Gå til indhold
Den anerkendte canadiske ishockeyspiller Mackenzie MacNeil er ny spillende assistenttræner for Hvidovre Ishockey Klubs kvindehold
Den anerkendte canadiske ishockeyspiller Mackenzie MacNeil er ny spillende assistenttræner for Hvidovre Ishockey Klubs kvindehold

Pressemeddelelse -

Hvidovre Ishockey Klubs kvindehold scorer endnu en canadisk trænerkapacitet

Én canadisk kvindelige ishockeystjerne er ikke nok for Hvidovre Ishockey Klubs ambitiøse kvindehold. Det er nemlig lykkedes at få den anerkendte canadiske ishockeyspiller Mackenzie MacNeil til den københavnske ishockey klub som spillende assistenttræner i samarbejde med den nyligt ansatte canadiske cheftræner, Tatiana Rafter, som blev annonceret i sidste uge.

Den 23-årige Mackenzie MacNeil er en succesfuld professionel canadisk ishockeyspiller. Hun spillede sidste år i den professionelle kvindelige, nu hedengangne CWHL-liga, i Canada. Mackenzie har som cheftræner Rafter taget turen hele vejen fra college-ishockey til professionel ishockeyspiller, hvor hun sidste sæson tørnede ud for CWHL-klubben Toronto Furies. Mackenzie har gennemført 4 års collegeuddannelse på University of Vermont.

Den nye assistenttræners job bliver at træne og udvikle Hvidovres kvindelige ishockeyspillere i samarbejde med cheftræner Tatiana Rafter. MacNeil vil ligeledes indgå i den sportslige ledelse af klubbens kvindehold. Ud over rollen som assistenttræner får Mackenzie en hovedrolle på isen, hvor hun som spiller skal gå forrest og inspirere resten af holdet med sin canadiske ishockeykultur og spillestil.

Mackenzie MacNeil havde andre kontrakttilbud, men heldigvis faldt valget på Hvidovre Ishockey Klub, da muligheden for samarbejde og spil under cheftræner Rafter vejede tungt i overvejelserne og sidst men ikke mindst på grund af Hvidovre Ishockey Klubs store og spændende kampprogram.

Formanden for Hvidovre Ishockey Klub, Henrik Thomsen, lægger ikke skjul på, at cheftræner Rafters rekruttering af endnu en canadisk kapacitet som MacNeil er et stort scoop, og han glæder sig over at det er lykkedes klubben, at få endnu en så anerkendt canadisk kvindelig ishockeykapacitet til Danmark som spillende assistenttræner for landets mest succesfulde kvindelige ishockeyhold. ”Der er ingen tvivl om, at også Mackenzie vil blive en kæmpe rollemodel og stor inspirator til træning og i kampe for vores unge kvindelige ishockeyspillere. Hun er en enorm kapacitet, og vi glæder os til samarbejdet”, udtaler Henrik Thomsen.

Dansk kvindeishockey er inde i en rivende udvikling, og det skyldes ikke mindst Hvidovres benhårde satsning på udvikling af pige- og kvindeishockey igennem de sidste år. For at få optimal konkurrence spiller Hvidovres elitekvinder både i den danske liga, i den svenske div.1 Syd for kvinder ”DamEttan Södra” og i den internationale EWHL - European Women’s Hockey League med deltagelse af de bedste europæiske kvindehold uden for Rusland og Sverige bl.a. Ungarn, Østrig og Kasakhstan.

Mackenzie MacNeil er yderst tilfreds med aftalen og muligheden for at kombinere træner- og spillerrollen og glæder sig kolossalt til at møde kvinderne fra Hvidovre, når hun har første træningspas i Allan Villadsen Ishockey Arena tirsdag den 3. september. Sammen med den nye cheftræner ser hun frem til at bidrage med sin store internationale ishockeyerfaring og til at sætte sit præg på den danske ishockeyklub.

For yderligere information kontakt venligst Hvidovre Ishockey Klub: Formand Henrik Thomsen, tlf.: 2099 0962 eller Manager Gil Bjørn Mathisen, tlf.: 2185 2021, e-mail: kontakt@hvik.dk

Emner

Kategorier


Om Mackenzie MacNeil:

  • 23 år, født i North York, Ontario, Canada
  • Assistenttræner Hvidovre Ishockey Klub – elitekvinder
  • Professionel ishockeyspiller i CWHL, Toronto Furies, Canada

Om Hvidovre Ishockey Klub - Elitekvinder:

  • 25 spillere (15-29 år)
  • 15 landsholdsspillere på U18 og seniorlandsholdene

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication
BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark