Pressemeddelelse -

Når de unge selv tager ansvar

YFU Danmark har sin første grønlandske udvekslingsstudent i mange på ophold i USA. Amisuna Berthelsen fra Nuuk, der bor i West Bloomfield, Michigan frem til juni. Sammen med 7 andre YFU studenter fra hele verden er Amisuna med til at bygge kulturelle broer mellem den amerikanske og grønlandske kultur, når de i marts måned deltager i en lokal fejring af det multikulturelle. Som indledningen til den store fejring sidst på måneden, er Ami vært for små Skype-opkald mellem elever i en lokal folkeskoleklasse og en alderssvarende klasse på Grønland. Opkaldet gav anledning til både grin og store øjne. Du kan læse mere på linket her

De 5 japanske studenter, Hana, Kaoruko, Mayu, Ryuichi, Takafumi og Yuya, der er med YFU i Danmark gør også noget ekstra fpr at bygge broer mellem kulturer. I efteråret var de på et 5 dages besøg på Højer Efterskole, og igen her til foråret tog de afsted til Højer, og følger med de danske efterskoleelever til den japanske festival Aicon i Næsby Hallerne for at styrke forståelsen mellem den danske og den japanske kultur.

De to ovenstående historier er eksempler på læring, der ændrer liv for både den studerende på udveksling, de deltagende studerende og de fællesskaber de deltager i.

Giv et ungt menneske muligheden…

for at gøre Amisuna, Hana, Kaoruko, Mayu, Ryuichi, Takafumi og Yuya kunsten efter. Lige nu søger vi værtsfamilier i hele Danmark, der klar til at tage imod en positiv kulturel forstyrrelse med åbne hjem, hjerter og sind, og som har mod på at ændre kursen for et andet menneskes liv. Som værtsfamilie tager du studenten ind i et år, hvor han eller hun bliver en del af familien.

"Det skal dog ikke være en hemmelighed at det også har både udgifter og udfordringer for familien at være værtsfamilie. Det overskygger dog aldrig det at familien beriges med et ekstra barn og en ny søskende, med venskab og bånd der varer hele livet. " – Marlene Boel, værtsmor for Andris fra Letland, 2014-2015

Tænk ikke over din familiesammensætning eller hvor du er placeret i landet. Vi søger et så bredt snit af danske familier som muligt.

Related links

Emner

  • Skole

Kategorier

  • unge
  • studerende

Regions

  • Hovedstaden

YFU Danmark er en foreningsbaseret udvekslingsorganisation, der på non-profit og idealistisk grundlag siden 1960 har udvekslet unge til og fra Danmark. Det formål som organisationen og vores 1200 medlemmer brænder for, er at fremme mellemfolkelig forståelse, fredelig sameksistens og respekt for forskellighed. YFU er uafhængig af politiske og religiøse interesser.

Kontakt

Jakob Rosenfeldt

Pressekontakt Kommunikationsansvarlig IT & Kommunikation 64 76 30 06

Marlene Boel

Værtsmor for Andris 28 48 22 56

Relateret materiale