Gå til indhold
Den franske chefkok Bruno Lecanu, fra Skødstrup nord for Aarhus, har lanceret et nyt måltidskoncept, Mad ud af boksen, som et modsvar til de traditionelle måltidskasser på markedet. Konceptet er populært og leveringsområdet udvides løbende.
Den franske chefkok Bruno Lecanu, fra Skødstrup nord for Aarhus, har lanceret et nyt måltidskoncept, Mad ud af boksen, som et modsvar til de traditionelle måltidskasser på markedet. Konceptet er populært og leveringsområdet udvides løbende.

Pressemeddelelse -

Nyt populært måltidskoncept efterspørges nu i hele Østjylland

Mad ud af boksen er navnet på et nyt måltidskoncept, som den franske chefkok Bruno Lecanu har lanceret under sit nye virksomhedsnavn Chef Holmgaard. Mad ud af boksen er måltidskasser på en ny måde, hvor der er kredset lidt mere om maden, som er tilberedt ved levering, der er ingen binding, og man sammensætter selv menuen. De fleksible måltidsbokse er eftertragtet og leveres pt i hele postdistrikt 8000 til og med 8990, og udvides løbende.

Den franske chefkok Bruno Lecanu, som mange østjyder kender fra Det Franske Hjørne i Skødstrup nord for Aarhus, har længe gået med tanken om at udvikle et nyt ’Mad ud af huset’ tilbud målrettet børnefamilier. Så allerede da den første Coronabølge ramte og ryddede kalenderen for de mange planlagte kokkeskoler, bryllupper og andre privatfester, greb Bruno Lecanu chancen for at udvikle konceptet færdig. Det blev til Mad ud af boksen, og de første mange måltidsbokse har forladt køkkenet hos Chef Holmgaard. Interessen for den alternative måltidskasse er stigende og leveringsområdet udvides løbende.

”Vi er kommet rigtig godt fra start, og mange har allerede taget konceptet til sig. Med Mad ud af boksen vil jeg gerne udfordre de traditionelle måltidskasse-tilbud på markedet, og min motivation har fra starten været, at det både skulle være nemt, fleksibelt og mad af høj kvalitet med et minimum af madspild. Hele grundtanken bygger på convenience, fordi jeg tror på, at der et behov i markedet. I en normal ikke-corona travl hverdag med arbejde, skole, venner, børn, lektier og fritidsaktiviteter er der sjældent tid til også at forberede det gode aftenmåltid. Med Mad ud af boksen er alt forberedt og klar til servering. Det giver ekstra tid til at være sammen og ikke mindst til at samles om den gode mad, også når der kommer gæster,” fortæller Bruno Lecanu.

Mad ud af boksen henvender sig bredt og bestilles af både børnefamilier, unge par og singler. Der er ingen krav om minimumbestilling, ingen binding eller abonnement, og bestilling foretages fra gang til gang, hvor man selv sammensætter menuen.

Med Mad ud af boksen behøver hele familien ikke spise det samme, og maden er allerede gjort klar, når den leveres, så den blot skal varmes og serveres. Hver uge udvikler vi nye retter, så der hele tiden er noget nyt og spændende at vælge imellem. Vi leverer maden hver lørdag, og så bestemmer man selv, hvornår den skal spises i løbet af ugen. Maden er pakket, så den kan holde sig op til 6 dage. Vi stiller ingen krav om minimumsbestilling, og du vælger selv, hvor mange dage, du ønsker at bestille til. Voila! Nemmere bliver det ikke,” siger Bruno Lecanu med et smil og tilføjer, at alle retter som minimum er 70% økologiske.

Ud over kravet til økologi er der i køkkenet hos Bruno Lecanu også stor fokus på at minimere madspild. Bestillinger modtages nogle dage forud, så der er mulighed for at planlægge indkøb og produktion. Maden bestilles senest onsdag på hjemmesiden, og kassen leveres lørdag. Pt leveres der til alle byer i postdistriktet fra 8000 til og med 8990.

I køkkenet møder man også gæstekokke, som i samarbejde med den franske chefkok sætter et personligt præg på de forskellige retter. Blandt andet står en af Danmarks dygtigste konditorere, Tor Stubbe, bag nogle af de lækre desserter, som man også kan vælge til i måltidsboksen.

Mad ud af boksen udvikles løbende, og efterspørgslen stiger. Senest har Bruno Lecanu på opfordring udviklet ’Madplan ud af boksen’, hvor menu og indhold er sammensat på forhånd, og kunden blot bestiller til antal personer og dage, herunder også med mulighed for mad til frokosten.

For yderligere kommentarer, information eller billeder, kontakt venligst Bruno Lecanu på 26 27 90 26 eller projektleder Jacob Lænsø på 26 14 02 66. Eller på mail: kontakt@chefholmgaard.dk.

Related links

Kategorier

Regions


Om Bruno Lecanu og Chef Holmgaard:

Med rødder i det franske Michelin-køkken inspireres Bruno af dufte og smage, som sammensættes i farverige og mættende måltider. Chef Holmgaards nye aftensmadskoncept er skabt i ønsket om at gøre din hverdag lidt nemmere, uden at du skal gå på kompromis med sundhed og kvalitet.

Franske rødder og dansk sindelag kendetegner Bruno Lecanu, som leverer ærlig og nærende mad uden dikkedarer. Maden laves fra bunden af friske, primært økologiske råvarer.

Læs evt. mere her: https://chefholmgaard.dk 

WeDoCommunication

WeDoCommunication er et ungt bureau, men vi har mange års erfaring fra forretnings- og kommunikationsverdenen. Vores mission er ganske enkel. Den handler om at lave god branding og god kommunikation. Vi skærer ind til benet. Vi gør ikke tingene mere komplicerede, end de er. Og vi skaber resultater.
Uanset hvad man som virksomhed laver, producerer og beskæftiger sig med, så har kommunikation - og især den digitale af slagsen - aldrig været vigtigere.
God kommunikation er ikke nødvendigvis rocket science, men det kræver alligevel omtanke, viden, kreativitet og ikke mindst en stærk strategi og en effektiv eksekvering.
Vi rådgiver om alt fra pressehåndtering over krisekommunikation, udvikling af kommunikationsstrategier og løsninger til digitale platforme og kanaler til store, kreative kampagner og brandingstrategier.
Vores kunder er typisk virksomheder og organisationer, der gerne vil have deres kommunikation ud over rampen relativt hurtigt. De er også sådan nogle, der gerne vil have et tæt og personligt samarbejde med os.

WeDoCommunication
BLOX HUB, Bryghuspladsen 8, Opgang C, 3. sal
1473 København K
Denmark