Gå til indhold
Volvo EX30 er nu ét skridt tættere på titlen som Årets Bil i Europa

Pressemeddelelse -

Volvo EX30 er nu ét skridt tættere på titlen som Årets Bil i Europa

Volvo EX30 er udvalgt som en af de syv finalister i kampen om den prestigefyldte titel som European Car of the Year Award 2024. Juryen består af 59 motorjournalister fra 22 lande. Oprindeligt havde de en liste på 28 bilnyheder, som var med i kampen om titlen. De 28 bilmodeller er nu kogt ned til syv, som er med i finalefeltet. Den sidste afstemningsrunde kommer til at foregå i løbet af februar måned, hvorefter vinderen afsløres d. 26 februar 2024 i forbindelse med Geneva Motor Show. Sidste gang en Volvo-model vandt prisen som Årets Bil i Europa var i 2018 med Volvo XC40.

Allerede inden Volvo EX30 for alvor har ramt vejene, er den nomineret til adskillige priser verden over. Heriblandt “2024 North American Utility Vehicle of the Year Awards” hvor den er med i finalefeltet. Denne pris har Volvo vundet to gange før: I 2003 med første generation af XC90 og igen i 2016 med anden generation af XC90.

Arek Nowinski, præsident for Volvo Cars EMEA, udtaler: “EX30 repræsenterer en helt ny kategori for Volvo Cars, og det er en fantastisk anerkendelse at blive nomineret til European Car of the Year. Denne bil repræsenterer alt, hvad kunderne forventer af en Volvo, når det kommer til sikkerhed, design og komfort. Vi har store planer for EX30 i Europa, og i betragtning af dens betydning for vores region - og også på baggrund af den stærke efterspørgsel fra forbrugerne - vil vi udvide den globale produktionskapacitet, når vi begynder at producere EX30 på vores fabrik i Gent, Belgien, fra 2025."

Modtagelsen i Danmark er også gået over al forventning. Volvo EX30 blev udstillet i både Aarhus og København, og det tiltrak flere tusinde danskere, som gerne ville tæt på og se den nye elektriske Volvo. Den store interesse for modellen, kan skyldes en stribe simple faktorer:

“Jeg tror, prisen er tillokkende for mange af vores kunder. Samtidig er en stor gruppe danskere endelig parat til at tage springet over i en elektrisk bil*. Sidst men ikke mindst passer størrelsen perfekt til en stor gruppe af vores kunder. Det er blandt andet de tre faktorer, der er med til at gøre Volvo EX30 så populær,” fastslår Sarka Heyna Fuchsova, Direktør for Volvo Car Denmark.

EX30 er designet til at have det laveste CO2-aftryk i nogen Volvo-model til dato og repræsenterer et stort skridt fremad mod virksomhedens mål om at blive en klimaneutral virksomhed i år 2040. Her er der fokus på at håndtere emissioner i hele produktions- og livscyklussen. I produktionen af EX30 er en del af den aluminum og stål der bliver brugt i produktionen genanvendt. Det samme er en portion af den plastik, der kan ses i kabinen. Samtidig er hele bilen designet til, at så meget som muligt af den kan genanvendes, når dens livscyklus er overstået. Med EX30 er det derfor lykkedes Volvo Cars at reducere det samlede CO2-aftryk over 200.000 km kørsel til under 30 tons**.

*Ifølge en analyse fra Bilbasen og Bilinfo vil 41 pct. af de adspurgte vælge en elbil som deres næste køretøj indenfor en periode på seks måneder.

**Beregningen af CO2-aftrykket på under 30 tons over 200.000 kilometers kørsel er baseret på brug af opladningselektricitet fra EU27's elektricitetsmix. Det laveste CO2-fodaftryk for nogen Volvo-bil til dato vedrører globalt tilgængelige produkter over 200.000 kilometers kørsel.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark