Gå til indhold
Volvo Cars lancerer nu sin største over-the-air softwareopdatering (OTA) nogensinde, når der i denne uge introduceres en ny og mere intuitiv brugeroplevelse til 2,5 mio. biler verden over.

Pressemeddelelse -

Volvo forbedrer brugeroplevelsen med sin største softwareopdatering nogensinde

Volvo Cars lancerer nu sin største over-the-air softwareopdatering (OTA) nogensinde, når der i denne uge introduceres en ny og mere intuitiv brugeroplevelse til biler verden over. Omkring 2,5 millioner Volvo-biler i 85 lande vil modtage den nye brugeroplevelse kaldet Volvo Car UX. I Danmark findes over 20.000 Volvo-ejere, som får gavn af den nye opdatering. Med den får kunderne et nyt og mere brugervenligt layout på bilens centrale skærm, som skaber en hurtigere, nemmere og mere intuitiv måde at interagere med bilen på. Samtidig er antallet af tryk, der kræves for at komme til de forskellige funktioner, reduceret.

En af de største opdateringer i historien
Kunder, der kører en Volvo med indbygget Google*, vil modtage opgraderingen på deres biler, som er produceret fra 2020** og frem. Dette tiltag er i tråd med Volvo Cars' strategi om at gøre sine biler bedre over tid med regelmæssige softwareopdateringer.

"Denne opdatering er en af de største trådløse opdateringer i bilindustriens historie ,og den udnytter mange års investeringer i Volvo Cars' teknologiske platform for at forbedre biloplevelsen for millioner af mennesker," siger Anders Bell, Chief Engineering and Technology Officer hos Volvo Cars. "Vores nye brugeroplevelse leverer betydelige opdateringer og forbedringer på de områder, som bilisterne bruger mest, og imødekommer vores kunders behov og ønsker."

Baseret på Android Automotive-operativsystemet og med flere Google-tjenester som standard har den nye brugeroplevelse til formål at gøre kundernes liv bag rattet nemmere. Det kræver nu færre tryk for kunderne at nå de mest anvendte funktioner. Det nye layout omfatter også et mere fremtrædende navigationssystem. Mange af ændringerne er baseret på undersøgelser af brugeroplevelsen og feedback fra kunderne.

Moderne og ensartet designfilosofi
Som en af de mest omfattende infotainment-opdateringer fra en bilproducent til dato skaber den nye brugeroplevelse en moderne og ensartet designfilosofi på tværs af alle Volvo-bilmodeller. Det betyder, at en kunde med en tre år gammel XC40 for eksempel får glæde af den samme tilgang som en ny EX90-ejer.

Indholdet, der vises på skærmen, udgør de største ændringer. Her finder du de mest almindelige apps og kontrolfunktioner, såsom kort, medier og telefon. Det betyder for eksempel, at kunder, der følger navigationsvejledningen og ønsker at skifte musik, ikke længere behøver at forlade Google Maps for at få adgang til mediefunktionen.

Derudover er der den funktionelle bjælke, som også opdateres. Bjælken med ikoner, som føreren ser, ændrer sig alt efter situationen, og viser også de senest anvendte apps. Når man eksempelvis kører med lav hastighed, vises ikonet for de udvendige kameraer, så føreren kan få hjælp til at manøvrere, når pladsen bliver trang.

Lettere at skifte til eldrift
For ejere af plug-in-hybridbiler gør den nye brugeroplevelse det nemmere for kunden at få mest muligt ud af deres elektriske drivline. Ved hjælp af Drive Modes-ikonet på startskærmen kan førerne nemt få adgang til Pure-tilstanden og andre muligheder. Det betyder, at det nu kun kræver et enkelt tryk at skifte fra hybrid til ren eldrift.

Samtidig med ovenstående opdateringer vil Volvo Cars også begynde at give alle kunder med indbygget Google*, men uden Pilot Assist-førerassistentsystemet, mulighed for at købe og downloade funktionen til deres bil.

Opdateringen forbereder også bilerne til at skabe en optimal dialogbaseret AI-oplevelse med Google Gemini, som forventes at komme til de kvalificerede biler senere på foråret.

Det med småt

  • ** Inkluderer C40, XC40, EX40, EC40, S60, V60, V60 Cross Country, XC60, S90, V90, V90 Cross Country og XC90 med Android-operativsystem. Over-the-air-installation af regelmæssige softwareopdateringer leveres gratis, så længe bilerne er blevet opdateret med de seneste softwareopdateringer regelmæssigt, og kunderne har en aktiv dataforbindelse. Ellers kan det være nødvendigt for kunderne at besøge et autoriseret Volvo Cars-servicecenter for at kunne modtage softwareopdateringer, hvilket kan medføre et gebyr.
  • Tilgængeligheden af trådløse opdateringer varierer afhængigt af marked og modelår.
  • Google, Google Play, Google Gemini og Google Maps er varemærker tilhørende Google LLC.

    Related links

    Emner

    Kategorier


    Volvo Cars i 2024
    For hele året 2024 opnåede Volvo Car Group et rekordhøjt driftsresultat på 27 milliarder SEK. Omsætningen i 2024 var det højeste nogensinde på 400,2 milliarder SEK, mens det globale salg satte rekord med 763.389 solgte biler.

    Om Volvo Car Group
    Volvo Cars blev grundlagt i 1927 og er i dag et af de mest kendte og respekterede bilmærker i verden med salg til kunder i mere end 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på Nasdaq Stockholm, hvor aktien handles under tickeren “VOLCAR B”.

    "For Life”. At give mennesker frihed til at bevæge sig på en personlig, bæredygtig og sikker måde." Dette formål afspejles i Volvo Cars' ambition om at blive en fuldt elektrisk bilproducent samt i virksomhedens forpligtelse til løbende at reducere sit CO₂-aftryk med målet om at opnå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2040.

    Pr. december 2024 beskæftigede Volvo Cars cirka 42.600 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, markedsføring og administrative funktioner er primært placeret i Göteborg, Sverige. Volvo Cars' produktionsanlæg findes i Göteborg, Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Taizhou (Kina). Virksomheden har også forsknings- og designcentre i Göteborg og Shanghai (Kina).

    Kontakt

    Relateret materiale

    • EX60 bliver den mest intelligente Volvo til dato

      Med den nye, fuldt elektriske Volvo EX60 lancerer Volvo Cars en bil, som du kan tale med på en naturlig måde. Det bliver den første Volvo, der lanceres med Gemini – den nye AI-assistent fra Google. Det gør, at du kan føre en ægte og naturlig samtale med EX60. Den nye og fuldelektriske Volvo EX60 afsløres den 21. januar,

    • Ny undersøgelse: Knap halvdelen af danske bilister oplever bilen som et frirum

      Hele 46 procent af danske bilister oplever bilen som et mentalt frirum fra støj og forstyrrelser, og 67 procent bruger tiden bag rattet som en tænkepause. Det viser EKKO-målingen 2025, der er Volvo Car Denmarks nye undersøgelse af mere end 1500 danskere oplevelse af støj, ro og mental tilstedeværelse.

    • Abbey Road Studios Mode får global debut i Volvo EX90

      Volvo EX90 får nu “Abbey Road Studios Mode” – en ny lydfunktion, der genskaber stemningen fra det legendariske studie i London. Funktionen er gratis og ruller ud via OTA til alle Volvo EX90 verden over med Bowers & Wilkins-anlæg i den næste tid.