Gå til indhold
Volvo EX30
Volvo EX30

Pressemeddelelse -

Volvo EX30 har det mindste klimaaftryk for en Volvo nogensinde

Den nye Volvo EX30 har det mindste klimaaftryk, en Volvo nogensinde har haft. Med Volvo EX30 formår Volvo Cars at reducere det samlede CO2-fodaftryk over 200.000 kilometers kørsel til under 30 tons. Det svarer til en reduktion på 25 procent sammenlignet med de fuldelektriske modeller Volvo C40 og XC40.

Volvo Cars har sænket klimaaftrykket ved at håndtere udledningerne fra alle faserne af den nye bils livscyklus. Reduktionen af klimaaftrykket for Volvo EX30 er et vigtigt skridt for Volvos ambitiøse klimastrategi, der blandt andet har som mål at reducere det samlede CO2-aftryk per bil med 40 procent mellem 2018 og 2025.

"Vores nye Volvo EX30 er et vigtigt skridt i den rigtige retning mod vores ambitioner om klimaneutralitet. Inden 2025 sigter vi mod at reducere vores samlede CO2-udledninger per bil med 40 procent fra 2018 gennem en 50 procent reduktion i de samlede udstødningsemissioner og en reduktion på 25 procent i emissioner fra vores drift, råmaterialer og forsyningskæde. Det gør vi for at blive en klimaneutral virksomhed i 2040," siger Anders Kärrberg, Global Head of Sustainability hos Volvo Cars.

Da Volvo EX30 er en fuldelektrisk SUV, har bilen ingen udstødningsemissioner, men Volvo Cars har også fokuseret på at sænke klimaaftrykket fra drift, råmaterialer og forsyningskæde. Volvo EX30 er en mindre bil, og det er et af Volvo Cars' bud på et mere fornuftigt forbrug. Produktionen af mindre biler kræver færre materialer. Det betyder, at CO2-aftrykket er reduceret til 75 procent af de eksisterende elektriske Volvo-modeller. Det er især ved at mindske brugen af stål og aluminium, at Volvo Cars har kunnet gøre en forskel, da de er blandt de materialer, der bidrager mest til udledningen af CO2 i produktionen.

Genanvendte materialer hele vejen rundt

Volvo Cars har også brugt flere genanvendte materialer i produktionen af Volvo EX30. Omkring en fjerdedel af alt aluminium og 17 procent af alt stål, der er anvendt i produktionen af Volvo EX30, er genanvendt. Cirka 17 procent af alt plastik i bilen, lige fra interiør til kofangere, er genanvendt. Dette udgør den højeste procentdel af genanvendt plastik i en Volvo til dato.

Interiøret i Volvo EX30 består også af genanvendte materialer. Det inkluderer tekstil til sæder, instrumentbrættet og dørene. Volvo Cars har anvendt materialer som denim, hør og en uldblanding, der indeholder omkring 70 procent genanvendt polyester. Denim er et godt eksempel på, hvordan materialer kan genanvendes på en smartere måde. Volvo Cars' denim er fremstillet af de korte denimfibre, der ellers ville være affaldsprodukter i jeansproduktionen.

Endnu et skridt mod klimaneutralitet

Volvo Cars producerer Volvo EX30 på en fabrik, der primært er drevet af klimaneutral energi, herunder 100 procent klimaneutral elektricitet. Men Volvo Cars har også sørget for at gennemgå forsyningskæden grundigt.

95 procent af Volvo Cars' leverandører i forbindelse med produktionen af Volvo EX30 har forpligtet sig til at anvende 100 procent vedvarende energi i deres produktion inden 2025, og en stor del af dem gør det allerede. Det afspejler Volvo Cars' ambition om ikke blot at reducere CO2-udledningen i egen drift, men samtidig opfordre samarbejdspartnere i den bredere forsyningskæde til at gøre det samme.

Volvo Cars arbejder kontinuerligt på at forbedre sporingen af, hvor materialerne til bilproduktionen kommer fra. Dette gælder især materialerne brugt til produktion af batteripakker, der indeholder flere kritiske råmaterialer, herunder litium, mangan, kobolt, mica, grafit og nikkel. I forbindelse med produktionen af Volvo EX30 har Volvo Cars implementeret blockchain-teknologi, der kan spore materialerne.

