Blogindlæg -
”Den Blå Planet” er fyldt med Saint-Gobains produkter
Til opbygning af koralrevene og klipperne i akvariet har Weber leveret specialdesignet sprøjtebeton - weber Calmor VSB og weber koralbeton. Som isoleringsmateriale og drænlag under dele af byggeriets gulve er der anvendt et af Webers Leca® produkter - Leca® 10-20 coated.
Udover Webers produkter har Saint-Gobainselskaberne Gyproc, Isover, Brødrene Dahl, Vetrotech og Glassolutions leveret materialer til byggeriet.
Gyproc og Isover har leveret henholdsvis gipsskiver og teknisk isolering. Brødrene Dahl har haft ansvaret for vand, afløb og sanitære installationer. Vetrotech har leveret et brandsikkert glastag og Glassolutions et glasgulv.
Det imponerende byggeri, som skal forestille en kæmpe strømhvirvel, har fået stor international opmærksomhed. Det er arkitektfirmaet 3xN, der står bag byggeriet, der er på mere end 9.000 m² og indeholder ca. 20.000 fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv mio. liter vand.
Akvariet er placeret på Øresunds kyst tæt på Københavns Lufthavn, Øresundsforbindelsen, metroen og Amager Strandpark. Dets centrale placering forventes at tiltrække mere end 700.000 gæster fra både ind- og udland.
Emner
- Anlægsindustrien
Kategorier
- prestigebyggeri
- weber calmor vsb
- spcialudviklet sprøjtebeton
- koralbeton
- leca
- drænlag
- isolerende materiale
- weber
- saint-gobain