Peter droppede uddannelse direkte efter folkeskolen

Et stigende antal unge går ikke videre i uddannelse direkte efter folkeskolen. 22-årige Peter fra Måløv var skoletræt og blev i sit ’fritidsjob’ i XL-BYG. Herigennem fik han taget en uddannelse, han ellers aldrig var kommet i gang med.

Unge fravælger i stigende grad uddannelse direkte efter folkeskolen. Det betyder, at flere er længere tid om at komme i gang en uddannelse eller ender med slet ikke at få taget nogen uddannelse. Mangel på praktisk tilgang i undervisningen er en stor faktor i den udvikling, mener skoleforsker, og erhvervslivet skriger på handling.

De seneste to år er antallet af unge, der vælger ikke at gå videre i uddannelsessystemet lige efter folkeskolen, steget med 31 procent på landsplan, og 16,5 procent i Region Hovedstaden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Kom i gang ved et tilfælde

22-årige Peter Stoffer fra Måløv er en af dem, der valgte at få sig et arbejde direkte efter folkeskolen og ikke orkede mere skolegang. Var han ikke havnet i det job, ville han næppe have uddannet sig videre, mener han:

– I al den tid jeg kan huske, har jeg været skoletræt, så efter skolen skulle jeg bare ud at lave noget rigtigt. For mig er der enormt langt fra analyser af eventyr til den virkelige verden, siger Peter Stoffer, der igennem XL-BYG blev tilbudt fast job efter folkeskolen og dernæst et uddannelsesforløb, som han takkede ja til.

– Jeg var nok aldrig gået i gang med en uddannelse, hvis ikke det var kommet ad den vej. Jeg har haft brug for at bevæge mig altid, og det har givet mening for mig at komme på skolebænken i små bidder og lære ting, som jeg har kunnet tage med tilbage i butikken og se en mening med, forklarer han.

For lidt praktisk skolegang

Netop koblingen mellem det, der står i bøgerne, og den virkelige verden uden for klasselokalet, kan for nogle elever være svær at finde, mener skoleforsker Louise Klinge, der i flere år har forsket i blandt andet læringslyst.

– Det er muligt, at de unge, der har siddet hjemme under nedlukningerne, har haft brug for en pause og en resocialisering, hvilket kan være med til at forklare tendensen. Men de seneste ti år har man haft stort fokus på læringsmål, test og præstation, og det understøtter hverken læringslyst eller trivsel. Forskningen peger på, at vi faktisk godt kan få alle med, hvis undervisningen bliver sansende og skabende. Det er godt, at man er i gang med at se på det og sigter mod en omstilling, men det vil tage år at implementere, siger Louise Klinge, der dog er bekymret for én faldgrube i en praksisorienteret omlægning:

– Hvis man fra politisk side, i forsøget på at skabe ligeværd mellem det praktiske og det boglige, gør praktiske fag til prøvefag, så man også skal vurderes på akademiske færdigheder i metalsløjd, så fejler indsatsen. Det vil være enormt ærgerligt, for det ødelægger fordybelsen og dermed også læringslysten, tilføjer Louise Klinge.

I erhvervslivet ønsker man øjeblikkelig handling, og hos XL-BYG er man bekymret over udsigter til mangel på arbejdskraft i fremtiden, hvis ikke der tages praktisk action med det samme.

– Vi har snakket om det her i alt for mange år, uden at politikerne har gjort noget ved det. Skoletræthed rammer oftest praktisk intelligente børn og unge. Og når forskningen endda viser, hvad der skal til for at løse udfordringerne, så bør der blive handlet. Vi kan ikke vente i yderligere en årrække på nye politiske mål og planer, i erhvervslivet står vi jo og skriger på netop den gruppe unge mennesker, lyder det fra Liselotte Christensen, der er HR- og kommunikationschef for XL-BYG.

– Erhvervsuddannelserne kæmper i forvejen en hård kamp med at tiltrække elever, og hvis de mere praktiskorienterede elever nu er blevet kørt så langt ud på et sidespor i folkeskolen, at de helt ender med at give op på mere skolegang, så er vi gået fra slemt til værre, tilføjer Liselotte Christensen.