Pressemeddelelse -

Husholdningsteknologi med 6. sans

Vi har længe fået at vide, at vi skal spare på både vand og el i den daglige husholdning. Alligevel kan det være svært for de fleste danskere at leve op til de gode intentioner . Men Whirlpools 6th SENSE- teknologi kommer de danske husstande til undsætning. Den hjælper både med at skåne miljøet og pengepungen.

Husholdninger sluger over 65 procent af det samlede vandforbrug i Danmark, hvor hver af os i gennemsnit bruger hele 114 liter vand per dag.[1] Men det store ressourcespild skal være slut, mener Whirlpool. Hvidvareproducenten har udviklet en sensor-teknologi, der gør hvidevarer som vaskemaskiner og opvaskemaskiner i stand til selv at regulere vandforbruget afhængigt af hvor meget, der er fyldt i dem.

- I Danmark bruger vi rigtig meget vand, og en stor del af det går til opvask og tøjvask. Men rent faktisk behøver vi slet ikke bruge så meget vand for at få husholdningen til at hænge sammen. 6th SENSE-teknologien måler selv hvor meget vand, der er brug for, og hjælper derfor danskerne med at nedbringe vandforbruget, siger Carsten Nederup, salgsdirektør for Whirlpool Danmark.

Nedbringer eludgifterne
Også på elforbruget er der hjælp at hente fra 6th SENSE-teknologien. Hvidevarer med 6th SENSE bruger omkring 35 procent – enkelte helt op til 50 procent – mindre energi  end andre hvidevarer uden sensor-teknologien.

En familie på fire bruger i gennemsnit 5.692 kWh om året, hvilket svarer til ca. 11.400 kr.[2] Alene de hvidevarer, som vi bruger til vask og opbevaring af madvarer, udgør mere end en tredjedel af husholdningernes samlede elforbrug[3].  Det kan altså godt betale sig at bruge hvidevarer med et lavt elforbrug

- 6th SENSE  gør  hvidevarerne i stand til selv at stoppe, når de har udført deres arbejde.  Derfor bruger de ingen unødig el. Desuden ligger de fleste maskiner med 6th SENSE i energiklasse A og opefter. De er altså energibesparende på flere niveauer, og det er noget, der kan mærkes på elregningen, forklarer Carsten Nederup.

Sparer tid
Ud over at spare penge og skåne miljøet gør 6th SENSE det lettere at klare de huslige pligter på kortere tid. For eksempel fastsætter den intelligente vaskemaskine selv vasketiden ud fra, hvor meget tøj man har lagt i maskinen. Hvis man ikke sætter en fuld vask over, bliver vasketiden kortere, og man slipper for at skulle vente på et fuldt program.

Ligeledes kan en opvaskemaskiner med 6th SENSE selv afgøre, hvor beskidte tallerknerne er ved at måle smudsniveauet i vandet. Derfor slutter den først, når servicet er rent, og man undgår at sætte den over igen, fordi bestik og tallerkner ikke er blevet ordentligt rene.

Besøg venligst Whirlpools presserum for billeder eller kontakt Mikkel Riis-Jørgensen.

For yderligere information kontakt venligst:
Carsten Nederup, Whirlpool Danmark, tlf: +45 61 63 84 78, carsten_nederup@whirlpool.com
Mikkel Riis-Jørgensen, Geelmuyden.Kiese, +45 33 95 96 97, mrj@geelmuyden-kiese.dk 

[1] Kilde: DANVA: Vand i tal 2010, s. 4-5
http://www.danva.dk/Default.aspx?ID=2767&TokenExist=no

[2] Kilde: Go’ Energi
http://www.goenergi.dk/forbruger/dit-energiforbrug/elforbrug/hvor-meget-el-bruger-du

[3] Kilde: Go’ Energi
http://www.goenergi.dk/forbruger/dit-energiforbrug/elforbrug/hvor-bruger-du-mest-stroem

Emner

  • Miljø, energi

Kategorier

  • danmark
  • husholdning
  • hvidevare
  • energi
  • miljø
  • husholdningsmaskiner
  • whirlpool
  • teknologi
  • husholdningsteknologi

Om Whirlpool Corporation
Whirlpool Corporation er verdens førende producent og forhandler af hårde hvidevarer med et årligt salg i 2010 på 18,4 mia. USD, 71.000 ansatte og 67 produktions- og teknologiresearchcentre verden over. Koncernen ejer Whirlpool, Maytag, KitchenAid, Jenn-Air, Amana, Brastemp, Consul, Bauknecht og flere andre større varemærker, som sælges til forbrugere i næsten alle lande. Yderligere information om virksomheden kan findes på www.whirlpoolcorp.com.

Om Whirlpool Europe, Middle East & Africa (EMEA)
Med omkring 12.000 ansatte, tilstedeværelse i mere end 30 europæiske lande og produktion i syv lande er Whirlpool EMEA et helejet datterselskab af Whirlpool Corporation, som er verdens førende producent og forhandler af hårde hvidevarer. I 2010 havde koncernen et årligt salg på 18,4 mia. USD, 71.000 ansatte og 67 produktions- og teknologiresearchcentre verden over. Koncernen ejer Whirlpool, Maytag, KitchenAid, Jenn-Air, Amana, Brastemp, Consul, Bauknecht og flere andre større varemærker, som sælges til forbrugere i næsten alle lande. Whirlpools European Operations’ Center ligger i Comerio (VA) i Italien. For yderligere information, se venligst www.whirlpoolcorp.com.

Relateret materiale