Gå til indhold
Volvo Cars' sikkerhedsteknologi kan nu advare førere om ulykker forude

Pressemeddelelse -

Volvo Cars' sikkerhedsteknologi kan nu advare førere om ulykker forude

Volvo Cars lancerer en ’Accident Ahead Alert’-funktion, der advarer førere om ulykker forude. Advarslen gør brug af livedata fra det danske Vejdirektoratet og andre kompatible biler. Volvo Cars er den første bilproducent, der lancerer sådan en funktion.

'Accident Ahead Alert'-funktionen er relevant, når man for eksempel kører ned ad en snoet landevej, hvor det er umuligt at se, hvad der er forude. Hvis der er sket en ulykke, viser displayet i instrumentbrættet eller i heads-up-displayet en advarselstrekant. Det sker et par hundrede meter før uheldet, så man kan nå at sænke farten i god tid og reagere proaktivt, så risikoen for følgeulykker og trafikpropper reduceres.

”Vores 'Accident Ahead Alert' kan med vores banebrydende sikkerhedsteknologi, der forbinder data fra forskellige kilder, hjælpe Volvo-førere med at undgå ubehagelige overraskelser og samtidig bidrage til at gøre vejene sikrere for alle,” siger Åsa Haglund, der er leder af Volvo Cars’ sikkerhedscenter.

”Takket være vores samarbejde med Vejdirektoratet og andre partnere i initiativet ’Data for Road Safety’ kan vi nu præsentere 'Accident Ahead Alert'-funktionen, der understreger vores position som førende inden for sikkerhedsinnovationer,” siger hun.

Volvo Cars' banebrydende sikkerhedsteknologi forbinder livedata i Volvo Cars’ datasky og har gjort det, siden den blev introduceret i 2016. Sikkerhedsteknologien gør det muligt for Volvo-biler at ”kommunikere” med hinanden og advare førere om nærliggende glatte vejforhold og andre farer. Den nye lancering gør, at førere nu også kan blive advaret om ulykker forude.

Volvo Cars introducerer i samarbejde med Vejrdirektoratet først funktionen i Danmark, der fungerer som et pilotland. Planen er, at trafikdata fra flere kilder skal integreres, herunder data fra samarbejdspartnere i det europæiske Data for Road Safety-netværk, der består af nationale trafikstyringscentre og andre bilproducenter.

"Vi er glade for, at Volvo Cars som den første bilproducent er begyndt at bruge vores nye datafeed med trafikhændelser, der opdateres i realtid," siger Stine Bendsen, der er afdelingsleder for Vejdirektoratets Trafikcenter.

"En hurtig advarsel om en ulykke forude giver føreren mere tid til at sænke hastigheden og øge afstanden til bilen foran. Det hjælper med at reducere risikoen for følgeulykker og øger sikkerheden for de mennesker, der arbejder med at rydde vejen," siger hun.

Vejdirektoratets Trafikcenter registrerer hændelser på de danske veje døgnet rundt, blandt via alarmcentralen, opkald fra bilister, DR P4’s trafikradio og overvågningskameraer. Det er den data, som Volvo Cars gør brug af med ’Accident Ahead Alert’-funktionen.

Det er Volvo Cars’ ambition at gøre vejene sikrere for alle. Volvo Cars opfordrer flere vejmyndigheder, som det danske Vejdirektoratet, til at dele anonyme trafikulykkesdata. Samtidig håber Volvo Cars, at andre bilproducenter tilslutter sig med lignende teknologier. Volvo Cars har forpligtet sig til at dele sine sikkerhedsdata, så andre bilproducenter kan få gavn af dem.

Volvo-bilejere kan aktivere ’Accident Ahead Alert’-funktionen og dermed bidrage til at øge trafiksikkerheden ved at vælge at dele data med Volvo Cars. Det sker ved, at man aktiverer ’connected safety’-funktionen i bilens midterdisplay. Alle data, man deler med Volvo Cars, er anonymiseret for at sikre dit privatliv og bliver kun delt med andre biler.

’Accident Ahead Alert’ er tilgængelig i Danmark i alle biler i Volvo-serierne 90, 60 og 40 fra modelår 2016 og frem. Funktionen bliver snart tilgængelig i flere europæiske markeder.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2023
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 25,6 milliarder SEK. Omsætningen i 2023 beløb sig til et historisk niveau på 399,3 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på rekordhøje 708.716 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

I december 2023 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.400 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige) og Shanghai (Kina).

Kontakt

  • Accident ahead alert_Volvo EX40_clean
    Accident ahead alert_Volvo EX40_clean
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3840 x 2160, 3,97 MB
    Download
  • Accident ahead alert_winding country road
    Accident ahead alert_winding country road
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3978 x 2238, 6,61 MB
    Download
  • Accident ahead alert in driver dashboard of Volvo EX40
    Accident ahead alert in driver dashboard of Volvo EX40
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    5100 x 3400, 4,51 MB
    Download

Relateret materiale

  • Volvo XC40

    Volvo XC40 får højest mulige IIHS sikkerhedsvurdering

    Volvo XC40 er den sikreste lille SUV på markedet. Det viser ny crash-test fra The Institute for Highway Safety (IIHS). Modellen modtog en overordnet ”god” vurdering og fik som den eneste lille SUV topvurdering i samtlige testkategorier. Resultatet understreger Volvo Cars' kompromisløse fokus på sikkerhed.

  • Den nye Volvo EX90

    Den nye Volvo EX90: Elegant og aerodynamisk design pakket med sikkerhed

    Med den nye fuldelektriske SUV EX90 redefinerer Volvo luksusbegrebet i en familievenlig elbil og udfordrer de traditionelle designkonventioner, så design, sikkerhed og æstetik går hånd i hånd. Volvo EX90 er fyldt med de nyeste sikkerhedsfunktioner og -sensorer og er den sikreste familiebil, Volvo nogensinde har haft på markedet.

  • Volvo Cars fremtidig sikkerhedsteknologi

    Volvo Cars vil bruge realtidsdata til at sætte nye sikkerhedsstandarder

    Planen for næste generation af Volvo-biler er, at den skal blive virksomhedens mest sikre nogensinde, takket være banebrydende soft- og hardware kombineret med konstante og hurtigere forbedringer af sikkerhedsfunktionerne ved hjælp af realtidsdata. Volvo Cars har altid baseret sin tilgang til sikkerhed på virkelige trafikdata, der er blevet brugt til at udvikle nye sikkerhedsteknologier.