Pressemeddelelse -
Leapmotor B10 opnår 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedstest
Leapmotor B10, som netop er blevet introduceret på det danske marked, har opnået de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs sikkerhedsvurdering. Testresultaterne viser, at modellen lever op til – og på flere områder overgår – de høje europæiske krav til sikkerhed.
Høj beskyttelse af voksne passagerer
B10 scorer 93 % i kategorien beskyttelse af voksne. Euro NCAP fremhæver særlig god beskyttelse i frontalkollisioner og maksimale point i sidekollisionstests. Kabinen forblev stabil i den forskudte frontalkollision, og både knæ og lårben for fører og passager var godt beskyttet. I testen med fuld bredde mod en stiv barriere var beskyttelsen høj for føreren og tilstrækkelig for de bageste passagerer.
Stærke resultater i børnesikkerhed
Modellen opnår ligeledes 93 % for børnebeskyttelse (46 ud af 49 point). Testdukker svarende til 6- og 10-årige var godt beskyttet i både frontale og sidekollisioner. Forsædeairbaggen kan frakobles ved brug af bagudvendte autostole, og bilen giver tydelig statusinformation til føreren. Leapmotor B10 er også udstyret med et effektivt system til registrering af børn efterladt i bilen, ligesom alle godkendte børnesæder kan monteres korrekt.
God beskyttelse af bløde trafikanter
I kategorien beskyttelse af fodgængere og cyklister scorer B10 84 %. Det skyldes bl.a. et avanceret automatisk nødbremsesystem, som reagerer på både fodgængere, cyklister og motorcyklister, herunder forebyggelse af døråbningsulykker.
Effektive førerstøttesystemer
B10 opnår 85 % for sikkerhedsassistenter (15,4 ud af 18 point). Euro NCAP fremhæver bl.a. Intelligent Speed Assistance, vognbaneassistent, Emergency Lane Keeping og et direkte førerovervågningssystem, der registrerer træthed og visse typer distraktion. Det automatiske nødbremsesystem klarer sig godt i test, der vurderer reaktion på andre køretøjer.
Tabellen nedenfor viser, at Leapmotor B10 leverer et af de bedste resultater i klassen takket være den samlede beskyttelse af både voksne og børn.
Samlet rapport: Link
Related links
Emner
Kategorier
Wismo Group er en af Nordens største bilimportører og en pionér inden for mobilitet. Vi står bag importen af nogle af verdens førende bilmærker, herunder Peugeot, Citroën, DS, Opel, Fiat, Alfa Romeo, Jeep, Mitsubishi, Hongqi, NAVOR, Voyah, Exlantix, Leapmotor og Skyworth og vi servicerer markederne i både Danmark og Sverige.
Med logistikcentre i Greve og Stockholm håndterer vi distributionen af reservedele og tilbehør til et omfattende netværk af over 500 forhandlere og værksteder.
Wismo bygger videre på over 100 års ekspertise i bilbranchen, men repræsenterer samtidig mere end traditionel bilimport. Vi skaber innovative mobilitetsløsninger gennem digitale forretningskoncepter som Bilabonnement og leverer desuden attraktive serviceydelser til kunder via Quickpoint-værkstedskæden. Vores tilgang forener dyb forretningsindsigt, nytænkning og effektiv eksekvering for at skabe værdi for både kunder, partnere og fremtidens mobilitetsbehov.
Med Wismo skaber vi mobilitet, der er gennemtænkt, innovativ og ansvarlig – for en verden i bevægelse. Wise Mobility.