Press release -

Tilfredsstillende finansielt resultat trods COVID-19 pandemien

Grundfos offentliggør halvårsregnskab for 2020.

  • Organisk salg faldt med 8,3%
  • Nettoomsætning på 12,3 milliarder danske kroner
  • Indtjening før renter og skat (EBIT) på 1.067 millioner danske kroner, et fald på 9,3% sammenlignet med 2019

Pandemien har påvirket de globale markeder betydeligt i den første halvdel af 2020. Grundfos har oplevet lavere aktivitet på alle markeder globalt. På trods af det er der positive tendenser på vigtige markeder som Kina, USA og en række lande i Vesteuropa.

- Set i lyset af den globale krise er vi tilfredse med halvårsregnskabet. Vi, og de fleste af vores kunder, er påvirkede af COVID-19. Vores førsteprioritet er vores medarbejderes og partneres sundhed og sikkerhed samt at sikre vores evne til at forsyne vores kunder, siger Mads Nipper, Group President & CEO hos Grundfos.

- Over hele verden har vores kollegaer gjort et fantastisk stykke arbejde under svære betingelser. Jeg er stolt af, at vi har været i stand til levere de vandløsninger, vores kunder har behov for. Både vores produktion og vores sælgere har gjort en kæmpe indsats. Jeg er særligt stolt af at se mange eksempler på hurtig og effektiv leverance af kritisk vigtigt udstyr til nødhospitaler og andre steder, hvor vores produkter har været afgørende, fortsætter Mads Nipper.

Fortsat usikkerhed i alle markeder påvirker forventningerne til resultatet for anden halvdel af 2020 og til helårsresultatet. Grundfos forventer, at de globale markeder fortsat vil være påvirket negativt af COVID-19 og forudser en tilbagegang i salgsresultatet, sammenlignet med 2019.

- COVID-19 pandemien og de kriser, der følger, påvirker os, og det vil fortsætte. Vi er nødt til at være fokuserede og agile i alle områder af vores forretning og vi vil fortsat arbejde for at sikre, at vores forretning forbliver sund, siger Mads Nipper.

Finansielle nøgletal, første halvår 2020 (PDF)

Om Grundfos

Vi er pionerer, der skaber løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer og forbedrer menneskers livskvalitet. Som en global pumpe- og vandløsningsvirksomhed bringer vi ekspertise inden for energi- og vandeffektive løsninger og systemer til et bredt anvendelsesområde, som inkluderer vandforsyning, vandbehandling, industri og bygninger. https://www.grundfos.com/

Yderligere information:

Maria Andrén, Director, Grundfos Group Communication

M: 5232 5195

E: mandren@grundfos.com