Gå til indhold
Pressemøde den 14. juni på SPACE STATION EARTH showet. Fra højre: ESA-astronaut Andreas Mogensen, komponist Ilan Eshkeri, Direktør i Videnskabsår22 Anja C. Andersen og ESA-repræsentant Rosita Suenson
Pressemøde den 14. juni på SPACE STATION EARTH showet. Fra højre: ESA-astronaut Andreas Mogensen, komponist Ilan Eshkeri, Direktør i Videnskabsår22 Anja C. Andersen og ESA-repræsentant Rosita Suenson

Nyhed -

Opfølgning på pressemøde: Den Europæiske Rumorganisation inviterer på en rejse ud i rummet

Tak for jeres interesse i pressemødet om SPACE STATION EARTH showet, som i samarbejde med ESA og Videnskabsår22 kommer til Royal Arena den 17. august 2022. Det betagende rum-show, der er det første af sin art, er skabt af den prisvindende neo-klassiske komponist og showskaber Ilan Eshkeri og astronauter fra Den Europæiske Rumstation.

SPACE STATION EARTH showet giver et helt særligt indkig i en verden, der er få forundt at opleve, med optagelser filmet af astronauterne selv oppe fra Den Internationale Rumstation, ISS, der er i kredsløb rundt om jorden samt billeder fra ESA-lokationer filmet med hidtil usete avancerede teknikker.

Når SPACE STATION EARTH showet løber af stablen i Royal Arena den 17. august vil danske ESA-astronaut Andreas Mogensen og astrofysiker og direktør i Videnskabsår22 Anja C. Andersen indlede showet med en talk på scenen om Andreas Mogensens kommende mission, hvor også navnet på missionen vil blive afsløret.

Vedhæftet er udvalgte billeder fra pressemødet og forskellige ESA-lokationer samt videoen fra premieren på SPACE STATION EARTH showet i London, som blev vist på pressemødet. Alt materiale er godkendt til brug i medier. 

Vi ser frem til at byde jer velkommen til showet den 17. august. For spørgsmål, interview eller andet inden da, er I meget velkomne til at tage kontakt til WeDoCommunication på info@wedocommunication.dk eller mobil: 22151745.

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Relateret materiale

  • INVITATION TIL PRESSEMØDE

    Invitation til pressemøde, 14. juni 2022 om liveshowet SPACE STATION EARTH. Den 17. august 2022 rammer det unikke liveshow SPACE STATION EARTH med bl.a. ESA-astronaut Andreas Mogensen Royal Arena. I den forbindelse inviterer astrofysiker og direktør i Videnskabsår22 Anja C. Andersen i samarbejde med ESA og Andreas Mogensen til pressemøde om showet tirsdag d. 14. juni i DR koncerthuset kl. 9.30.