Pressemeddelelse -

Hotelåbning: Dansk hotelkæde åbner 12. hotel i rækken

I juni 2018 blev det første spadestik taget. Spadestikket til et helt nyt hotel med en fremragende placering i bydelen Skejby i det nordlige Aarhus. I dag, et år senere, kan den danske hotelkæde, Zleep Hotels, endelig åbne dørene til kædens 12. hotel.

Hotel i skandinavisk design

God service, kvalitet og design er grundpillerne i Zleep Hotels. Den danske hotelkæde, der gennem årene har udviklet sig fra at være et økonomihotel til et selected-service hotel med fokus på skandinavisk design og kvalitet, kan for første gang i dag stolt vise det flotte, nye hotel frem:

”Zleep er baseret på simplicitet, og det samme er den designmæssige stil, hvor vi kombinerer naturlige, rå materialer med en varm, hyggelig belysning. Det funktionelle design og loungens pulserende stemning kreerer et rum med plads til samvær og hygge. Det nye Zleep hotel i Skejby er indbegrebet af denne flotte, skandinaviske designstil, og vi glæder os til at vise det frem”, fortæller Sebina Christiansen, Project Coordinator i Zleep Hotels.

Aarhus - en by i vækst

Med en placering tæt på såvel motorvej som letbane forventes hotellet at tiltrække både erhvervs- og turistsegmentet og i et dynamisk erhvervsområde som Skejby, hvor nye virksomheder konstant skyder op, vurderes behovet for et Zleep hotel stort:

”Alle har knoklet for at blive klar her til åbningsdagen, og det er en stor fornøjelse endelig at kunne invitere indenfor. Skejby er en spændende placering for Zleep, da både erhvervsfolk og turister nemt kan komme til og fra hotellet. Der er enormt meget vækst i Aarhus for tiden, så selvfølgelig kalder det på endnu et Zleep hotel”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Zleep Hotel Aarhus Nord er bygget i samarbejde med NCC som et bæredygtigt hotelprojekt. Ejeren af ejendommen er Pension Danmark. Hotellet, der har 100 værelser fordelt over to etager, bliver Zleep Hotels andet aarhusianske hotel. I den sydlige ende af byen, nærmere præcist på Viby torv, ligger nemlig allerede Zleep Hotel Aarhus Syd.

I dag åbner de første 20 værelser på hotellets stueetage. De resterende værelser forventes at åbne 1. juli.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • zleep hotel aarhus skejby
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris. I dag består hotelkæden af 11 hoteller i Danmark og et i Sverige, og tre nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker. Steigenberger Hotels and Resorts opererer 60 hoteller i historiske bygningsværker og i livlige byområder og på resorterne tilbydes sundhedsoaser i naturlige omgivelser. MAXX af Steigenberger er et nyt, karismatisk koncept med fokus på det essentielle i overensstemmelse med mottoet ’MAXXimize your stay’. Jaz in the City branded afspejler storbyens livsstil og trækker på lokal musik og kultur. IntercityHotel opererer 40 moderne, mid-scale hoteller, der alle er placeret i gåafstand til togstationer eller lufthavne.

Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Relateret materiale

  • Rejsegilde på Zleep Hotel Copenhagen Arena

    Onsdag holdt bygherre, ATP Ejendomme, og entreprenør, Gråkjær, rejsegilde i den bygning, der næste forår bliver Zleep Hotel Copenhagen Arena i Ørestaden.

  • Dansk hotelkæde opruster: Nye Hotel Managere indtager Aarhus

    Zleep Hotels har netop ansat to nye Hotel Managere i driftsledelsen. Den ene, Lise Havbæk Bruun, skal overtage ansvaret for driften på Zleep Hotel Aarhus Syd i Viby, og den anden, Jonas-Tobias Andersen, skal stå for åbningen, og den efterfølgende drift, af hotelkædens nyeste hotel, Zleep Hotel Aarhus Nord.

  • Dansk hotelkæde i stor vækst ansætter ny Sales Manager

    ​Den danske hotelkæde, Zleep Hotels, har siden 1. maj haft fornøjelsen af Allan Dean Andersen i kædens salgsafdeling. Allan Dean Andersen er ny Sales Manager med primært ansvar for opsøgende salg, opfølgning og support for kædens mange nuværende og fremtidige erhvervskunder på Sjælland.

  • Nyt hotel i Lyngby fejres med rejsegilde

    ​Søjlerne står fast, de sidste betonklodser er nu rejst, og taget er lagt på Zleep Hotels nyeste hotelsatsning i Lyngby. For at fejre tagkonstruktionen blev en gammel tradition i går holdt i hævd på byggepladsen langs Helsingørmotorvejen nord for København.

  • Raketkarriere i dansk hotelkæde: Fra praktikant til Hotel Manager

    Medarbejdere forfremmes, karrierer tager fart, hoteller blomstrer op, potentialer udvindes, investeringer foretages, og miljøvenlige løsninger udtænkes. Succeshistorierne er mange for den danske hotelkæde Zleep Hotels – og her kommer endnu en.

  • Dansk hotelkæde modtager prestigefyldt Børsen-pris

    ​Den danske hotelkæde, Zleep Hotels, har vækstet i mange år. Nye hoteller er kommet til, flere er renoverede, et nyt skandinavisk design er udarbejdet, personale er blevet ansat, og investeringer er indgået. Den store vækst belønnes nu med den prestigefyldte vækstpris; Børsen Gazellen 2019.