Pressemeddelelse -

Waoo-kunder får en superskarp Christian Eriksen at se ved VM

Fodboldfans med TV-abonnement hos Waoo kan godt glæde sig til en ekstraordinær oplevelse under sommerens VM i Rusland. Waoo viser TV 2’s kampe fra turneringen i 4K TV-format, herunder mindst to af Danmarks kampe og VM-finalen, som betyder skarpere og langt mere detaljerede TV-billeder end traditionelt HD.

Waoos TV-kunder kommer bogstavelig talt til at opleve det skarpeste fodbold nogensinde, når Christian Eriksen og de andre spillere løber på banen den 16. juni til herrelandsholdets første kamp ved VM i Rusland. For første gang bliver turneringen sendt på TV i 4K-format, som byder på flottere og meget mere detaljerede billeder, end de fleste er vant til.

”Store sportsbegivenheder er altid godt TV, men det her VM bliver en særlig oplevelse. Ikke blot fordi landsholdet igen er med i slutrunden, men også fordi vi billedmæssigt er i stand til at give vores kunder det fulde udbytte af, at de har valgt at være kunder på et fibernet,” siger adm. direktør Jørgen Stensgaard, Waoo.

4K TV indeholder ni gange så mange billedinformationer som traditionelt HD TV. Det giver et skarpere og mere nuanceret billede, men det kræver også meget mere kapacitet at få signalet ud til kunderne. På det punkt er fibernet alle andre net-teknologier overlegen, mener Jørgen Stensgaard.

”Fiber er perfekt til at vise 4K TV, for vi har ikke samme begrænsninger i kapacitet som andre former for netværk. Vi kan uden problemer sende store mængder data ud til hvert eneste TV, og til sommer giver vi den fuldt skrald, så vores kunder får den ultimative oplevelse af 4K-teknologien,” siger han.

Allerede for to år siden introducerede Waoo som den første TV-udbyder en 4K TV-boks, som siden har været standard for nye kunder. På boksen er det muligt at se film og serier fra f.eks. Netflix og YouTube i 4K, ligesom Waoos kunder i efteråret 2016 som de første herhjemme fik mulighed for at abonnere på 4K-kanalen Viasat Ultra HD.

”Udbuddet af TV i 4K er stadig ret begrænset, men vores erfaringer er, at kunderne efterspørger det. Det kan vi se på seertallene på Viasat Ultra HD. Og når danskerne køber nye fladskærme, er det i to ud af tre tilfælde også i 4K, så antallet af husstande, der kan modtage 4K, vokser konstant. Jeg er meget glad for, at vi nu får mulighed for at tilbyde vores kunder den her oplevelse, for vi har længe efterspurgt 4K-indhold,” siger Jørgen Stensgaard,

Fakta

  • Det er en aftale med TV 2, der gør det muligt for Waoo at sende kampene fra VM i Rusland i 4K. Waoo sender samtlige VM-kampe, der vises af TV 2, i 4K. Dette udgør 30 kampe – hvilket inkluderer mindst to af Danmarks indledende kampe og VM-finalen.
  • Kampene vil kunne ses i 4K både af TV-kunder med AirTies 7410x TV-boks (IPTV) og kunder med kabel TV (DVB-C).
  • For at se kampene i 4K-kvalitet skal man have en fladskærm, der er bygget til 4K.
  • Den store forskel mellem 4K og HD ligger i billedopløsning. En 4K skærm har en linjeopløsning på min. 3840 pixel vandret og 2160 pixel lodret, mens opløsningen på et HD TV er 1280 x 720 pixel eller 1920 x 1080 pixel.
  • Den store billedopløsning betyder også, at et 4K-signal kræver betydeligt mere båndbredde end et traditionelt HD-signal. Waoo sender således Viasat Ultra HD med en bitrate på 25 Mbit/s (H.265), mens der til en traditionel HD-kanal anvendes 12 Mbit/s (H.264).
  • 4K understøtter et væsentligt større farvespektrum end et HD TV. Det betyder, at man på et 4K TV vil se et meget mere nuanceret billede med flere farvenuancer end på et HD TV. HDR signalet er af typen HLG.
  • Ca. en tredjedel af de Waoo-kunder, der har Viasat Ultra HD i deres TV-pakke, ser kanalen regelmæssigt.
  • Tal fra analysevirksomheden GfK viser, at 4K-fladskærme nu er de mest populære blandt forbrugerne. I 2017 stod der 4K på 61 % af samtlige de fladskærme, der blev langet over disken.

Emner

  • Data, Telekommunikation, IT

Kategorier

  • fiberbredbånd
  • tv
  • tv-boks
  • 4k
  • tv 2
  • fodbold

Bag Waoo står nogle af landets største, lokale fibernetselskaber, som har slået sig sammen for at bringe den ultimative, digitale løsning til vores danskerne. Vores størrelse og erfaring betyder, at vi kan tilbyde de mest innovative og fremtidssikrede løsninger – naturligvis til konkurrencedygtige priser.

Waoos produkter på internet, TV og telefoni leveres af det lokale fibernetselskab, som også står for rådgivning, installation, support og kundeservice.

Se mere på waoo.dk.

Kontakt

Waoo PR

Pressekontakt PR kontakt