Gå ned i størrelse - uden at gå på kompromis

Kombinationen af genanvendte materialer, designoptimering og blockchain-sporing samt det faktum, at Volvo EX30 er en mindre bil, resulterer i en CO2-påvirkning på 18 tons fra cradle-to-gate. Det er den samlede CO2-påvirkning fra udvinding af råmaterialer, til den færdige bil ankommer hos forhandleren.

Volvo EX30 er udviklet på en måde, der gør det muligt at genudvinde 95 procent af bilen, når den er udtjent. Det sker ved at genanvende materialerne og genvinde energien fra de materialer, der ikke kan genanvendes.

Den 7. juni præsenterer Volvo Cars den nye, fuldelektriske Volvo EX30, som allerede samme dag kan bestilles i Danmark.

Det med småt

  • Beregningen, der resulterer i et CO2-aftryk på under 30 tons over 200.000 kilometers kørsel, er baseret på forbruget af el-opladning fra EU27-elmixet
  • Volvo EX30 har det laveste CO2-aftryk for en Volvo-bil sammenlignet med globalt tilgængelige Volvo-produkter, der har kørt 200.000 kilometer
  • Rækkevidde og energieffektivitet er beregnet i forhold til den realistiske WLTP-kørselscyklus under kontrollerede forhold for en ny bil. Det kan variere i virkeligheden. Tallene er baseret på foreløbige målinger
  • Bilspecifikationer og det nøjagtige kundetilbud kan variere fra land til land. Besøg Volvocars.com for mere information
  • CO2-udledning og cradle-to-gate CO2-værdier er baseret på et estimat. Et verificeret livscyklusanalysedokument vil blive offentliggjort ved lanceringen.

Related links

Emner

Kategorier


Volvo Cars i 2022
Volvo Car Group registrerede et driftsresultat på 23,3 milliarder SEK. Omsætningen i 2022 beløb sig til 330,1 milliarder SEK, mens det globale salg nåede op på 615.121 biler.

Om Volvo Car Group

Volvo Cars blev grundlagt i 1927. I dag er det et af de mest velkendte og respekterede bilmærker i verden med salg i omkring 100 lande. Volvo Cars er børsnoteret på børsen Nasdaq Stockholm, hvor det bliver handlet under “VOLCAR B”. Volvo Cars har siden 2010 været ejet af kinesiske Zhejiang Geely Holding.

Volvo Cars har til formål at give kunderne en premium-oplevelse og en frihed ’to move in a personal, sustainable and safe way’. Dette afspejles i ambitionen om at blive en fuldt elektrisk bilproducent inden 2030. Volvo Cars forpligter sig også til en løbende reduktion af sit CO2-fodaftryk med ambitionen om at være en klimaneutral virksomhed inden 2040.


I december 2022 beskæftigede Volvo Cars cirka 43.200 fuldtidsansatte. Volvo Cars’ hovedkontor, produktudvikling, marketing og administration er hovedsageligt placeret i Göteborg, Sverige. Virksomhedens primære bilproduktionsanlæg er placeret i Göteborg (Sverige), Gent (Belgien), South Carolina (USA), Chengdu, Daqing og Shanghai (Kina). Volvo Cars’ R&D og design foregår i Göteborg (Sverige), Camarillo (USA) og Shanghai (Kina).


Kontakt

Rikke Aagaard Petersen

Rikke Aagaard Petersen

Pressekontakt Communications & Event Manager +45 28101200
Laura Finnemann

Laura Finnemann

Pressekontakt PR & Marketing Student Assistant

Relateret materiale

Freedom to move in a personal, sustainable and safe way

Volvo Car Denmark A/S blev grundlagt i 1929, og vi er i dag det nationale salgsselskab og den officielle importør af Volvo personbiler i Danmark. Volvo Car Denmark A/S har 18 autoriserede salgslokationer og 32 servicelokationer.
Vores brand promise er omdrejningspunktet i hele vores forretning: "We understand you. We protect what is important to you. We make you feel special". Vores biler er ”Designed around you”, hvad end det gælder bilernes funktionalitet og design, kreative tilgange til service, eller nye banebrydende innovationer, der gør hverdagens kørsel lettere. Vi har en lang og stolt tradition for skandinavisk design og et stort fokus på komfort og sikkerhed, hvilket har placeret os som et af de førende Premium bilbrands i Danmark.

Volvo Car Denmark A/S
Vandtårnsvej 62
2860 Søborg
Danmark