Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Filminstruktør Manyar Parwani anlægger injuriesag mod Sara Omar

Den 12. april 2022, har Manyar Parwani anlagt en injuriesag mod Sara Omar og Filmmagasinet Ekko v/chefredaktør Claus Christensen og journalist Nicki Bruun, der er assisterende redaktør på filmmagasinet. Manyar Parwani mener, at de sagsøgtes ytringer er injurierende. Deres ytringer består i en kritik af Manyar Parwanis virke som instruktør.

Sara Omars advokat, Erik Nyborg udtaler i den forbindelse:

”Det virker lettere komisk, at lige præcis Manyar Parwani har valgt at anlægge injuriesager mod både et medie, Ekko, en journalist og Sara Omar, og dermed forsøge at begrænse disses ytringsfrihed, når Parwani netop påstod, at hans ytringsfrihed blev begrænset i den forbudssag, som Sara Omar anlagde ved retten på Frederiksberg.

Forbudssagen handlede ikke om ytringsfrihed, men om noget så banalt som hans overtrædelse af en indgået filmatiseringsaftale. Dette fremgik klart af retten på Frederiksbergs afgørelse i sagen, som Parwani tabte.

Min eneste bekymring i relation til sagsanlægget er, at Parwani trækker sagen tilbage, så de sagsøgte, ikke får mulighed for udførligt at begrunde den kritik af Parwanis virke som instruktør, som er indeholdt i de udsagn, de er stævnet for.

Sara Omar har ingen kommentarer for nærværende.

Emner

Kategorier

Regions

Relateret materiale

  • Forfatteren Sara Omar anmoder Retten på Frederiksberg om at nedlægge fogedforbud

    Forfatteren Sara Omar har den 12. august 2021, via sin advokat, anmodet Retten på Frederiksberg om at nedlægge et fogedforbud overfor filminstruktøren Manyar Parwani og komikeren Omar Marzouk mod at offentliggøre en dokumentarfilm eller dele heraf, som blev optaget i 2018-2019 med Sara Omar som hovedperson.

  • Filminstruktør Manyar Parwani opgiver injuriesag mod forfatteren Sara Omar

    Onsdag den 13. december 2023 modtog forfatteren Sara Omar en meddelelse fra advokat Poul Hauch Fenger på vegne af hans klient filminstruktøren Manyar Parwani. Heri meddeler advokaten, at hans klient har valgt at opgive den injuriesag, som han anlagde den 12. april 2022 mod Sara Omar, Filmmagasinet Ekko v/chefredaktør Claus Christensen og journalist Nicki Bruun.