Pressmeddelande -

Stjernekok bag Finnairs nye menuer om bord

Det klassiske nordiske og det moderne asiatiske køkken står på menuen, når Finnair opgraderer maden i Business Class på de lange flyvninger i den kommende vintertidsplan.  Stjernekokken Pekka Teräva, som driver den Michelin-belønnede Olo (1 stjerne) i Helsinki, og Tomi Björk, som ejer de prisbelønnede asiatiske restauranter Frang og Gaijin, står bag det nye menukort. Tomis menu er inspireret af den finske naturs renhed med hjemlige råvarer samt fokus på fisk og vildt. Pekka satser på både kødbaserede retter og vegetariske alternativer med indflydelse fra det japanske og thailandske køkken.

50 procent mere gratis business-bagage

Finnair har forbedret bagagereglerne for businesspassagerer. Rejser du på Business Class til Asien, må du nu checke tre stykker bagage ind på max 23 kg. Før var det to stykker bagage.”Vi er virkelig glade for at kunne tilbyde vores gæster på Business Class muligheden for at checke 50 procent mere bagage ind uden beregning,” siger Finnairs chef i Danmark, Robert Gustavsson.

Finnair nyhed: Oneway fra København til Delhi
Fra 20. september gør Finnair rejsen fra Danmark til Indien nemmere og mere fleksibel end nogensinde før. Finnair introducerer nemlig oneway billetter fra København til Delhi. Det giver flere valgmuligheder og større fleksibilitet til de danske passagerer på rejse til Indien. Finnair tilbyder den korteste rejsetid fra Danmark til Delhi med en rejsetid på bare 9 timer inklusiv transfer i Helsinki. 

CPH Express – hurtig sikkerhedskontrol
Rejser du med Finnair på Business Class og Economy PRO, eller har du et Finnair Plus kort med sølv-status eller højere, så kan du bruge CPH Express Fast Track sikkerhedskontrol i Københavns Lufthavn, når du flyver med Finnair.Lufthavnen har to hurtigspor gennem sikkerhedskontrollen og lover at få 99 procent af passagererne gennem sikkerhedstjekket på under fem minutter i den normale åbningstid.CPH Express finder du i begge ender af den midterste sikkerhedskontrol mellem Terminal 2 og Terminal 3. (Spor 1 og 16). Det er nok at vise dit boardingkort. Du kan både bruge mobilt boardingkort, boardingkortet du selv har printet hjemmefra eller boardingkort fra check-in i lufthavnen.

København-Helsinki tur/retur fra 669 DKK
Gå ikke glip af Finnairs kampagnepriser for tur/retur mellem København og Helsinki for bare 669 danske kroner. Rejs i november. Billetterne kan købes fra 27. september til 31. oktober. 

Indtil nu 125.000 flere til Asien via Helsinki 
1.171.893 passagerer har valgt Helsinki lufthavn som gateway til Asien frem til den 31 august i år. Det er 125.800 flere end i samme periode i 2012. Helsinki beholder dermed sin position som Nordeuropas i særklasse største gateway til Asien og Europas fjerdestørste til Japan. Det viser lufthavnsindehaveren Finavias officielle statistik for august 2013.Trafikken steg mest til Kina +20,6 %, Sydkorea +9,7 %, Indien 7,3 %, Hongkong +7,3 %, Japan 4,3 % og Thailand +2,5 %. Finnairs nye destination Hanoi, som startede den 14. juni, har hidtil haft 12.400 rejsende. Flest passagerer fløj til Japan, Kina og Thailand.

Milliardsatsning i Helsinki lufthavn i gang
Finnairs hjemmebase – Helsinki lufthavn – har succes som trafikknudepunkt til Asien, og forbedres konstant med nye passagerrekorder. Fortsætter den positive tendens, lover den finske stat at skyde 200 mio. euro i lufthavnen til yderligere udbygning af den såkaldte Asienterminal. Allerede nu er der investeret adskillige millioner i større og flere informationsskærme i hele lufthavnen. Målet er at forbedre servicen for især rejsende til Asien. Et eksempel på dette er, at der er tilføjet flere sprog.

Finnairs vinbutik størst i Helsinki lufthavn
Fornyelsen af vinbutikken Finnairs Tax-Free Shop ved Gate 28 står nu klar. Dermed har Finnair lufthavnens i særklasse største vinbutik. Her finder du alt, hvad du kan ønske dig af topvine fra alle verdenshjørner og desuden et stort udbud af champagne. Du kan bl.a. købe Finnairs egen champagne Royale Brut Vintage. Dertil kommer erfarne medarbejdere, som kan hjælpe dig med at finde rundt på vinhylderne.Tax-free-indkøbet er udvidet med en livsstilsbutik på anden sal. Blandt mærkerne finder du Georg Jensen Design samt finske Balmuir, Lovi og Marimekko. 

Gå ikke glip af Finnairs flotte pristilbud
Netop nu har Finnair billige billetter till bl.a. Beijing, Bangkok, Nagoya, Osaka, Chongqing, Hanoi, Hongkong, Singapore, New York, Shanghai og Seoul med afrejse fra København. Læs mere>> 

Finnair flyver til Asien 320 gange om måneden!
Beijing, Shanghai, Chongqing, Hongkong, Tokyo, Nagoya, Osaka, Seoul, Bangkok, Delhi, Singapore, Hanoi og Xi´an.


Ämnen

  • Resor

Kategorier

  • delhi
  • seoul
  • helsinki airport
  • singapore
  • xi´an
  • tokyo
  • osaka
  • nagoya
  • helsinki lufthavn
  • hanoi
  • finnair plus
  • finnair
  • chongqing
  • asien
  • finnair billige billetter