Randers ramt af rekordhøj elevnedgang på erhvervsuddannelserne

Sidste år bød på en syngende lussing til erhvervsuddannelserne i Randers, der oplevede det største fald nogensinde i tilgangen af nye elever. XL-BYG forudser langt hårdere kamp om arbejdskraften i kommunen.

På trods af at Randers kan fremvise en af landets allerhøjeste andele af unge mellem 15 og 25 år, der læser videre på en erhvervsuddannelse, blev 2022 et hårdt år for erhvervsuddannelserne. Med et fald på 19 procent i tilgangen af nye elever i forhold til året før, har dykket aldrig været mere markant.

Blandt de 10 danske byer med flest studerede på erhvervsuddannelserne, som Randers hører til, er tilbagegangen kun overgået af København, der har fået 23 procent færre elever. Også på landsplan er det gået hårdt ud over erhvervsuddannelserne. Her er den gennemsnitlige tilbagegang i forhold til året før på knapt 16 procent.

– Med så stor en nedgang kommer det til at kunne mærkes på konkurrencen om arbejdskraften. Randers-området har altid været en sikker leverandør til erhvervsuddannelserne, og med den nuværende efterspørgsel på arbejdskraft har vi brug for, at tilgangen af elever stiger med tocifrede tal og ikke det modsatte, siger Liselotte Christensen, HR og kommunikationschef for XL-BYG, som har 7 byggecentre i Randers og omegn.

Styrk vejledningen

XL-BYG har over de seneste år styrket deres rekrutteringsindsatsmarkant. En af de grupper, kæden har sat ind over for, er de unge, der ikke studerer videre efter en gymnasial uddannelse. I løbet af ti år er den gruppe på landsplan vokset med 72 procent. I dag er der godt og vel 90.000 unge, der ikke har påbegyndt en uddannelse op til tre år efter, de har afsluttet deres gymnasiale uddannelse.

22-årige Mads Andersen har ikke haft mange pauser i sit uddannelsesforløb. Men han mener alligevel, der er et klart forbedringspotentiale i vejledningen af unge på gymnasiale uddannelser. Han er i dag 2. års trælasttrainee ved XL-BYG Øster Tørslev. Her startede han i 2021, og inden da gennemførte han en HHX-uddannelse og læste efterfølgende til finansøkonom. Planen var at blive ejendomsmægler, men under en 3 måneders praktik som ejendomsmægler, gik det op for ham, at han manglede en masse viden om byggematerialer for at kunne rådgive sine kunder.

– Jeg var fra ganske ung meget fokuseret på at blive ejendomsmægler. Det er langt fra sikkert, en anden vejledningsindsats kunne have ændre ved min beslutning, men set i bakspejlet manglede der i høj grad viden og inspiration til forskellige former for erhvervsuddannelser, siger Mads Andersen fra XL-BYG Øster Tørslev. Han tilføjer:

– Mange unge fokuserer på løn og status i jobbet. Det er en skam, for i virkeligheden er det en række andre ting, der afgør, om man trives i et arbejde. Her er der en vigtig rolle at udfylde for vejlederne. De skal lære os unge at se mulighederne i andre stillinger end advokat, ejendomsmægler og læge, hvis jeg skal sætte det lidt på spidsen.

Efterlyser politisk indsats

Hos Danske Byggecentre, der er byggevarecentrenes brancheforening, efterlyser Palle Thomsen, administrerende direktør, politiske indsatser, der blandt andet inkluderer uddannelsesvejledningen af de unge:

– Der har allerede være to store reformer af erhvervsuddannelserne. Begge gange har vi fået et større optag stillet i udsigt. Nu står vi igen med det stik modsatte resultat. Pengene er bedre brugt på, at man fra politisk side skaber tættere samarbejde mellem erhvervslivet og uddannelses- og vejledningsinstitutionerne. Vi har god kontakt til de unge og ved, hvad der skal til for at de kan se sig selv beskæftiget indenfor vores branche, og det samme gør man på andre erhvervsområder.