Pressemeddelelse -

Stærk profil skal lede dansk hotelkæde til svensk succes

Kun små to måneder efter at den danske hotelkæde, Zleep Hotels, åbnede sit første hotel i Sverige, er jagten nu for alvor sat ind på at erobre det svenske hotelmarked. Det har længe været en stor drøm for kæden at ekspandere mod nord, og nu skydes jagten så for alvor i gang med en nyoprettet stilling i ledelsen.

12 svenske lokationer er allerede på ønskelisten

Stillingsbetegnelsen lyder Director of Business Development Sweden, og manden til at løfte opgaven er svenske Jonas Holmer. Som Director of Business Development Sweden skal Jonas Holmer stå i spidsen for udviklingen af nye Zleep hoteller i Sverige, hvilket vil være til glæde og gavn for de mange svenske naboer, danske såvel som internationale feriegæster og kædens mange firmakunder, der jævnligt rejser i nabolandet mod nord. Zleep Hotels har allerede 12 svenske lokationer på ønskelisten, hvorfor tiden nu er kommet til en oprustning på udviklingsfronten.

Stærk sans for ejendomsudvikling

Jonas Holmer driver den svenske konsulentvirksomhed Finio Real Estate Solutions AB, der tilbyder kvalificerede løsninger inden for ejendomsudvikling. Derudover har Jonas Holmer blandt andet erfaring fra Stockholm Stad som Deputy Property Director, fra ejendomsfirmaet Vectura Fastigheter som ansvarlig for organisationsudvikling og endelig har Zleep Hotels’ nye Director of Business Development Sweden tillige erfaring som forretningsområdechef i ejendomsvirksomheden Centrumkompaniet i Stockholm:

”Jeg er enormt glad for at blive en del af Zleep og virksomhedens svenske ekspansion. Både forretningsmodellen og den fremragende udførelse er imponerende, og jeg er sikker på, at Zleep Hotels vil fungere rigtig godt i Sverige. Der er bestemt plads til dansk design og hygge til fornuftige priser i det svenske hotelmarked. Med over 20 års erfaring i ejendomsudvikling i både Sverige og Skandinavien har jeg en god portion viden passende til stillingen som Director of Business Development for Zleep i Sverige”, fortæller Jonas Holmer om at starte i hotelkæden.

Jonas Holmer, der tiltrådte stillingen den 1. marts 2019, er ansat som konsulent i Zleep Hotels og vil arbejde med stillingen på deltid.

Det svenske hoteleventyr fortsætter

Zleep Hotels favner såvel nybyggerier som renoverede ejendomme. Som eksempel på det første står Zleep Hotel Aalborg, der åbnede tilbage i januar, og som eksempel på sidstnævnte står hotelkædens hidtil eneste svenske hotel, Zleep Hotel Upplands Väsby nær Stockholm, der ligeledes blot har to måneder på bagen. Hvad angår det svenske marked, har også her både nybyggerier og overtagelse af eksisterende hotelejendomme værdi for Zleep Hotels, der er interesseret i ejendomsudviklere med lyst på investering i kædens nye, svenske hoteleventyr.

Med speederen i bund

Det er nu snart to måneder siden at den tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, købte ejerskab i Zleep Hotels. Med Deutsche Hospitality som bagland har den danske hotelkæde nu kapital til yderligere ekspansion og vækst. Derfor vil det for Zleep Hotels være muligt at træde ekstra hårdt på speederen de kommende år, hvor især Sverige vurderes at have stort potentiale for det danske hotelbrand:

”Sverige og de øvrige nordiske lande er det oplagte sted for Zleep at udvikle sig yderligere. Der er, som i Danmark, et stort potentiale for at skabe en kæde af lavprishoteller med vægt på design og kvalitet. Konkurrencen i dette segment er overkommelig, og potentialet er stort. Jonas er derfor en enorm vigtig kapacitet for Zleep’s udvikling i Sverige”, fortæller Peter Haaber, CEO i Zleep Hotels.

