Gå til indhold
Volvo Cars tester trådløs opladning i Gøteborg
Volvo Cars tester trådløs opladning i Gøteborg

Pressemeddelelse -

Volvo Cars tester ny trådløs opladningsteknologi

Volvo Cars integrerer og tester en ny trådløs opladningsteknologi i et levende bymiljø og evaluerer dens potentiale for fremtidige elbiler.

Over en treårig periode vil en lille flåde af fuldelektriske Volvo XC40 Recharge blive brugt af Cabonline, Nordens største taxaselskab, og opladet trådløst i Gøteborg. Den trådløse opladningstest er et af mange projekter, der er skitseret i det strategiske initiativ ’Gothenborg Green City Zone’, hvor udvalgte områder i byen bruges som realistiske testcentre til udvikling af bæredygtige teknologier.

"Gothenborg Green City Zone giver os mulighed for at afprøve spændende nye teknologier i et autentisk miljø og evaluere dem over tid med henblik på en eventuel senere bredere introduktion," udtaler Mats Moberg, forsknings- og udviklingschef hos Volvo Cars. "Test af nye opladningsteknologier sammen med udvalgte partnere er en god måde hvorpå vi kan evaluere alternative opladningsmuligheder."

Automatisk opladning

De ladestationer, der anvendes i testen, leveres af Momentum Dynamics, en af de førende leverandører af trådløse elektriske ladesystemer. Opladningen starter automatisk, når et kompatibelt køretøj parkerer over et ladepunkt, der er indlejret i gaden, så opladningen klares nemt og bekvemt, uden at føreren behøver at stige ud af bilen.

Ladestationen sender energi gennem ladepunktet, som opfanges af en modtagerenhed i bilen. For at positionere bilen korrekt i forhold til ladepunktet bruger Volvoen sit 360-graders kamerasystem. For de fuldelektriske XC40 Recharge-modeller vil den trådløse opladningseffekt være mere end 40 kW, hvilket gør ladehastighederne omkring fire gange hurtigere end en kablet 11 kW lader og næsten lige så hurtig som en kablet 50 kW hurtiglader. Bilerne vil i alt blive brugt mere end 12 timer om dagen og køre 100.000 km om året, hvilket også gør dette til den første rigtige holdbarhedstest af de nye fuldelektriske Volvo modeller.

Andre partnere, der er involveret i det trådløse opladningsprojekt, omfatter virksomhedens egne svenske forhandlere, Volvo Bil og Volvo Car Sörred, det svenske energiselskab Vattenfall og dets ladenetværk InCharge, Gøteborgs energiselskab Göteborg Energi og Business Region Gothenborg, et økonomisk udviklingsagentur ejet af byen Gøteborg.

C02-neutral byzone

Sidste år deltog Volvo Cars i lanceringen af Gothenborg Green City Zone-initiativet, som sigter mod at opnå emissionsfri transport inden udgangen af 2030. Ved at bruge en rigtig by som testområde bliver det muligt for virksomheden at fremskynde udviklingen af teknologier og tjenester inden for elektrificering, mobilitet, autonom kørsel, konnektivitet og sikkerhed.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. I 2020 solgte Volvo Cars 661.713 biler på verdensplan. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

I december 2020 beskæftigede Volvo Cars cirka 40.000 (41.500) fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars’ hovedkontor for APAC regionen ligger i Shanghai. Det Amerikanske hovedkontor ligger i Mahwah, NJ. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu og Daqing (Kina).

Volvo Cars har til formål, at give kunderne en Premium oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Denne ambition afspejles i en række forretningsambitioner: I midten af dette årti sigter virksomheden mod, at halvdelen af det globale salg skal bestå af fuldelektriske biler, halvdelen af salget skal være online og halvdelen af virksomhedens software løsninger skal være egenudviklet. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.

Kontakt

Relateret materiale

  • Northvolt og Volvo Cars åbner batterifabrik i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner batterifabrik i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt har valgt Gøteborg til at etablere et nyt batteriproduktionsanlæg, der skal påbegynde driften i 2025, skabe op til 3.000 arbejdspladser og supplere de planlagte R&D-centre, som begge virksomheder annoncerede i december, som led i en investering på 30 mia. SEK.

  • Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt åbner R&D-center i Gøteborg

    Volvo Cars og Northvolt planlægger åbning af et fælles R&D-center i Gøteborg som led i en investering på 30 mia SEK i batteriudvikling og produktion. R&D-centret, der bliver klar i 2022, vil skabe et par hundrede arbejdspladser i Gøteborg og positionerer dermed Volvo Cars som et af de få bilmærker, der gør udvikling og produktion af battericeller til en del af virksomhedens end-to-end kapacitet.

  • Volvo Cars - Cyklister

    Volvo Cars og Gøteborg går sammen om at skabe en CO2-neutral by

    ​Volvo Cars går nu sammen med hjembyen, Gøteborg, om at indfri det ambitiøse mål, at byen skal være CO2-neutral inden 2030. Volvo Cars og Gøteborg vil sammen arbejde for at få oprettet nye byzoner, der vil blive brugt som basis for den fremtidige udvikling af bæredygtige teknologier. Initiativet kaldet ’Göteborg Green City Zone’ sigter mod at etablere et område i byen, der er CO2-neutralt.