Gå til indhold
Senere i år vil du kunne benytte Volvos app til at benytte mere end 20.000 Tesla Superchargers rundt i Europa.

Pressemeddelelse

Volvo Cars udvider adgangen til lynladning i Europa

Fra fjerde kvartal i år vil Volvo-ejere kunne bruge Volvos app til at aktivere de mere end 20.000 Tesla Supercharger-ladestationer i Europa, når de skal lynlade deres fuldelektriske Volvo.

Det giver ejerne nemmere og mere bekvem adgang til Tesla Superchargers i 29 europæiske lande*, hvoraf størstedelen er placeret i Tyskland, Frankrig, Norge, Storbritannien, Sverige, Italien og Spanien.

“Volvo-ejere har allerede adgang til over tre millioner ladepunkter globalt set via Volvo-appen,” siger Alejandro Castro Pérez, Head of Energy Solutions hos Volvo Cars. “Med tilføjelsen af Teslas Supercharger-netværk i Europa får de nu endnu nemmere adgang til et af de mest anerkendte netværk af lynladere. I takt med at vi accelererer mod fuld elektrificering, er vores mål at gøre opladningen enkel og ubesværet gennem et sammenhængende økosystem.”

Offentlig opladning skal gøres nemt
Allerede nu kan brugere af fuldelektriske Volvo-modeller benytte Volvo Cars-appen ved 120.000 ladepunkter i Nordamerika herunder Tesla Superchargers samt mere end 1,2 millioner ladepunkter i hele Europa.

Volvo Cars' tilgang til opladning er at gøre livet med elbiler endnu nemmere, end det er i dag. Dette gøres ved at gøre den offentlige opladning mere ensartet og pålidelig over hele verden, og det omfatter et samarbejde i markedet om fælles standarder og kompatible opladningsløsninger

Det med småt...

  • Denne information gælder for følgende Volvo-bilmodeller: EX30, EX40, EC40, EX60, EX90 og ES90
  • * Landene omfatter Østrig, Belgien, Kroatien, Tjekkiet, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Island, Irland, Italien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Schweiz og Storbritannien

      Related links

      Emner

      Kategorier

      Regions


      Om Volvo Car Group 

      Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med salg til kunder i mere end 100 lande. Volvo Cars er noteret på Nasdaq Stockholm-børsen, hvor det handles under tickeren »VOLCAR B«  

      "For livet. At give frihed til at bevæge sig på en personlig, bæredygtig og sikker måde." Dette formål afspejles i Volvo Cars' ambition om at blive en fuldt elektrisk bilproducent og i virksomhedens forpligtelse til løbende at reducere sit CO2-aftryk med en ambition om at opnå netto-nul udledning af drivhusgasser inden år 2040.  

      I 2025 solgte Volvo Cars over 710.000 biler på verdensplan, hvoraf 46 pct. var elektriske.

      Volvo Cars beskæftiger i gennemsnit 42.600 fuldtidsansatte. Volvo Cars' hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars' produktionsanlæg er placeret i Göteborg, Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Virksomheden har også forsknings- og udviklingscentre samt designcentre i Göteborg og Shanghai (Kina).

      Kontakt

      Relateret materiale

      • Volvo Cars integrerer nu Google Gemini i hele modelprogrammet

        Volvo Cars begynder nu udrulningen af Google Gemini på modeller fra år 2020 og frem. Den nye AI-assistent giver en mere naturlig måde at interagere med bilen på og kan hjælpe med alt fra navigation og beskeder til musik og planlægning, mens du er på farten. Udrulningen starter i USA og udvides til flere markeder i de kommende uger.

      • Volvo forbedrer brugeroplevelsen med sin største softwareopdatering nogensinde

        Volvo lancerer sin største over-the-air softwareopdatering til dato. Omkring 2,5 millioner biler i 85 lande får en ny og mere intuitiv brugeroplevelse med et opdateret layout på den centrale skærm. Opdateringen gør det hurtigere og nemmere at tilgå de mest anvendte funktioner og reducerer antallet af tryk, der kræves for at betjene bilen.