Gå til indhold
Veluddannede unge med en gymnasial uddannelse skal tage op til 10 ugers irrelevant kursus, inden de må starte som elever hos XL-BYG Elling Tømmerhandel A/S. Salgschef betegner reglerne som håbløse.
Veluddannede unge med en gymnasial uddannelse skal tage op til 10 ugers irrelevant kursus, inden de må starte som elever hos XL-BYG Elling Tømmerhandel A/S. Salgschef betegner reglerne som håbløse.

Pressemeddelelse -

XL-BYG ønsker opgør med elevers grundforløb

Veluddannede unge med en gymnasial uddannelse skal tage op til 10 ugers irrelevant kursus, inden de må starte som elever hos XL-BYG Elling Tømmerhandel A/S. Salgschef betegner reglerne som håbløse.

Salgschef Toke Juhl Nissen fra XL-BYG Elling Tømmerhandel A/S har uddannet elever i 17 år. Både unge og voksne – og med vidt forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Nu undrer han sig meget over reglerne for unge med gymnasial baggrund, der vil være elever hos XL-BYG. På trods af, at både den unge og virksomheden er klar til at starte elevforløbet, bliver de unge sendt på 5 – 10 ugers ekstra uddannelse, inden de må starte som elever. Toke Juhl Nissen bider særligt mærke i, at eleverne beretter om et forløb, de intet får ud af.

- I det her konkrete tilfælde oplever jeg reglerne som håbløse. Det er da lidt af en falliterklæring, at en 3-årig gymnasial uddannelse ikke anses som god nok til at blive elev på en erhvervsuddannelse. Især når de unge mennesker fortæller, at de ikke får noget ud af de ekstra ugers uddannelse. Vi vil hellere end gerne lade de unge starte direkte her på arbejdspladsen, som de ønsker, og ikke på en skolebænk, som de lige kommer fra. Men det må vi ikke, siger Toke Juhl Nissen.

- Jeg fristes til at kalde det tæt på spild af de unges tid. Arbejdet her er alligevel så branchespecifikt, at de ekstra ugers uddannelse ikke kommer i nærheden af vores verden, lyder det fra Toke Juhl Nissen, der tilføjer, at XL-BYG ikke går efter elever med en bestemt uddannelsesbaggrund, men derimod ser på de enkelte kandidaters personlighed, da det er personligheden og ikke uddannelsen, der afgør, hvor succesfuldt samarbejdet bliver.

Jeg kunne havde undværet alle 14 uger

21-årige Mathias Pedersen er salgselev i Toke Juhl Nissens afdeling. Med en STX-baggrund blev han sendt på 10 ugers ekstra uddannelse. På grund af en vejledningsfejl fra hans tidligere skole, endte han med at tage 14 uger i alt.

Jeg kunne ligeså godt have startet direkte som elev. Lærerne fremlægger nogle teorier og it-programmer, men jeg bruger dem ikke som elev. Under den praksisrettede del havde jeg ikke én lærer i alle 4 uger. Uddannelsen fungerede mere som et fjernstudie – dog på skolen. Og det, jeg fik en uge til at lave, var klaret på to dage. Det brugbare skoleforløb for mig kommer på fagskolen i Odder – under elevuddannelsen, fortæller Mathias Pedersen.

Vi skylder eleverne nye regler

Hos Brancheforeningen Danske Byggecentre er man ikke i tvivl om, at reglerne bør revideres. Foreningen repræsenterer landets største og mest betydningsfulde byggemarkedskæder med en samlet omsætning på et tocifret milliardbeløb:

– Vi skylder eleverne, at lave de regler om eller højne kvaliteten af den ekstra uddannelse markant. Det er ikke i orden, at vi sender unge mennesker på skole i 5 – 10 uger, hvis de igen og igen kommer tilbage og beretter om en undervisning, der ikke er brugbar for dem og som foregår på et meget lavt niveau. Vores medlemmer står og mangler arbejdskraften, men den er travlt beskæftiget med at opfylde demotiverende og meningsløse regler. Det er jo helt galt, siger Palle Thomsen, CEO for Brancheforeningen Danske Byggecentre.

Emner

Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 118 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8,5 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.

XL-BYG er en frivillig kæde. Det betyder, at de enkelte forretninger er selvstændigt ejede virksomheder. Alle vores forretninger har en lang faglig tradition samtidig med, at de er fast forankrede i deres lokalområder. Flere af ejerne er 3. eller 4. generation i forretningen.

XL-BYG giver dig således alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Kontakt

Liselotte Christensen

Liselotte Christensen

Pressekontakt HR & Kommunikationschef +45 87 45 41 02 XL-BYG a.m.b.a.

Om XL-BYG a.m.b.a.

Landsdækkende med lokale rødder. XL-BYG giver dig alle stordriftsfordelene – på lokalt plan!

Med 103 forretninger, der har en samlet omsætning på ca. 8 mia. kr. er XL-BYG® én af Danmarks største og mest markante byggevarekæder. XL-BYG driver samtidig en velassorteret webshop med byggematerialer og artikler til hus og have.