Nyhed -

Waoo forlænger hovedsponsorat på Håndbolddamerne

Inden længe løber damelandsholdet på banen i Japan for at kæmpe om titlen som verdensmestre, og i slutningen af 2020 skal de spille EM på hjemmebane. Her vil bredbånds og TV-udbyderen Waoos logo fortsat pryde landsholdstrøjerne, som det har gjort siden 2018.

”Vi er glade for at kunne støtte op om de dygtige Håndbolddamer endnu et år. Ikke mindst fordi de kan samle den danske befolkning på tværs af landsdel, alder, køn og interesser. De kan skabe et sammenhold, som kun få ting kan i dagens Danmark, og få os danskere til at skynde os hjem foran fladskærmene til et bestemt klokkeslet, ” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

I to år har Waoo støttet op om det kvindelige håndboldlandshold, og det er der flere grunde til. På samme måde som Waoo er funderet lokalt, er håndbolden som sport også solidt forankret ude i de lokale samfund. Kvinder, mænd og børn i alle aldre spiller hver eneste uge håndbold i byens hal på mange forskellige niveauer – og derfor er håndbolden en sport, der appellerer bredt til befolkningen. Hermed er hovedsponsoratet med til at skabe stor værdi og øge Waoos brandkendskab.

”Det glæder os, at Waoo ønsker at være en del af holdet endnu et år – både når det gælder om at være på banen i samtlige 60 minutter men også i samarbejdet udenfor banen. For et hovedsponsorat er mere end blot kampene alene, og vi ser frem at fortsætte samarbejdet,” siger direktør Henrik M. Jacobsen, Dansk Håndbold Forbund.

Udover hovedsponsoratet dækker aftalen også over et ærmesponsorat på både kvinde- og herrelandsholdet i 2020. Her er Waoo DHF Business Partner.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • sponsorat
  • dhf
  • håndbold
  • håndbolddamer
  • landshold
  • håndboldkvinder
  • dansk håndbold forbund

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt