Blog post -

Online PR: 3 gratis veje til at få det gode budskab ud

Har du arbejdet med online PR? Så ved du nok, at det kan kræve en del penge at få dine budskaber publiceret hos tredjepartshjemmesider.

Heldigvis er der mange måder, du kan komme i gang på, uden at det behøver at koste dig andet end din tid. Der er nemlig en del hjemmesider, der tillader dig, at du kan udgive indhold helt gratis.

Men hvor finder du dem så? Det vil du blive klogere på i denne artikel. Her deler vi nemlig tre gode kilder til gratis omtale.

1. Blogger-platforme

Der findes en del blogger-platforme derude, hvor du kan oprette din egen blog. Herfra kan du så omtale din hjemmeside og historier derfra for derved at blive set af flere.

Sådanne sider tæller f.eks. Bricksite.net, Bloggersdelight.dk og markedsindex.dk. På alle disse sites har du mulighed for at publicere artikler med historier fra din virksomhed, dine produkter m.v.

2. Profilsider

Profilsider er sider, hvor du kan oprette en profil, hvor du så kan tilføje tekst om dig selv eller din virksomhed.

Profilerne kan både være i din virksomheds navn, eller det kan være sider, hvor du skriver i dit eget navn og så blot omtaler, hvor du arbejder, hvad I laver m.v.

Disse profilsider tæller eksempelvis Kommunikationsforum.dk, Hotfrog.dk og Brandyourself.dk.

3. Fora

Sidst men ikke mindst er det en god idé at være aktiv på relevante fora. Her kan du så følge med i, om der er diskussioner, hvor du – qua din ekspertviden – kan bidrage til at besvare spørgsmål.

Fokusér på fora der er direkte relaterede til din virksomhed: Eksempelvis et forum om hunde hvis du sælger hundefoder. På den måde vil du finde mere relevante diskussioner du kan deltage i, end hvis du skyder med spredehagl.

Se eksempler herunder

Det kan være svært at vide præcist, hvad du skal gøre nu, hvis du ikke allerede har erfaring med at skabe omtale via blogger-platforme, profilersider og fora.

Derfor har vi herunder samlet nogle eksempler på, hvordan det kan gøres.

Related links