Gå direkt till innehåll
Essity er først i verden med storproduktion af papir uden fossil CO2-udledning - produkterne kommer på det danske marked i januar måned

Pressmeddelande -

Essity er først i verden med storproduktion af papir uden fossil CO2-udledning - produkterne kommer på det danske marked i januar måned

I januar 2022 bliver hygiejne- og sundhedsvirksomheden Essity de første i verden, der masseproducerer papir uden at udlede fossil CO2. Det kommer til at ske på papirfabrikken i Lilla Edet i Sverige. Produkterne vil blive tilgængelige for danske forbrugere fra uge 4 2022. En undersøgelse udført af Essity for nylig viser, at næsten seks ud af ti danskere (56 %) aktivt overvejer at afsætte det mindst mulige klimaaftryk, når de handler.

– Vi vil nedbryde barrierer og sætte nye standarder for produktionen af bæredygtigt papir. I løbet af 2021 har vi udført adskillige tests, hvor vi har udskiftet naturgas (LNG) med biogas (BNG) med henblik på at drive produktionen uden udledning af fossil CO2. Testene var en succes, og vi er derfor nu klar til at omstille permanent fra naturgas til biogas. Fabrikken vil samtidig bruge certificeret elektricitet fra vedvarende energikilder til produktionen, fortæller Christian Carlsson, Site Manager papirfabrikken Lilla Edet.

Fra januar 2022 vil papirfabrikken i Lilla Edet være den første store fabrik i verden med en produktion, der producerer papir uden at udlede fossil CO2. Produkterne produceres under de to brands: Tork og Lotus.

Papirfabrikken i Lilla Edet har igennem længere tid udviklet produktionen med henblik på at leve op til Essitys ambitiøse bæredygtighedsmål og er allerede på forkant med udviklingen. Der bruges genanvendt papir som råvare. Genanvendt fiberslam og indsamlet genanvendt træ anvendes som brændsel til at producere damp i kedlen, hvor papiret tørres. Under normal drift udleder kedlerne ingen fossil CO2. Dampen sendes desuden ud i det lokale fjernvarmenet til gavn for lokalsamfundet i Lilla Edet. Samlet betyder denne omstilling, at papirfabrikken i Lilla Edet mindsker udledningen af fossil CO2 med omkring 9.000 ton årligt.

– Vi er stolte af at kunne tilbyde disse produkter i Danmark. Det er vigtigt for os at give danske detailhandlere, kontorer, industrier og sygehuse mulighed for at mindske deres CO2-aftryk. Disse produkter gør det lidt nemmere for danske forbrugere at træffe gode klimavalg til dagligt, eksempelvis ved at bruge mere bæredygtigt toiletpapir, siger Finn Pedersen, direktør Essity Denmark.

En undersøgelse, som Essity har gennemført for nylig, viser, at næsten seks ud af ti danskere (56 %) aktivt overvejer at afsætte det mindst mulige klimaaftryk, når de handler. Den tilsvarende andel i Sverige er 49 % og i Norge 37 %. Undersøgelsen omfattede 1.020 respondenter i Danmark og blev udført af Yougov i perioden 10. til 19. december 2021.

– Vi er stolte af at være først i verden med masseproduktion af papir uden fossil CO2-udledning. Det er et af flere vigtige skridt på vejen mod at kunne tilbyde førende hygiejne- og sundhedsløsninger og samtidig mindske miljøbelastningen og minimere vores CO2-aftryk, siger Finn Pedersen, direktør Essity Denmark.

Baggrund

I det sidste produktionstrin på papirfabrikken i Lilla Edet anvendes varmlufttørrere til at tørre papiret. De opvarmes med gasbrændere, der bruger naturgas (LNG) som brændstof. Fra den 1. januar 2022 vil naturgassen blive udskiftet med biogas (LBG). Fabrikken vil også bruge certificeret elektricitet fra vedvarende energikilder til produktionen.

Både naturgas og biogas indeholder metan, men har forskellig oprindelse. Naturgas er et fossilt brændstof, mens biogas er fra vedvarende energikilder. Den biogas, der anvendes på Lilla Edet fabrikken, fremstilles af bionedbrydeligt husholdningsaffald eller restprodukter fra landbrugssektoren eller fødevareindustrien og er derfor en del af den cirkulære økonomi.

Essitys mål for reduktion af drivhusgas-emissioner blev i 2018 godkendt af Science Based Targets initiativet. Inden 2030 skal Essity mindske drivhusgas-emissionerne med 35 %, for så vidt angår energi- og elforbruget i virksomheden samt indkøb af elektricitet (scope 1 og 2) i forhold til referenceåret 2016. I 2020 var udledningerne blevet mindsket med 11 % i forhold til referenceåret.

I 2020 blev Essity optaget i Dow Jones bæredygtighedsindeks (DJSI Europe) – en af verdens mest velrenommerede bæredygtighedsindikatorer – i kategorien for husholdningsprodukter. Virksomheden blev desuden anerkendt for sin førende position inden for bæredygtighed af den globale nonprofit miljøorganisation CDP, der optog Essity på sin prestigefyldte A-liste for virksomhedens fokus på råvarer fra bæredygtige kilder og tiltag mod skovrydning.


Kategorier


Essity är ett ledande globalt hygien-och hälsobolag. Vi ökar människors välbefinnande genom våra produkter och tjänster. Försäljning sker i cirka 150 länder under de globalt ledande varumärkena TENA och Tork samt andra starka varumärken såsom JOBST, Leukoplast, Libero, Libresse, Lotus, Nosotras, Saba, Tempo, Vinda och Zewa. Essity har omkring 46 000 medarbetare. Nettoomsättningen 2020 var cirka 122 miljarder kronor (11,6miljarder euro). Huvudkontoret ligger i Stockholm och Essity är noterat på Nasdaq Stockholm. Essity bryter barriärer för ökat välbefinnande och bidrar till ett hälsosamt, hållbart och cirkulärt samhälle. För mer information, besök www.essity.se

Kontakter

Sofia Hallberg

Sofia Hallberg

Presskontakt Communication Director Norden 0721-414299

Välkommen till Essity Sverige!

Essity är ett globalt ledande hygien- och hälsobolag. Varje dag använder en miljard människor världen över våra produkter, lösningar och tjänster. Vårt syfte är att bryta barriärer för välbefinnande för såväl konsumenter, patienter, vårdgivare och kunder som för samhället. Försäljning sker i cirka 150 länder under de globalt ledande varumärkena TENA och Tork samt andra starka varumärken såsom Actimove, Cutimed, JOBST, Knix, Leukoplast, Libero, Libresse, Lotus, Modibodi, Nosotras, Saba, Tempo, TOM Organic och Zewa. Huvudkontoret ligger i Stockholm och Essity är noterat på Nasdaq Stockholm. För mer information, besök essity.se

Essity Sverige
HBS/FE 106
838 80 Frösön
Sweden