet hurtigere, forbedre den samlede ydeevne og øge effektiviteten i det elektriske system.