Pressemeddelelse -

Ny leder i Aalborg søger åbningshold til nyt hotel

Det bliver Emil Hauge, der skal stå i spidsen for Zleep Hotel Aalborg, når det åbner den 21. januar 2019. Emil har en solid baggrund fra hotelbranchen, og en af hans største opgaver bliver at udfylde de mange jobmuligheder på hotellet med engagerede kollegaer, der skal hjælpe med åbningen.

Nordjyde klar som Hotel Manager

Emil Hauge har haft branchen helt inde på livet fra barnsben og kommer oprindeligt fra Skagen. Han har en stærk, kommerciel baggrund fra bl.a. Scandic og Radisson Hotel Group, hvor han har arbejdet med salg inden for både leisure og business gæster. Emil har også sin uddannelsesmæssige baggrund fra det nordjyske med en Bachelor i International Hospitality Management fra University College Nordjylland. Nu er Emil klar til at åbne og drive Zleep Hotel Aalborgs 126 værelser, når det åbner i slutningen af januar næste år.

Jeg glæder mig utrolig meget til at blive en del af Zleep, som jeg ser som en meget dynamisk og innovativ hotelvirksomhed i utrolig fremdrift. Det nye Zleep Hotel i Aalborg kommer på helt rette tidspunkt, og jeg mener, at hotellet vil bidrage enormt til den erhvervsmæssige udvikling, Aalborg står overfor. Personligt er det en drøm, der går i opfyldelse, og for mig er det beviset på, at hårdt arbejde betaler sig. Jeg glæder mig til at stå i spidsen for projektet og at skulle være en del af et nordjysk hotelmiljø, der er i positiv udvikling med masser af nye muligheder”, fortæller Emil Hauge, Hotel Manager på Zleep Hotel Aalborg.

Hotellet kan allerede bookes online med et åbningstilbud i januar og februar.

Åbningshold søges i Aalborg

Emil Hauge er blot den første ansættelse af mange på Zleep Hotel Aalborg. Zleep Hotels søger nemlig nye kollegaer, der vil være med til at åbne hotellet til januar. Interesserede kan allerede søge stillinger som Housekeeping, Hosts og Front Office Manager. Man kommer ind i en organisation, der er i stor vækst, hvorfor karrieremulighederne er mange. Ifølge HR Manager i Zleep Hotels, Tina Berning, vil det nye personale få en unik mulighed ved at indgå i et åbningsteam:

Vi er det seneste år blevet en meget større organisation, og vi glæder os til at få endnu flere engagerede kollegaer i Zleep. Derfor har vi også udviklet flere nye tiltag. Vi gør eksempelvis meget ud af interne træningsforløb gennem Zleep Academy, hvorigennem vi udvikler fremtidens ledere. Her på Zleep Hotel Aalborg får man en unik mulighed, da man kan få lov til at være med fra starten og åbne et nyt hotel sammen med os. Det giver nogle helt specielle erfaringer og skaber nogle anderledes kompetencer”.

Related links

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • ansættelse
  • zleep hotel aalborg

Regions

  • Nordjylland

Om Zleep Hotels
Zleep Hotels er en innovativ virksomhed, der er i stor fremgang. Det er en virksomhed med noget på hjertet. Visionen er netop at tilbyde et prisvenligt kvalitetsprodukt. Hotelkæden består i dag af 9 hoteller i Danmark. Målet er at operere 20 hoteller i 2020. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Læs mere om Zleep Hotels.

Kontakt

Sofie Engmose

Pressekontakt Social Media Manager 23369555

Relateret materiale

Aalborg får nyt stort hotel

Et topmoderne hotel med 126 værelser helt centralt i Aalborg bliver nu til virkelighed. Den landskendte Zleep-kæde udvider til Nordjylland med et helt nybygget hotel.

Kun én måned til nyt hotel i Aalborg åbner

Mens resten af Danmark tæller dagene til jul, er det åbningen af det nye hotel i Aalborg, der tælles ned til hos Zleep Hotels. Om blot 32 dage åbner det splinternye hotel i centrum af Aalborg. Det nye åbningshold er næsten på plads. Værelserne er ved at blive indrettet og redt op, og den 21. januar slås dørene op for hotellets første gæster.