Emner

  • Erhverv

Kategorier

  • hoteller
  • danmark
  • udvikling

Om Zleep Hotels

Zleep Hotels er en del af Deutsche Hospitalitys brandfamilie. Zleeps vision er altid at levere kvalitet, service og design til en god pris for de mange. I dag består hotelkæden af 10 hoteller i Danmark og et i Sverige, og fire nye hotelprojekter er allerede offentliggjort. Målet er at drive 40 hoteller i 2025. For at kunne realisere det mål, skal Zleep Hotels kunne bevise sine kompetencer for at fremstå som en attraktiv franchisegiver, samarbejdspartner og investering. Deutsche Hospitalitys investering i Zleep Hotels er et godkendelsesstempel for fremtidige ejendomsudviklere og samarbejdspartnere. Udover Zleep Hotels omfatter paraplyvirksomheden, Deutsche Hospitality, fire kendte hotelmærker: Steigenberger Hotels and Resorts, MAXX af Steigenberger, Jaz in the City og IntercityHotel. Deutsche Hospitalitys portefølje omfatter i øjeblikket over 130 hoteller på tre kontinenter. Læs mere om Zleep Hotels. Læs mere om Deutsche Hospitality.

Kontakt

Relateret materiale

  • International hoteloperatør investerer stort i dansk hotelbrand

    Den store tyske hoteloperatør, Deutsche Hospitality, har købt sig ind i det danske hotelbrand Zleep Hotels. Med investeringen kan Zleep Hotels nu for alvor sætte skub i ekspansionsplanerne. Som brand passer Zleep enormt godt ind i Deutsche Hospitalitys brandportefølje, og sammen kan de to hotelaktører nu trække på hinandens erfaringer og succeser.

  • Todelt rolle støtter organisationsvækst

    Der oprustes i den hurtigt voksende, danske hotelkæde, Zleep Hotels, som samtidig undergår en rokering i organisationen. Der skal nemlig to profiler til fremadrettet at varetage stillingen Director of Operations.

  • Hotelkæde i massiv vækst: Fordobler værelseskapaciteten fra 870 til 1700

    ​Kalenderen viser nu 2019, og endnu et år er gået. 2018 var et forberedelsens år for Zleep Hotels, som gør klar til massiv vækst i de kommende år. Den danske hotelkæde forventer nemlig at fordoble forretningen på to år, og dette er blot med udgangspunkt i de nye projekter, der allerede er bekræftet.

  • Drik dig til en grønnere fremtid – dansk hotelkæde introducerer miljøvenlig drikkedunk

    Miljøet har altid været en vigtig kerneværdi for den danske hotelkæde Zleep Hotels, og nu introducerer kæden endnu et grønt tiltag. Et grønt tiltag der kan tages med hjem til efterfølgende brug. Herved er det ikke kun hotellet, men også de mange hotelgæster, der, ved at investere i drikkedunken, kan drikke sig til en grønnere fremtid.

  • Succeshistorie: Tidligere receptionist scorer drømmejobbet i stor dansk hotelkæde

    Eva Larsen var kun lige trådt ind ad døren som ny receptionist ved Zleep Hotels, da hun til sin daværende Hotel Manager fik sagt: ”Jeg vil have dit job”. Hårdt arbejde, holdånd og gåpåmod har i dag gjort Evas drøm til virkelighed. Den tidligere receptionist overtog ved udgangen af 2018 stillingen som Hotel Manager på Zleep Hotel Ishøj til stor glæde for såvel Eva selv som for de mange kollegaer.

  • Dansk hotelkæde opruster: Nye Hotel Managere indtager Aarhus

    Zleep Hotels har netop ansat to nye Hotel Managere i driftsledelsen. Den ene, Lise Havbæk Bruun, skal overtage ansvaret for driften på Zleep Hotel Aarhus Syd i Viby, og den anden, Jonas-Tobias Andersen, skal stå for åbningen, og den efterfølgende drift, af hotelkædens nyeste hotel, Zleep Hotel Aarhus Nord.