Pressemeddelelse -

Ny velkendt direktør i sundhedsklynge

Welfare Tech skifter direktør per 1. november. Den fungerende næstformand for velfærdsteknologiklyngen Welfare Tech træder ind som direktør – en stilling han allerede kender særdeles godt.

Direktør Christian Graversen forlader Welfare Tech per 1. november. Christian Graversen er blevet tilbudt en spændende stilling som Country Manager Digital hos Siemens Healthineers, hvor han får ansvar for digital sundhed i Danmark.

Som ny direktør i Welfare Tech indtræder et særdeles kendt ansigt. Troels Bierman Mortensen har været med i Welfare Techs bestyrelse, siden Welfare Tech blev stiftet i 2010.

Troels Bierman Mortensen har endda tidligere fungeret som konstitueret direktør i Welfare Tech i forbindelse med et direktørskifte for cirka fem år siden.

- Vi er glade for, at Troels vil være med til at fortsætte det gode arbejde i Welfare Tech. Han kender foreningen og branchen særdeles godt, og medlemmer og samarbejdspartnere kan roligt glæde sig til at arbejde sammen med Troels, siger Jens Ole Pedersen, formand for bestyrelsen i Welfare Tech.

Teknologi er en vigtig del af fremtidens velfærd

Det er en særdeles veldrevet teknologiklynge, Christian Graversen efterlader sig, mener Troels Bierman Mortensen.

- Welfare Tech er en stærk forening med solid forankring både geografisk og hos medlemmerne i både privat og offentligt regi samt på vidensområdet. Økonomien er sund, og jeg ser frem til at fortsætte det vigtige fokus på, at teknologien er et uvurderligt redskab til at støtte de varme hænder i fremtidens pleje- og sundhedssektor, siger Troels Bierman Mortensen.

Udvikling sker i samarbejde

Afgående direktør Christian Graversen har i sine cirka fire et halvt år som direktør haft fokus på Welfare Techs 200 medlemmers behov. Welfare Tech samarbejder i dag med medlemmerne inden for velfærdsteknologi, digital sundhed og medicoteknologi. Troels Bierman Mortensen fastholder, at grundstammen i Welfare Tech fortsat vil være den unikke kombination af samarbejde mellem erhvervsliv, regioner og kommuner, universiteter og professionshøjskoler.

- Der er ingen brancher, der kan udvikle teknologien til fremtidens sundhedsvæsen alene. Vi er nødt til at drage nytte af de forskellige kompetencer, der er på tværs. Welfare Tech er en vigtig spiller på området for udvikling af velfærdsteknologi, fordi vi har erfaring og midler til at gennemføre unikke innovationsprojekter med eksempelvis virksomheder, hospitaler og kommuner, forklarer Troels Bierman Mortensen.

Den nye direktør er 50 år og besidder en række bestyrelsesposter, primært på sundhedsområdet. Han stiftede sidste år sin egen virksomhed, DataFair, som arbejder med data inden for velfærden.

For yderligere information:

Jens Ole Pedersen

Bestyrelsesformand, Welfare Tech

Tlf. 20 34 01 80

jens.ole.pedersen@philips.com

Troels Bierman Mortensen

Ny direktør for Welfare Tech

Tlf. 31 55 10 15

troelsbiermanmortensen@gmail.com

Emner

  • Videnskab, teknik

Welfare Tech er Danmarks største medlemsbaserede klyngeorganisation for sundhed og velfærdsteknologi.

Welfare Tech gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværk, match making og formidlingsaktiviteter, der kan bidrage til nye forretningsområder og at realisere det kæmpe potentiale, som ligger inden for det sundheds- og velfærdsteknologiske område.

Welfare Tech er en certificeret guldklynge under EU-Kommissionens kvalitetssikringssystem, The European Cluster Excellence Initiative, ECEI, og har kontorer i Odense og København.

Welfare Tech støttes af Vækstforum Syddanmark og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Kontakt

Relateret materiale

  • ​Der skal fart på udviklingen af kunstig intelligens

    Udviklingen af AI – artificial intelligence – går langsomt. På AI-Konferencen hos Welfare Tech og Syddansk Sundhedsinnovation blev der præsenteret flere løsninger, der kan fremskynde reelle produkter baseret på AI i sundhedssektoren. Syntetisk data og forklarlig kunstig intelligens kan sætte fart på udviklingen.

  • Offentlig-privat samarbejde er nødvendig for at øge den mentale sundhed – og udvikle virksomheden

    Når den digitale platform Konfront går i luften til september er det med flere offentlige samarbejdspartnere ombord. Og netop samarbejdet mellem offentlig-privat er vigtig, både for en privat virksomhed og for at øge trivsel og sundhed. Det mener founder og CEO i Konfront, Anne Kristine Schwartzbach.
    Flere kommuner, en region og en af landets førende offentlige specialskoler er med, når den dig

  • EU-guld til sund erhvervsklynge

    Det kræver godt samarbejde at udvikle teknologi, der kan supplere de varme hænder i sundhedssektoren. Danmark er førende inden for samarbejde mellem private virksomheder og det offentlige, og det kommer sundhedsvæsnet til gode. Flere danske klyngeorganisationer har modtaget EU-kommissionens guldcertifikat for at fremme sundhed gennem samarbejde.